|
Anmeldelse af Tatsunoko vs. Capcom: Ultimate All-Stars
Capcoms "vs."-serie har været meget igennem. Capcoms karakterer har både kæmpet mod superhelte i Marvel vs. Capcom, og kæmpet mod forskellige karakterer fra SNK Playmore i Capcom vs. SNK. Nu er det længe ventede Tatsunoko vs. Capcom endelig kommet til Europa, og "vs."-serien er ikke blevet ringere af, at Capcom kæmper mod mærkelige og fjollede karakterer som sikkert aldrig er blevet set andre steder end i Japan. Der er lagt op til et lynhurtigt og intenst kampspil, og der er ikke lige kampspil der har været flest af på Wii konsollen. Lad os tage et kig på spillet.Tatsunoko vs. Capcom: Ultimate All-Stars har alt hvad et godt kampspil har brug for. Der er som altid arcade mode, hvor du kan spille otte kampe. To af kampene er boss battles. Den første boss kommer efter et par runder, mens den sidste boss kommer i ottende runde. Ved at vinde arcade mode får man penge, som kan bruges i shoppen hvor man kan købe forskelligt farvet tøj til ens karakterer, og forskelligt artwork fra spillet. Ved at vinde arcade får du også forskellige emblemer, der kan bruges som logo når man spillet online. Efter at have spillet arcade mode igennem et par gange med forskellige karakterer låser du også op for helt nye personer, som du kan spille med. Når man bliver bedre kan man vælge at gøre modstanderne sværere i arcade mode, og man skal være mere end bare god for at kunne klare sidste boss på sværeste niveau. ![]() Hadouken! For at spille skal man vælge to karakterer, som man kunne tænke sig at spille med. Du kan så skifte mellem dine to karakterer inde i kampen. Hvis en af dine valgte karakterer har mistet liv, og man skifter ham ud bliver han ligeså stille healet. Du kan også have to karakterer ude og angribe på samme tid, dog kun for et kort øjeblik, hvor det så er computeren der styrer den anden person. Tempoet i spillet er i top, og man skal lære at tænke hurtigt hvis man skal nå at forsvare sig mod modstanderens angreb. Man har også en slags styrkebarometer, som bliver fyldt op ved at man enten bliver slået på, eller skader modstanderen. Når barometeret er fyldt op kan du bruge et specialangreb. Specialangrebene variere meget, og hver karakter har hver et par stykker. Ryu kan fx lave en kæmpe hadouken mens Frank West fra Dead Rising kaster modstanderen hen til en kæmpe folk zombier. En rigtig positiv ting er at man har mulighed for at bruge lige den controller, som man har lyst til. Man kan både bruge Wii Remote, Wii Remote og Nunchuk, Classic Controller og GameCube-controlleren. Personligt foretrækker jeg GameCube-controlleren til denne titel, da det er den jeg synes ligger bedst i hænderne. Classic Controlleren er også rigtig god, dog tror jeg det er bedst at eje Classic Controller Pro da jeg synes det bliver ret besværligt at blive ved med at holde omkring controlleren over længere tid. ![]() Frank West holder sig ikke tilbage med at bruge folk som baseball-bold Multiplayer-delen er fantastisk underholdende. Da det er utrolig simpelt at gå til, kan man sagtens få sine venner med på at spille mod en. Man kan spille med alle de karakterer man har låst op for, og der er simpelthen ikke noget mere tilfredsstillende at kaste en kæmpe hadouken lige i hovedet på sin bedste ven. En ting jeg personlig fandt ret underholdende var at man faktisk kan vælge en af midtvejsbosserne, som karakter. Hvis du vælger en boss, så må du dog ikke vælge en ekstra udskiftningsmand som man normalt gør, så hvis man tager en boss så bliver det to mod én. Bosserne er til gengæld utroligt stærke og har nogle ret onde specialangreb. Online-delen af spillet er utroligt underholdende, man kommer lynhurtigt ind i kampe, og når man vinder en kamp online får man Battle Points. Antallet af Battle Points man får når man har vundet en kamp variere meget. hvis du selv har mange Battle Points og du vinder over en med få, får du knap så mange points. Dog hvis du slår en der har mange flere Battle Points end dig selv får du en masse points. Hvis du taber over en der har mindre Battle Points end dig kan du også gå hen og miste nogle points. Når man får nok Battle Points stiger man i rank. Der er også en leaderboard hvor man kan se de personer der har flest Battle Points. Dette er en alt for fed ting fordi det motivere en virkelig til at bare blive ved med at spille til man kommer på leaderboardet over bedste de bedste spillere. ![]() Man kan godt komme til at få sved på panden og fingrene, hvis man skal kunne holde det høje tempo oppe Grafikken i spillet er ret god for et Wii-spil at være. Der er en god arkade stemning over spillets grafik, og de mange forskellige speciel angreb er også rigtig godt animeret. De forskellige baner der er blevet lavet ser faktisk rigtig fede ud. Dog ligger man desværre ikke så meget mærke til dem da man ofte er for optaget i den lynhurtige og intense kamp man er i gang med. Lydsiden af spillet er også ret fed. Den japanske musik passer utrolig godt til stilen i spillet. Musikken er altid oppe i et højt tempo hvilket passer perfekt da det bare får en til at prøve at blive endnu hurtigere på tasterne. Dog ærgrer det mig lidt at vi ikke har fået lov til at få Phoenix Wright med i spillet. Kunne personligt godt tænke mig at se ham smadre Ryu ved at råbe "Objection!". ![]() Det er vigtigt at blokere et angreb, ellers ender man med at få 17,063 milliarder skade lige i hovedet Konklusion Alt i alt er Tatsunoko vs. Capcom: Ultimate All-Stars et fantastisk kampspil. De fleste har sikkert aldrig nogensinde set de mange karakterer før, men det ødelægger ikke spillet overhovedet. Dette er et kampspil der kan spilles af alle, men der skal meget øvning til, før det kan mestres. Man kan spille med stort set alle controllerer som Wiien understøtter hvilket er dejligt da det måske ikke er alle der synes det er lige fedt at spille med en lille aflang Wii Remote. Dette spil er et simpelt must buy og kan slukke alle de hardcore gamers tørst efter et fedt og kompetitivt spil til Wii.
Anmeldelsen er skrevet af Asger Grau den 3. februar 2010
|
Spil information
Tatsunoko vs. Capcom: Ultimate All-StarsGenre: Fighting Udvikler: Capcom Udgiver: Capcom EU: Tatsunoko vs. Capcom: Ultimate All-Stars 29. januar 2010 US: Tatsunoko vs. Capcom: Ultimate All-Stars 26. januar 2010 Media
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
- 52% |
- 32% |
- 8% |
- 5% |
- 2% |
- 2% |
- 0% |