Anmeldelse af Dance on Broadway
Just Dance er en af Ubisofts mest succesfulde udgivelser til Wii'en, og en toer er allerede på vej. Mens de danseglade sjæle venter spændt på efterfølger, har Ubisoft valgt at forsøde ventetiden med denne titel. Navnet er Dance on Broadway og bygger på sange fra 15 af de bedste Broadway shows. Men kan en bunke musicalsange hamle op mod diverse hits igennem tiderne, eller er Dance on Broadway blot en titel, der kommer til at stå i skyggen af Just Dances succes? Vi har taget et kig på det!

Dance on Broadway er lige som Just Dance en titel, hvor du ikke bare kan nøjes med at sidde i divanen og spille. Nej, her skal du nemlig op at stå og ikke nok med det, du skal også røre dig, for med dette spil i hånden skal du berede dig på at danse.
Som skrevet byder Dance on Broadway på sange fra 15 af de bedste Broadway shows, hvilket har resulteret i 20 forskellige numre fra diverse musicals. Blandt disse numre finder man blandt andet 'I Just Can't Wait To Be King' fra Løvernes Konge og 'My Favorite Things' fra The Sound of Music. Ydermere er musicals som Fame og Rocky Horror Show også blandt dem, der leverer sangene til spillet.



Ubisoft byder atter op til dans


Når man har startet spillet op er det første man støder på, en lille ultra simpel menu, som man skal have en umådelig dårlig stedsans for at kunne fare vild i. Og da spillet kun indeholder én game mode (den kan så spilles af op til fire samtidig), finder du hurtigt frem til oversigten over de sange, hvilken er bygget op på præcis samme måde som i Just Dance. Hver af de 20 sange er vurderet ud fra to faktorer, nemlig sværhedsgrad og hvor meget du kommer til at rører dig. Udviklerne glemte bare lige at implementere en af de mere vigtige funktioner, nemlig at der bliver afspillet en lille bid af sangen, man har markeret, så man kan høre, hvad man vælger, inden man vælger. Her afspilles blot en tilfældig sang i baggrunden, så hvis man ikke kender sangen i forvejen, er det bare ærgerligt.
Men udover at man skal navigere rundt i den simple menu, skal man selvfølgelig også danse, så lad os se på det.



Nogle gange skal der danses hurtigt


Som det ses på de enkelte screenshots, kommer dansetrinene, eller kommandoerne om man vil, ind fra begge sider af skærmen i modsætning til Just Dance, hvor de kun kommer fra den ene side. Dette gør det muligt at dele de fire dansere op i to hold med hvert sit sæt dansetrin, hvilket er et fint tiltag til fordel for variationen i spillet. Men derefter er der ikke mere nyt under solen. Så her er altså endnu et spil, der er let og lige til, hvor der bare skal svinges lidt med en Wii Remote. Og sangteksten er selvfølgelig også vist på skærmen, så du, hvis du da har overskud til det, kan stråle med på numrene.

Numrene er som sagt hentet fra en række musicals, hvilket ikke lige er den slags musik, der bliver fyret af ved dansegulvet, så hvad betyder det for spillets tempo? Lad os se på spillets sved-faktor! Dance on Broadway giver knapt så meget sved på panden som Just Dance, så de 20 musicalsange sætter altså en dæmper på tempoet og dermed også spillets chancer for at blive dit næste party-spil.



Nogle kulisser er mere fantasifulde end andre


Med 20 sange indeholder Dance on Broadway blot omkring 60 % i forhold til Just Dances 32 sange, og du skal ikke bruge mere end to timer for at have danset alle 20 sange igennem. Er sangvalget noget for dig, danser du selvfølgelig sangene igennem igen og igen, hvis ikke, så ryger spillet hurtigt på hylden.

Ligesom de enkelte screenshots kunne afsløre nye tiltag i forhold til Just Dance, kan de sågar også afsløre spillets grafiske formåen, og det er jo ikke just noget prangende, de løfter sløret for. Men på trods af at spillet ikke er det smukkeste, er det dog alligevel fyldt med et hav af scener med forskellige animationer, der passer til den enkelte sang, og dertil lægges også danserne der har et passende outfit til de enkelte sange.
Udviklerne har dog med 33 musikere og 22 sangere brugt en del mere krudt på spillet lydside. De mange kræfter er dog kun kommet sangene til gode, da alle andre lyde i spillet er lige så kedelige og triste som i f.eks. Guitar Hero-spillene.



Er "GREAT" mon også et ord, man kan bruge om spillet?


Konklusion
På trods af at Dance on Broadway ligner Just Dance en del, er denne titel nok ikke lige den titel, du skal kigge efter, hvis du leder efter et nyt party-spil til Wii'en. De 20 udplukkede musicalnumre sætter nemlig en dæmper på festlighederne. Dance on Broadway byder ikke på så meget nyt i forhold til Just Dance, men der er dog trods alt en lille bitte smule nyt at komme efter, men ikke det helt vilde. Så Dance on Broadway formår ikke at gøre Just Dance succesen efter, og kommer næppe til at sælge lige så godt. Men er du vild med at danse og skråle med på diverse kendte musicalsange, så er dette lige et spil for dig.

Karakterer
Gameplay
 
4 /10
Grafik
 
4 /10
Lyd
 
7 /10
Holdbarhed
 
3 /10
Overall
 
4 /10
Plus
- Simpelt og lige til
- Har en lav sved-faktor...
Minus
- Kun 20 sange
- ... på bekostning af tempoet

Anmeldelsen er skrevet af Anders Larsen den 10. august 2010

Kommentarer
Avatar
Lukas Pedersen - 10/08-2010 klokken 23:15
Det var nok hvad jeg havde forventet, men så igen - jeg kan slet ikke se det fede ved Just Dance. Men det er der jo tilsyneladende mange andre der kan, så måske folk der virkelig er vilde med Just Dance, vil kunne se det fede i dette spil Smiley
Avatar
MegaGame - 14/08-2010 klokken 02:25
ja der skal alså flere sange på disse type spil. om de er gode eller ej.
der er jo mere underholding i en normal cd end mange af disse spil
Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.
 
Spil information
Dance on Broadway
Dance on Broadway

Genre:
Musik

Udvikler:
Longtail Studios

Udgiver:
Ubisoft

EU:
Dance on Broadway
24. juni 2010


Media