|
Anmeldelse af Battle of the Bands
Battle of the Bands er venligst sponseret af Wii4real.dk”Uha, Guitar Hero og Rock Band er alt for svært og uoverskueligt”. Sådan er der sikkert mange mennesker der tænker eller højst uforskammet råber ud på diverse fora, for at få deres mening frem. Prøver de på at lede efter et alternativ? Nah, ikke ligefrem. Burde de gøre det? Nah, ikke ligefrem. Alternativet Battle of the Bands har da en rytme man skal følge, men tonen er altså ret så falsk. De vildeste bands inden for fem forskellige genre er klar til at kæmpe mod hinanden i en hæsblæsende kamp med 70 voldsomme våben og fede angreb. Hvilken genre er bedst egnet på scenen og kan de respektive opholdssteder for de bands genvindes? Du spiller som en af de fem bands, hvor hver band repræsenterer hver sin genre. Du kan spille en hvilken som helst tænkelig genre (okay, næsten). rock-, country-, orkester-, hiphop- og latingenren. Under en kamp kan der forekomme skift mellem de to genre, der kæmper imod hinanden. Ligesom i Rock Band og Guitar Hero gælder det om at ramme nogle ”noder” på en kørende bane. Hvis det går bedst for dig i kampen, vil den genre, dit band repræsenterer, blive spillet og vil overmande din modstander. Går det virkelig dårligt og har du mistet kontrollen, så er det det andet bands tur til at fyre deres genre af. Gameplay Når man starter spillet bliver man kastet ud i det der kaldes ”self-learning”. Ingen instrukser eller forklaringer, udover selvfølgelig dem i manualen. Du kan dog tage nogle tutorials under en menu man kan vælge, men nu da det er en Wii, vi har med at gøre, er det ikke så svært at finde ud af styringen. Menuen er overskuelig og består af Adventure Mode, Versus Mode, Tutorials, Options og Bonus. I Options kan du justere musikken og lydeffekterne, og i Bonus kan man høre den specielle musik i spillet og se rulleteksterne. I Battle of the Bands følger der ingen instrumenter med, da hele spillet styres ved hjælp af Wii remoten. Nodebanen består, i modsætning til GH og RB, kun af tre rækker. På hver række spæner noderne op på en linje, som er dér, hvor du skal ramme dem. Dette gøres ved at svinge Wii remoten i den retning noden fortæller dig. Hver række har hver sin node (venstre række har venstre noden osv.). Multiplayerdelen (Versus Mode) har præcis samme koncept, dog hvor du spiller 1vs1 mod en kammerat. ![]() Styringen i Battle of the Bands er nem at finde ud af, men kan være svær i længden Det er meningen, at noderytmen skal følge musikken, hvilket klares udemærket i nogle tilfælde, men da rytmen ikke følger et instrument i sangen, kan det nemt komme ude af takt. Det er dog en sjov og innovativ måde at styre et musikspil på, men kan blive en smule kedelig i længden og give en ondt i håndleddet. Jeg fik ikke muligheden for at prøve multiplayerdelen med en kammerat, men hvis man mangler ekstra udfordring, kan man da tage to Wii-motes og spille mod sig selv. ![]() Sjov styringsmetode, der let kan komme ud af takt Grafik Spillet starter med en intro der indeholder billeder fra hvert band i 2D. Man kan hurtigt se, at det har noget med to bands at gøre, og at de skal kæmpe mod hinanden. Denne opstilling i 2D bliver også brugt i Adventure Mode, hvor små samtaler er i gang inden selve kampen og til sidst, når man har vundet. Dette kunne sagtens have været mellem 3D-figurene på scenerne, i stedet for stående billeder og tekst. Specielt fordi at figurerne har mange animationer og effekter, der udføres under kampen. Selvom der er mange animationer, så er figurene alligevel meget stive i det. Dog passer de til de enkelte bands genretræk, hvilket er en god ting. F.eks. laver hiphopbandet gangsterhåndtegn og countrybandet laver cowboy spring. Der er mange farverige og flotte effekter bl.a. eksplosioner, ild og røg, hvilket spiller en stor rolle, da man skal bruge dem til sine angreb under en kamp. Grynet grafik, dog med mange flotte og farverige effekter! Generelt er grafikken ikke noget at råbe hurra for. Billedet på skærmen er meget grynet og er slet ikke i nærheden af det Wii’en kan præstere. Ikke engang i component(!). Farverne og effekterne er dog et stort plus. Lyd Her er der blevet eksperimenteret en del. Planet Moon Studios har taget licens på 30 velkendte sange fra nutidens største bands. Dette har de taget i brug på en helt anden måde, end man havde regnet med. Udviklerne har nemlig cuttet hele den oprindelige sang og ændret stilen, så det passer med de bands og genrer, der er i spillet. Det er ikke så tit man hører Gorillaz berømte ”Feel Good Inc.” som en glad italiensk sang. Eller Korn’s ”Coming Undone” som den sygeste hiphopsang. Et meget stort arbejde at få skrabet 30 sange ind og lave dem om til 150 spor, hvilket også lægger et enormt pres på udviklerne. Meget sjovt i starten, men efter noget tid kan det hurtigt blive for kedeligt og lamt at høre på. De nye ændringer passer fint ind i hver genre, men det er ærgerligt, at det ikke er gjort bedre. Det er bare ikke det samme, når det ikke er den originale sang. Man har bare ikke lyst til at lytte til sangen en ekstra gang, da der udover det sker konstante skift i genren under en kamp, og fordi det virkelig er for plat i længden. ![]() Det er ikke så tit, at man hører kendte sange i andre stilarter Lydeffekterne er fine og våben- og angrebs-lydene er standart. Ikke noget specielt. Snak og tale er der slet ikke noget af, udover til sidst i en kamp kommer der lige en lille lyd fra det band der har vundet. På det her punkt tænkte jeg over, hvad der sker for synkroniseringen? Spiller man som et hiphop band og har vundet en kamp hopper bandet frem på scenen og keyboard spilleren siger et kort ”Yo” og hans mund kører derudaf i 3 sekunder mere. Sjusk. Holdbarhed Efter et par timers spil på medium, tænkte jeg mig om: Er der virkelig mere at komme efter? Alle sange, bands, genre og våben er tilgængelige fra start. Der var virkelig ikke noget. Ikke engang i Adventure Mode. Spillet tager dog evigheder at gennemføre på hver sværhedsgrad, men da man ikke kan unlocke en eneste ting, har man ikke engang lyst til at begynde på de andre. ![]() Sværhedsgraden bliver højere, men der er desværre intet at unlocke Sværhedsgraden er dog svær oppe i den høje ende, hvilket altid er noget man kan stræbe efter at gennemføre. Hvis man sidder tit og spiller alene, så kan spillet ikke være særlig sjovt i længden. Hvis du spiller meget sammen med andre, kan det vel være meget sjovt at hive frem engang imellem. Konklusion Alt i alt så er Battle of the Bands et middelmådigt spil, som er lidt på forkerte side af middel. Der er en masse gode idéer, bl.a. genreændringerne af kendte sange og måden at styre spillet på. Men det bliver desværre ikke rigtig leveret ordenligt. Styringen gør ondt i håndleddet efter noget tid og sangene kan blive for irriterende i længden. Grafikken er slet ikke Wii'ens standard, men effekterne er der gjort noget ud af. Der er intet du kan unlocke og der sker ingenting, når du har vundet spillet, hvilken vil sige, at der ingen replay value er. Så hvis du er vild med underlige drejninger af allerede kendte musikspil, skal du gå til den. Er du til GH eller RB skal du aldeles springe over!
Anmeldelsen er skrevet af 3vil-GoOfy den 12. januar 2009
|
Spil information
Battle of the BandsGenre: Musik Udvikler: Planet Moon Studios Udgiver: THQ EU: Battle of the Bands 23. maj 2008 US: Battle of the Bands 21. april 2008 JAP: Battle of the Bands Media
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
- 52% |
- 32% |
- 8% |
- 5% |
- 2% |
- 2% |
- 0% |