|
Anmeldelse af Dairantou Smash Brothers X
Vi har nok alle i meget lang tid set frem til denne nyeste omgang af slagsmål fra Nintendos side af. Og da spillet nu er udkommet i både solens rige såvel som mulighedernes land, synes vi her på N-club ikke, at I skal vente yderligere på en anmeldelse. Så uden yderligere fiks-fakserier og tryllenumre, vil vi dykke direkte ned i godteposen for at se, hvad der gemmer sig.Vi vil indledningsvis gøre opmærksom på, at dette spil er importeret fra Japan, og at der os bekendt ikke vil være den store forskel fra den og til den europæiske version, bortset fra sprog naturligvis. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvornår det dukker op herhjemme, men det bliver vel forhåbentlig inden alt for længe. Velkommen tilbage til stedet, hvor Mario kan give Donkey Kong et los over skindebenet, helt uprovokeret og uden grund. Stedet, hvor man helst mører modstanderen ud af banen, før man overhovedet tænker på at stille nogen spørgsmål. Alt dette uden at være den mindste smule smagløst eller decideret voldeligt (og ja, hvad er vel også et lille slagsmål imellem venner). Velkommen tilbage til Smash Brothers! Vi har ikke set noget til serien siden Melee udkom tilbage i 2002, og det går lynhurtigt op for en, hvor meget man egentligt har savnet det. For dem som ikke er klar over, hvad spillet går ud på, kan vi da lige hurtigt ridse det op. Smash Brothers er et simpelt (og dog komplekst) kampspil for op til 4 personer. Målet i dette spil er dog ikke som i andre kampspil, bare at få modstanderens livsmåler ned. Nej i Smash Brothers går vi den anden vej, skade opgøres i procent og stopper ikke, bare fordi den når hundrede. Den eneste måde at slå en modstander ud, er ved at slå ham helt ud af banen og jo mere skade han har taget jo nemmere flyver han derud. Smash is back! Allerførst skal det lige siges, at dette spil i bund og grund er intet andet end gammel vin på nye flasker, men det er jo en herlig årgang som vi alle elsker. Og der er skam heller ikke sparet på noget denne her gang. Noget af det første man ”falder” over, hvis man er vandt til at spille Melee, er at udviklerne har gjort så man tilfældigt snubler engang imellem. Dette bliver ret irriterende i længden, og forekommer i samtlige modes i spillet. Jeg ved ikke, om det var fordi at de tænkte, at spillet ikke var tilfældigt nok. Men personligt syntes jeg nu bare, at de skulle have ladet være med det. Men hva’, så længe det rammer alle spillerne engang imellem er det vel stadig fair nok. Persongalleriet har selvfølgelig ændret sig en del siden Melee, og der er ikke kun kommet nye karakterer til, der er også et par stykker, der har forladt spillet. I Melee var der 26 karakterer og i Brawl har vi nu 39 (inklusiv karakterer, der kan skiftes ud imellem, som eks. Zelda/Sheik). Nogle af de karakterer vi ikke kommer til at se mere til er blandt andre Pichu og Mewtwo. Blandt de nye karakterer har vi jo, som mange nok ved, både fået Konami’s Solid Snake (fra Metal Gear Solid spillene) og også Sega’s blå pindsvin Sonic (som faktisk passer overraskende godt ind, i modsætning til f.eks. Snake). ![]() Cut-scenerne i ”Denne gang er der en del flere ”flyvende” karakterer med Storslået spiloplevelse Et punkt, der naturligvis skal drøftes er jo ”The Sub-Space Emissaries” som jeg virkelig kun kan beskrive med et ord, og det er ”Episk”. Selve Banerne i ”SSE” er stort set bare Smash Brothers, som det ville have set ud, hvis det nu var et 2D platform-spil. Men det er selve historien i alle de cut-scenes der er igennem ”SSE”, der gør det så storslået, som det er. Og så er der bare noget ved at se Samus og Pikachu kæmpe side om side i kampen mod ondskaben, eller at se Fox’es ansigtsydtryk, som Diddy Kong trækker ham i kraven henover gruset. Denne ”mode” skal bare opleves, og der er da også omkring en 8 timers underholdning i den på medium sværhedsgrad. Yderligere kan man faktisk låse op for alle karaktererne, udelukkende ved at spille denne mode. Alle karaktererne kan også låses op for fra andre modes, så du behøver altså ikke at spille ”SSE”, hvis du ikke vil. ![]() Cut-scenerne i ”Sub-Space Emissaries” er imponerende flotte Same old, or is it? Alt det gamle ligner næsten sig selv, lige fra ”Homerun Contest” til ”MultiMan”. Men der er jo selvfølgelig nogle ændringer, f.eks. har man nu et ”skjold” omkring platformen i ”Homerun Contest”, hvilket gør, at man kan opnå en del højere skade uden at skubbe sandsækken ud over kanten førend tid er. En anden ændring er fjenderne i MultiMan, de er nu ikke længere de samme to stålramme figurer, som begge opførte sig nogenlunde ens. Men nu er de i stedet for fire forskellig-farvede figurer kaldet ”Zako”, som betyder ”svækling” på dansk (i den engelske version, vil de dog hedde ”Alloy” i stedet). Disse har hver deres egne angreb og den ene kan endda ”flyve” ligesom bl.a. Kirby kan. ”Destroy the targets” har også fået sig en ”mindre” ændring, da man nu har fem sværhedsgrader med hver sin bane, frem for en bane pr. person som man havde i Melee. Dette gør dog, at denne mode til sidst føles mere som en sur pligt, end den gang morskab, som den var i Melee. Men det er jo også blot en ud af de mange modes, der er i spillet. En sjov ny addition til spillet er, at efter hver kamp (selv i de førnævnte modes), kan du vælge at gemme hele kampen som et replay. Disse bliver ganske vist gemt uden spillernes valgte navne på, men det er stadig en stærk funktion. ![]() Med den omdiskuterede Smash Ball og dens medfølgende Final Smash, kan du virkelig vende en kamp til din fordel. Men det kan dine fjender jo også… Om grafikken Grafikken i spillet er helt udmærket, selvom det hverken er decideret prangende eller gnidningsløst. I et par enkelte baner kan man opleve slow-downs, men aldrig nok til, at det bliver et problem for selve gameplayet. Men på trods af, at grafikken ikke er synderligt prangende, kan man da stadig godt se en markant forbedring siden gamecube udgaven. Samtidig tvivler jeg på at en GameCube ville kunne hamle op med grafikken i dette spil (som jeg ellers har hørt flere folk påstå). På trods af at GameCuben selvfølgelig havde nogle ret pæne titler senere i dens levetid. En ting, der har undret mig lidt i løbet af spillet er, at når de nu har gjort så meget ud af kamera-funktionen, og den skulle være så tilgængelig, at man bare kunne pause og tage et snapshot og sende det til vennerne, hvorfor har de så bare lavet det sådan at billederne bliver gemt i savegame-filen? (Eller i separate ”.bin”-filer, hvis man gemmer på SD). Dette gør at du kun kan sende billederne til de venner du har på din venneliste inde i spillet. Det ville have været så mange gange smartere at gemme dem som JPEG eller lignende, bare når man gemmer på SD. Så ville man jo også kunne vise/redigere dem i ”Photo Channel” eller på en computer. Nå, men nu skal det ikke handle mere om det. ![]() På trods af mulighederne for at gemme, kan det dog stadig være sjovt at gå rundt og tage "Snapshots" Masser af god musik Lydsiden i spillet er intet mindre end fænomenal. Der er så mange stykker musik, at man næsten skulle tro at det var løgn. Og alt er med, lige fra melodierne fra de gamle Mario-spil til de storslåede ”symfonier” fra FireEmblem, Zelda og Metroid, selv Snake og Sonic har fået et par melodier med hver. Ydermere kan du ved hjælp af funktionen ”My music” indstille, hvor stor chance der er for at høre et bestemt nummer på hver enkelt bane, hvis der nu skulle være en melodi eller to som du ikke bryder dig om, eller en du rigtig godt kan lide. Denne gang kan man også lave sine egne baner, og alle de musikstykker du har låst op for står til rådighed til dine baner (dog kan du kun koble et musikstykke på hver bane). Selve bane-designeren er lidt irriterende at bruge, da samtlige menu’er i spillet ikke understøtter Wiimotens pege-funktion. Dette gør, at når du bruger bane-designeren, så sidder du konstant og trykker den samme retnings-tast igen og igen, for at komme hen til det felt hvorpå du gerne vil sætte den brik du har valgt. En anden ting, der er lidt mærkelig ved bane-designeren er, at du skal låse op for nye ”brikker” til dels ved at laver baner, og til dels ved at spille på hjemmelavede baner. Idéen er jo som sådan god nok, men det er lidt åndssvagt, da man skal lave 20 baner (Hvilket normalt vil tage en et godt stykke tid at gøre, og mange vil slet ikke gøre det af sig selv), samt at man skal spille ti kampe på hjemmelavede baner, for at låse op for alle ”brikkerne”. Og de brikker man kan låse op for, er ikke engang særligt brugbare, de er mere bare til dekoration de fleste af dem. ![]() Her ses funktionen ”My music” i aktion. Her kan du indstille, hvilke numre du vil høre i de enkelte baner Holdbarhed Som sagt før, så venter der dig ca. en 8 timers spil igennem ”SSE”, samt alle de mange timer du kan bruge sammen med vennerne på dette spil. For ikke at nævne alt den tid du kan bruge på de mange ”Event Matches” og ”Special modes” som ”Homerun”, ”MultiMan” og ”Destroy the targets”. Og ”Classic mode” ej at forglemme, hvor du som altid bare skal igennem et bestemt antal kampe, i bedste arkade stil. PLUS! At det jo nu også er muligt at spille online når du ikke lige har nogen andre at spille med. Der er simpelthen så mange timers spilletid at hente i dette spil, og du vil nok ikke føle dig færdig med at låse op for ting og sager, sådan lige foreløbig i hvert fald. Med andre ord er dette spil uden tvivl et spil du stadig vil kunne tage frem om flere år og stadig nyde til fulde. Konklusion: For lige at runde af, må man da sige at ”Dairantou Smash Brothers X” (eller ”Super Smash Bros. Brawl”, som det kommer til at hedde herhjemme) er et af de bedste Wii-spil til dato. Dette spil burde kort og godt høre hjemme i enhver anstændig spil-samling, ligesom dets forgængere. Og vi glæder os jo naturligvis til, at spillet udkommer herhjemme.
Anmeldelsen er skrevet af ShiniTenshi den 2. april 2008
|
Spil information
Super Smash Bros. BrawlGenre: Fighting Udvikler: HAL Labs Udgiver: HAL Labs EU: Super Smash Bros. Brawl 2008 US: Super Smash Bros. Brawl 9. marts 2008 JAP: Dairantou Smash Brothers X 31. januar 2008 Media
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
- 52% |
- 32% |
- 8% |
- 5% |
- 2% |
- 2% |
- 0% |