|
Anmeldelse af Link's Crossbow Training
Første gang vi mødte Link var i 1986, hvor Nintendo havde hyret ham til at befri prinsesse Zelda i The Legend of Zelda. 20 år efter er Link langt mere populær. Zelda-sagaen har solgt mere end 48 millioner eksemplarer på verdensplan, så derfor er der tale om en af Nintendos stærkeste figurer, der står forrest i præsentationen af deres Wii Zapper.Formålet med spillet er at give en introduktion til og noget øvelse i at bruge Wii Zapperen. Derfor er der ikke tale om et 30 timers underholdningsspil med komplicerede labyrinter og skæve opgaver, der skal løses. I stedet for sætter du Wii-moten og din Nunchuck i Zapperen og vupti, så er du i gang. ![]() Velkommen til Link's Crossbow Training Links's Crossbow Training Som navnet antyder, skal spillet bruges til at øve og optræne dine skydefærdigheder. Der er tre måder du kan gøre det på; der er en Score Attack funktion, hvor du skal gennemgå en level, der består af tre forskellige baner. I Multiplayer kan du spille de baner, du har åbnet i Score Attack sammen med fire af dine venner. Endelig er der en Practice mode, hvor du kan øve dig i de baner, du undervejs får åbnet op for i Score Attack. Mere er der ikke i det og spillet udgiver sig ikke for andet end det. Det er årsagen til, at det kun købes i sampak med Wii Zapperen. Et spil der underholder Selve konceptet i multiplayer-funktionen er simpel. En level består af tre baner, og hver bane skal gennemgås i jagten på point og muligheden for at smykke sig med et emblem i bronze, sølv, guld eller platin. På første bane skal man skyde skydeskiver ned og ved første øjekast kan det virke kedeligt og ensformigt. Heldigvis har Nintendo indlagt en masse små fif, hints og bonusser på hver bane, så selvom der kun er 9 levels med 27 forskellige baner i alt, er der flere timers underholdning at hente. Det er nemlig ikke lige meget, hvad du skyder på, hvordan du gør det og hastigheden det gøres i. Jo bedre du er til at ramme målrettet og præcist, jo flere point kan du score i jagten på dine emblemer. ![]() Link i nærkamp med en håndfuld skeletter Efter første bane skiftes skydeskiverne hurtigt ud med omvandrende skeletter, flyvende drager, riddende gremlins og levels, der gradvist bliver sværere og sværere. I starten står du stille og skyder, så rykker du rundt fra side til side, for til sidst at rende rundt imellem gale orker og brændende pile. Alle med det formål at skyde dig ned, så du ikke får gennemført din mission. For hver level du åbner, bliver du mødt af nye udfordringer, og får du de rette points, kan du unlocke dig vej til genveje i nogle af banerne. Du kan score ekstra bonusser og hente vigtige points ved at sigte og eliminere dine modstandere på den rigtige måde. Grafikken er noget af det bedre, der er set til Wii. Atter engang virker det som om, at Nintendo nu er de bedste til at lave spil til deres egne konsoller. Lydene er varierende og realistiske, grafikken flyder og variationerne i banerne gør det til en god oplevelse at spille spillet. Her har Nintendo formået at lave gameplayet og grafikken så god, at jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at et spil ikke er nok. Det er så sjovt og underholdende, at selvom det kun handler om at skyde alt ned, der rører sig, så gør det ikke noget. Stod det til mig, måtte der gerne komme et Crossbow Training 2 og 3 i de kommende år. ![]() En horde af orker, der er parate til at få røvfuld af Link Wii Zapperen Wii Zapperen er ikke andet end et plasticgevær, du kan putte dine styringsenheder ned i. Alligevel giver det spillet et mere realistisk twist, der er med til at gøre spillet til en mere levende oplevelse. Der kan ikke være nogen tvivl om, at styringen i Wii er fremtiden for konsoller og lever Wii Wheele op til Zapperen, er jeg klar med rattet foran min Wii, når det udgives i næste måned. Alt i alt et godt spil, der ikke udgiver sig for mere end hvad det er. Havde der været flere levels og dermed flere timers underholdning, havde det fået fuld score herfra. Med en pris på 250 - 300 kr. for både Zapper og spil, er det virkelig prisen værd, hvis man har brug for lidt underholdning til sig selv eller familien en weekend.
Anmeldelsen er skrevet af Mr. Yokomoto den 14. marts 2008
|
Spil information
Link's Crossbow TrainingGenre: Shooter Udvikler: Nintendo Udgiver: Nintendo EU: Link's Crossbow Training 7. december 2007 US: Link's Crossbow Training 19. november 2007 Media
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
- 52% |
- 32% |
- 8% |
- 5% |
- 2% |
- 2% |
- 0% |