|
Anmeldelse af Nintendo presents: Style Boutique
Det er ikke nogen hemmelighed at Nintendo med Wii og DS forsøger at åbne døren op for den store skare af non-gamers. Nu forsøger Nintendo så, sammen med syn Sophia, at appellere stærkt til det kvindelige publikum med dette DS-spil. Spillets navn er Nintendo presents: Style Boutique og tager dig en tur med ind i modeverdenen. Mode er som bekendt et emne der sjældent bliver vendt her på N-club, men det laver vi om på nu med et kig på denne DS-titel.Det hele starter en ganske almindelige formiddag, hvor du bliver vækket af din telefon, der ringer. I den anden ende af røret kan din nye chef minde dig om, at det ikke er hvilken som helst dag. Det er nemlig den dag, hvor du skal starte på dit nye arbejde i en tøjbutik. Trods din skæve start på din nye arbejdsplads bliver du taget godt imod og bliver introduceret til de forskellige funktioner i spillet. Din karriere tager hurtigt fart og før du ved af det, står du lige pludselig som butikschef i en butik. ![]() Så skal det handle om tøj! Som kvinde i modebranchen skal du først og fremmest sælge tøj til dine kunder og det er ikke altid let, da hver kunde jo har hver sin stil og smag, men pengene skal jo ind, så det er bare med at kaste sig ud i opgaven. Kunderne kan kræve et bestemt stykke tøj, som eksempelvis skal være af et bestemt tøjmærke eller passe til et bestemt sæt tøj. Du har også mulighed for at klaske en hel mannequindukke sammen og håbe på at der kommer en kunde og køber hele sættet, så pengene kan rulle ind på kontoen. Spillet er dog en dans på roser i forhold til kunderne, for det er umiddelbart kun de positive indtryk der får konsekvenser på din berømmelse – eller mere korrekt pengene. For i det store hele, er det pengene, der indikerer, hvor god din butik er. Og det er bare pengene – ikke andet. Her kunne det have været smart at sætte indtjeningen op mod den tid, du bruger på at tjene pengene, for at give et bedre billede af ens popularitet. Den akavede popularitetsmåler betyder altså, at der ikke bliver taget højde for utilfredse kunder. ![]() Yes, der var en brunette der gik i fælden! For at dagene ikke skal blive alt for lange og kedelige i butikken, har man mulighed for at style modeller og stille op i modeshows og vinde priser og berømmelse. Denne del bliver dog heller aldrig for alvor udfordrende. Og du skal selvfølgelig også selv sørge for at handle ind til din butik, så du skal af og til også et smut ud for at købe tøj hjem til dit lager. Kunderne kan af og til finde på at invitere dig til fest, hvilket jo lyder festligt, men nej. Disse fester bliver hurtigt trivielle, og selvom de har temaer svarende til årets begivenheder, så er indholdet næsten det samme. Du har selvfølgelig også mulighed for at tage et smut forbi frisøren eller den lokale kosmetik-shop, når du vil bruge lidt tid på din egen karakter. Trods de mange aktiviteter bliver spillet hurtigt trivielt, hvilket udviklerne umiddelbart ikke har forsøgt at modarbejde vitterligt, da kunders og andres replikker bruges igen og igen. Så selvom man i realiteten kunne spille dette spil for evigt, er lysten der bare ikke til det. ![]() Hvert modeshow har et tema Nintendo presents: Style Boutique vil næppe gå over i historien som et af de flotteste spil til den toskærmede konsol, da den ikke kan siges at være prangende. Den optræder af og til lidt gnidret, men grafikken er dog heller ikke så ringe at den er generende. Lydsiden i spillet er heller ikke den store oplevelse og byder heller på nogle mindeværdige melodier. Dog formår den at skabe den rette butiksstemning, da det sådan set bare er noget musik, der kører i baggrunden, som ingen rigtigt lytter til. Men udover baggrundsmusikken er spillet ellers ikke spækket med nogle fede lydeffekter. ![]() Trods din butiks sortiment, vil forskellige typer besøge din butik Konklusion Når alt kommer til alt, er Nintendo presents: Style Boutique et nogenlunde spil – en slags moderne påklædningsdukke, der appellerer stærkt til den kvindelige gruppe af non-gamere samt små piger. Grafik- og lydsiden er ikke prangende, men er dog ikke nogen større ulempe med henblik på førnævnte grupperinger. Spillet er en dans på roser, da utilfredse kunder tilsyneladende ikke har nogen negative bivirkninger på dit liv i modebranchen. Så er du til mode, modeshows og tøjshopping af større dimensioner, er dette lige en titel for dig. Spillet benytter sig dog ikke af tøjmærker fra virkelighedens verden.
Anmeldelsen er skrevet af Anders Larsen den 7. januar 2010
|
Spil information
Nintendo presents: Style BoutiqueGenre: Livsstil Udvikler: syn Sophia Udgiver: Nintendo EU: Nintendo presents: Style Boutique 23. oktober 2009 US: Style Savvy 2. november 2009 JAP: Wagamama Fashion: Girls Mode 23. oktober 2008 Media
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
- 52% |
- 32% |
- 8% |
- 5% |
- 2% |
- 2% |
- 0% |