Anmeldelse af Wii Fit Plus
I de tre år Wii nu har været ude, har op til flere spiludviklere prøvet at skabe fitness-spil, som både skulle være fysisk udfordrende, men på samme tid være sjove og underholdende. Den største fitness-titel til Wii har indtil videre været Nintendos eget Wii Fit, som i lang tid nærmest var umuligt at få fingrene i, da det simpelthen var så populært. Nu er der kommet en opdatering af spillet, som igen ligger op til at gamerne skal op af sofaen og begynde at træne. Vi har taget et kig på Wii Fit Plus, og set om det er ligeså godt som originale.

Kender i det med at man ikke rigtigt orker at løbe en tur eller tage af sted til fitness centeret? Hvis du på nogen måde er ligesom mig, så kender du i hvert fald følelsen. Personligt har jeg aldrig rigtig gået op i sundhed og motion, og min vægt ligger lidt på den forkerte side af de 100 kg, så kan jeg virkelig tabe mig ved hjælp af min Wii? Jeg har ligesom min gode kollega Angry Thomas være meget kritisk over for diverse fitness-spil til Wii'en, men har nu fået chancen for at finde ud om man overhovedet kan tabe sig med Wii Fit Plus.

Ligesom det originale Wii Fit er der forskellige øvelser i forskellige kategorier. Der er yoga, styrketræning, aerobic, balancespil og som helt nyt i Wii Fit Plus er der også Traning Plus. Traning Plus er en masse små sjove øvelser der blander balanceøvelser og fysisk træning. Dette er netop det det der manglede i det originale Wii Fit, da de eneste balancespil der var, egentlig ikke rigtigt gav en sved på panden.



Training Plus har en masse sjove spil som giver en sved på panden


Den største forandring ved Wii Fit Plus er dog My Wii Fit Plus. I My Wii Fit Plus kan man vælge Wii Fit rutiner som lægger vægt på fire forskellige kategorier: livsstil, sundhed, ungdom og form. Der er så allerede lavet forskellige træningsprogrammer så man kan træne præcis på den måde man føler man har brug for. Personligt fandt jeg sundhedsdelen god da den ligger vægt på at forbrænde fedt fra maven. En anden ting man kan lave med My Wii Fit Plus er, at man også kan lave sit eget træningsprogram hvor man kan tage en masse af de forskellige øvelser man tidligere lavet fra enten yoga eller styrketræning, og så blande dem sammen til et langt træningsprogram.
En ret cool ting man kan lave inde i My Wii Fit Plus er at man kan ved hjælp af sin Fit Piggy, som er en lille maskine der viser dig hvor lang tid du har spillet og hvor mange kalorier du har tabt dig, kan regne ud hvor mange kalorier man har forbrændt svarer til i forskellige madvarer. Man kan også sætte sig et mål hvor mange kalorier man har lyst til at tabe sig hver dag i form af de madvarer, fx kan man vælge en chokoladebar der svarer til lidt over 400 kalorier.



Ens daglige mål kan være alt fra en lille is til en stor chokoladebar


Man kan dagligt tjekke om man har tabt sig ved at tage en bodytest der viser en hvad man vejer og hvad ens BMI-tal er. Dog kan BMI-testen være ret upræcis da den kun udregner den via ens vægt og højde, så hvis du er bodybuilder og på den måde vejer meget, så vil du stå som klart overvægtig selv om du ikke har en eneste delle siddende på maven. Dog nævner Wii Fit også selv at man ikke skal kigge for meget på ens BMI-tal. Ens vægt og BMI tal kommer ind i en graf, så man kan se hvor meget man har tabt sig dagligt, hvilket er dejligt så man kan se sine daglige fremskridt. Dette motiverer også en til at blive ved med at træne, da man kan se sine fremskridt.

En anden ny ting i Wii Fit Plus er at der er kommet en multiplayer-del hvor du kan spille ni forskellige spil, taget fra balancespil, aerobic og Training Plus, som du kan spille mod din familie og venner. Eftersom man ikke kan have to Wii Balance Boards tilsluttet på samme tid, er multiplayerdelen turbaseret, hvor man så kæmper om at få den bedste score.



Lav dit eget træningsprogram som passer netop til dine behov


Grafikken i spillet er præcis ligesom i det originale Wii Fit. Den stille og rolige grafik til yoga og muskeløvelserne, og den kendte Mii-grafik, som vi tidligere har set i Wii Sports og Wii Music, til balancespil, aerobic og Training Plus. Grafikken passer fint til spillet og giver den der Wii-stemning som man måske kan huske første gang man spillede Wii Sports.

Lydsiden i spillet er ret fed. Der er en masse rytmespil der kræver at man skal lave forskellige øvelser, hvor ens bevægelser skal passe til tempoet i musikken. Jeg kunne personligt godt lide et spil under Traning Plus hvor man er tamburmajor og man skal holde tempoet for hele ens orkester ved at lave en masse bevægelser i takt med musikken. Ens personlige trænere snakker også ofte til en, og forklarer hvordan man skal lave de forskellige øvelser. Dog snakker de også til en mens man laver øvelserne hvilket er godt nok da de motiverer en, men det bliver hurtigt lidt irriterende da de egentlig bare gentager sig selv.



Styrketræningsdelen har også fået en del nye øvelser


Konklusion
Wii Fit Plus er klart en opdatering der er værd at købe da Nintendo har tilføjet 60 % mere nyt indhold end det originale. Der er blevet lagt mere fokus på at tabe sig ved tilføjelsen My Wii Fit Plus, hvor man kan lave sine egne træningsprogrammer. De mange sjove spil i Traning Plus er virkelig underholdende men stadig fysik udfordrende. Spillet koster kun 200 kr hvilket er et klart plus og hvis man har et Wii Balance Board i forvejen, er det ikke engang nødvendigt at købe det originale Wii Fit. Hvis man gerne vil starte med at tabe sig eller bare træne sine muskler så er denne titel et klart køb da det hjalp mig med at tabe et par kilo mens jeg testede spillet.

Karakterer
Gameplay
 
9 /10
Grafik
 
6 /10
Lyd
 
8 /10
Holdbarhed
 
9 /10
Overall
 
9 /10
Plus
- Masse nyt indhold
- Mere fokus på træning
Minus
- Multiplayer er på skift i stedet for på samme tid

Anmeldelsen er skrevet af Asger Grau den 11. marts 2010

Kommentarer
Avatar
Lukas Pedersen - 11/03-2010 klokken 21:53
Sådan Asger, Wii Fit Plus er da lige et spil for dig - fedt at høre at du har tabt dig (men du må ikke tabe dig for meget, så mister du awesomeness-power!) Smiley

Det lyder som en perfekt opgradering af det gamle spil, de ting jeg har hørt af kritik af 1'eren, ser ud til at være fikset her Smiley
Avatar
Moysen - 11/03-2010 klokken 22:17
Hmm Det jeg ikke bryder mig om i disse spil, er holdbarheden. Jeg har det første af de 2 spil, og jeg spillede det et par gange om dagen i en uge, og så var det kedeligt. Der skal mere til end det første spil havde. Hvis de, som Asger siger her i anmeldelsen, at de fokuserer mere på vægttab, end bare sjov og kedsomhed, så er jeg måske med på at købe det snart. Smiley

Tak for anmeldelsen Asger. Jeg vil overveje at købe det, da du med denne artikel fortæller mig, at der er masser af ny sjov. Smiley
Avatar
Asger Grau - 11/03-2010 klokken 22:24
Tror hvis man skal være meget målrettet efter at tabe sig kan man få dette spil holdbarhed til at være klart i top. Læste forleden om en dame der havde spillet Wii Fit hver dag i et 7 måneder og have tabt 70 kilo af det.
Avatar
Moysen - 11/03-2010 klokken 22:41
(Y) for hende. Og en klapsalve med på vejen til hende. Hun må have være total overvægtigt. xD

Men okay. Inversterer måske snart i det. Smiley
Avatar
kahka - 12/03-2010 klokken 00:00
Smiley.. Overvejer stærkt at købe det nu! Smiley Synes generelt atmosfæren i Wii Fit er super hyggelig, og hvis der også er en masse nyt i det her, så klart! Smiley
Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.
 
Spil information
Wii Fit Plus
Wii Fit Plus

Genre:
Sport

Udvikler:
Nintendo

Udgiver:
Nintendo

EU:
Wii Fit Plus
30. oktober 2009

US:
Wii Fit Plus
4. oktober 2009

JAP:
Wii Fit Plus
1. oktober 2009

Media