Anmeldelse af Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies

Der er de spil du virkelig ser frem til, de spil du bare må spille, de spil du næsten føler du spiller når du ser traileren. Et sådant spil var Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies, (endnu et uendeligt navn, tak Square Enix) ikke. Jeg bryder mig ikke om idéen med at fokusere på multiplayer frem for single-player i et jrpg. Jeg vil ikke spille igennem et langt spil med stumme livløse karakterer... Som regel, men jeg må alligevel indrømme, at DQ IX har imponeret mig.

Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies er en jrpg lige efter kogebogen. Du styrer et hold på 1-4 karakterer der rejser gennem en verden befolket med monstre og slim (masser af slim). Dine helte skal navigere igennem skove, grotter, ørkener osv., og i kampene vælger du ud fra menuer med angreb, magi, evner osv.
Det første du gør er at skabe din hovedperson i et ganske udmærket system. Det er Akira Toriyama (Dragon Ball) der står bag karakterdesignet, og det kan ses, specielt i spillets få cutscenes.

Der er udemærkede muligheder for at gøre de karakter unik... eller grim

Du starter så eventyret med din hovedperson. Denne er en slags engle vogter, der løser menneskenes problemer og samler så deres lykke ind til livstræet som snart bærer frugt. Denne proces går dog som ventet galt og vor helt bliver sendt til jorden uden sine kræfter og må nu forsøge at redde verdenen, træet og de andre vogtere. Efterhånden får du lov at skabe flere karakterer til dit hold. Alle er dog livsløse, hvilket nok er nødvendigt for multiplayer-delen af spillet, men hæmmer historiemulighederne noget. Heldigvis er spillets andre karakterer varierende og har masser af liv med interessante konflikter... som dog minder lidt meget om hinanden. Spillet får også meget sjæl af humoren som heldigvis rammer lige på. Både det humoristiske monsterdesign og karakterernes replikker er ofte meget sjove og tilfører spillet en masse charme.

Masser af slim... masser af slim...

Kampsystemet er trods sin enkelthed ganske underholdende. Normale kampe er lige simple nok, men bosskampene er langt bedre, så dem er der grund til at glæde sig til. Du har som sagt op til fire karakterer at gøre godt med som i bedste rpg-stil kan have forskellige roller (Warrior, Mage og så videre). Klasserne er godt afbalancerede og alle er brugbare. Et element i kampene er "coup de grace" som er et superangreb dine folk kan foretage af og til. Det virker dog lidt malplaceret og svært at gennemskue. Et positivt aspekt ved kampene er dog modstanderne, der er nemlig ikke tale om de gode gamle gobliner og zombier, men nye fantasifulde modstandere som giver genren et meget tiltrængt friskt pust. Kampsystemet er dog lidt for traditionelt og mangler noget nyt for virkelig at være fedt.

Engang imellem slår lynet ned helt tilfældigt og så taber man kampen, hvilket er lidt trælst... Not...

Ud over hovedeventyret er der masser at give sig i kast med i DQ IX, udover en god mængde sidemissioner, kan man smelte ting sammen til nye våben/udstyr via alkymi, man kan også bare undersøge verdenen da den er flot. Square har droppet verdenskortet som vi kender fra Golden Sun/tidlige Final Fantasy-spil, og skabt en mere helstøbt verden der dog er lige lovlig Hyrule-inspireret.
Udover dette er der selvfølgelig multiplayer, som virkelig er en af DQ IX’s styrker. Én spiller fungerer som vært, og op til 3 andre spillere kan joine værten. Hvilket betyder, at man ikke behøver at følge værten rundt. Man kan udforske verdenen for sig selv og der er endda blå kister med udstyr, items og så videre man kan åbne. Man kan dog ikke videreføre historien eller klare missioner, men der er masser af exp at hente. Det er befriende at man kun skal tage sig af sig selv, selvom der dog kan være masser af samarbejde. Hvis en anden spiller kommer i kamp uden en, løber man bare op til spilleren og så er man i kamp. Det fungerer glimrende.

Grafisk klarer DQ IX sig ganske glimrende, Square har valgt 3D og det er svært ikke at sammenligne med Zelda. Som sagt er verdenen flot og fantasifuld hvilket også gælder for monstrene. Personer i spillet er dog lidt gnidrede og på trods af flotte cutscenes havde et par 2D sprites under samtalerne været yderst velplacerede hvis man spørger mig. Et stort plus er at din karakter ændrer udseende, alt efter hvilket udstyr han har på, både på marken og i kampen, hvilket sjældent sker på DS'en.
Lydmæssigt er DQ IX også yderst fornuftigt, et meget solidt soundtrack, som også er fyldt med humor, fylder hele spillet. Eksempelvis er der brudstykker af "Stille nat" i kirkerne. Og jeg lyste op flere gange undervejs, det er dog ikke et mesterværk, men slet ikke dårligt.

Verdenen i DQ IX er flot og velegnet til sightseeing

Konklusion
Alt i alt er Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies et godt spil der kan spilles af alle fans af genren, der mangler ganske vidst en skovlfuld personlighed i historien fra dine karakterers side, men de resterende historieelementer redder den... næsten. Derudover er der et fint kampsystem der dog mangler hook, og imponerende meget at lave med udstyr, multiplayer osv. Og så har spillet bare charme, hvilket ifølge Johnny Cash er alt.

Karakterer

Gameplay

8 /10

Grafik

9 /10

Lyd

8 /10

Holdbarhed

9 /10

Overall

8 /10

Plus
- Klassisk rpg...
- Masser at lave
- Multiplayer sidder i skabet

Minus
- ... men det er ikke altid godt nok
- Døde karakterer
- Mangler det sidste kitch

Anmeldelsen er skrevet af Kristian Mols den 17. august 2010

Kommentarer

L3G3ND - 17/08-2010 klokken 14:35

Du forklarer dig godt nok ikke meget. Du har brugt "osv.", like, tre gange i anmeldelsen.
"... men det er ikke altid godt nok" - hvad skal det betyde?
"Et element i kampene er "coup de grace" som er et superangreb dine folk kan foretage af og til. Det virker dog lidt malplaceret og svært at gennemskue." - evnen gør een ting, og det står i øvrigt på skærmen. Forklar lige hvorfor, det er svært at gennemskue.
"Lydmæssigt er DQ IX også yderst fornuftigt, et meget solidt soundtrack, som også er fyldt med humor, fylder hele spillet." - Jeg synes nu ikke ligefrem musikken er grinagtig. Hvad er humoristisk ved musikken?

L3G3ND - 17/08-2010 klokken 14:36

^SKulle måske lige ha' lavet mellemrum mellem punkterne, men jeg kan ikke redigere det nu.. Smiley

Kristian Mols - 17/08-2010 klokken 21:33

Osv, er et smart trick så jeg ikke behøver at skrive anmeldelser paa flere sider, hvis man har spillet et par rpg'er burde det ikke være svært at gennemskue, og hvis man ikke har bør en periferi af temaerne være nok til at vurdere om man er interreseret, desuden er mit job som anmelder at vurdere spillet, ikke at referere det.

Coup de grace, opstår meget randomt, og du kan ikke regne med at det er der, derfor er det svært at gennemskue.

Musikken har visse figurer og elementer fra klasisk musik, som er placeret på ironiske tidspunkter, jeg trak ihvertfald på smilebåndet af og til.

Kristian Mols - 17/08-2010 klokken 21:38

...men det er ikke altid godt nok
Er ment som en kritik af at spillet holder sig lidt for meget til grundbogen for rpg for min smag. Man savner lidt nytænkning.

M60dk - 17/08-2010 klokken 22:41

Spillet er tydeligvis designet til Japanere, som kan stille sig ved de der gaming hotspots og spille med hinanden, modtage ting osv. Sådan noget har vi slet ikke herovre, og det begrænser jo spillet en del.

L3G3ND - 17/08-2010 klokken 23:56

Tak for det, kristian Smiley

Har selv lige gennemført spillet. Klart et af de bedste rpg'er, jeg har spillet! Så dog helst at focus var på single player af samme grund, som m60 nævner.

Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.

Spil information

Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies

Genre:
Role-Playing

Udvikler:
Level 5 Inc

Udgiver:
Square Enix

EU:
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
23. juli 2010

US:
Dragon Quest IX: Sentinels of the Starry Skies
11. juli 2010

Media