Anmeldelse af Super Mario Bros. 3 (Virtual Console)
Spillet der viste os, hvordan et perfekt 2D platformsspil skulle laves, er endelig tilbage, denne gang på Virtual Console. Vi vil se lidt nærmere på, hvad der gjorde (og stadig gør) dette spil så godt som det er.  Læs vores lille anmeldelse, hvis du er nysgerrig.


For at gennemføre en verden i SMB3 skal du besejre en af de onde Koopa kids og få fat i hans tryllestav


Retrospektiv
I 1987 fik Mario sit første platformsspil, som mildest talt tog spilindustrien med storm. Hvad der gjorde det første spil så fantastisk var blandt andet den virkelige gode styring, som fik det til at føles helt virkeligt, når man styrede Mario gennem et hav af baner med fjender, power-ups, secrets, en masse svampe og guldmønter.
Denne gang tog Nintendo opskriften på alt det, der gjorde Super Mario Bros så banebrydende og fantastisk, og gjorde det endnu bedre. I 1991 stod det nye spil så til udgivelse og forventningerne var tårnhøje. Spillet havde fået meget flottere grafik end sine forgængere, mange flere power-ups og mange flere baner.
Spillet var meget populært, da det udkom og blev både hyldet i medierne med reklamer, TV-tegnefilm, og til og med en hel spillefilm der hed The Wizard, som er ude nu på DVD. Der var ingen tvivl om, at dette spil ville blive stort, og den dag i dag er det allerede blevet genudgivet 4 gange, med ny grafik og nye funktioner. Denne version er dog den helt klassiske, som man kunne opleve på sin NES dengang.



Der er tonsvis af baner og skøn grafik i Super Mario Bros. 3 og man kan selv vælge hvilken rute man vil tage gennem spillet


Super Mario Bros. 3 tog alt det bedste fra det første spil og gjorde alt bedre
Når man starter spillet, bliver man sat på et lille kort, hvor man kan vælge bane og rute gennem spillet. Der er ikke en bestemt rækkefølge du skal tage i banerne og visse baner kunne faktisk helt springes over. Power-ups har fået en ordentlig overhaling siden det første spil, hvor der kun var svampe, ildblomster og superstjerner. I dette spil er der over dobbelt så mange, og de giver alle nogle nye evner, der err specielt gode til forskellige situationer. Man kan blandt andet få en frømandsdragt, der gør Mario mere adræt i vandbaner, eller hvorfor ikke en vaskebjørns hale, der lader dig flyve gennem hele baner.
Man kan også som noget helt nyt gemme sine power-ups til man får brug for dem. Udover det, er der en masse power-ups man kun kan bruge på sit kort. Det kan være en hammer, der kan slå hul i en klippeblok, der så vil åbne et helt nyt område af spillet. Der er mange hemmeligheder overalt i form af warp zones og skjulte bonusområder. Faktisk er der flere end i både Super Mario Bros. 1 og 2 tilsammen, og det tager lang tid, før man får set det hele.
Holder man bare lidt af platformsgenren, vil man sandsynligvis ikke vil blive træt af dette spil i de næste mange år. Der er også mulighed for, at to personer kan spille sammen, hvor hver spiller skiftes til at spille til den anden enten klarer en bane eller dør. Dette er en stor forbedring siden det system, der var i det første spil, hvor man først skiftede spiller, når man døde. Det er en god måde at holde lidt ekstra liv i spillet, hvis man har en ven man lige vil vise sig overfor.



Banerne varierer virkelig meget og er så fulde af replay value, at man næsten aldrig vil blive træt af dem, og der er hundredevis af måder at gennemføre dem på


500 Wii points for evig lykke.
For små 500 Wii points kan du købe Super Mario Bros. 3. Hvis man har minder fra de gamle dage, hvor man sad og spillede det, vil de nok hurtigt dukke op igen efter nogle få sekunders spil, og hvis man aldrig har spillet det er man virkelig gået glip af noget.
Super Mario Bros. 3 er efter min mening det bedste NES-spil til dags dato og er et stort stykke af videospillets historie. Selvom efterfølgeren Super Mario World gjorde et fornemt arbejde, var det bare ikke helt nok til at slå Super Mario Bros. 3 af pinden og om det nogensinde bliver det er svært at sige.
Ingen bør snyde sig selv for at spille Super Mario Bros. 3., så fat jeres Wiimote og gå ind på shopping kanalen og download Super Mario Bros. 3!
Mere er der simpelthen ikke at sige.





OBS I VC-spil anmeldelser bliver grafikken, gameplayet og lyden ikke bedømt i forhold til nutiden, men i forhold til de andre spil, der var ude, da spillet udkom.

Karakterer
Gameplay
 
10 /10
Grafik
 
10 /10
Lyd
 
10 /10
Holdbarhed
 
10 /10
Overall
 
10 /10
Plus
- Bedste NES-spil på markedet
- Fantastisk udført platformsspil
- Masser af replay value
- Spillet var inspiration til både en TV-serie og en spillefilm
Minus
- Vi kan ikke komme på nogen

Anmeldelsen er skrevet af CAPTAIN N den 11. juni 2008

Kommentarer
Avatar
AND - 11/06-2008 klokken 13:09
Jeg tror nu nok at jeg ville have sat spillefilmen og TV-serien over på minussiden...
Avatar
Xyrec - 11/06-2008 klokken 13:37
Hvorfor AND?
Avatar
M60dk - 11/06-2008 klokken 14:02
TV-serien er nu meget sjov, men filmen "The Wizard" er ikke just et Spielberg mesterværk.
Desuden handler "The Wizard" jo ikke om Super Mario Bros 3, men indeholder blot gameplay-klip fra det...

Men hvis man ser bort fra det er det en udemærket anmeldelse.
Den er måske lidt subjektiv, men det gør ikke så meget...
Og jeg er helt enig, det er et af de bedste NES spil, hvis ikke det bedste. Det samme kan siges for sidescrolling-genren.

  _
( ((
  \ =\
__\_ `-\
(____))(  \----
(____)) _ 
(____))
(____))____/----
Avatar
Lukas Pedersen - 11/06-2008 klokken 14:23
TheSnub - Spillefilmen sucks, tv-serien var okay... (Btw, awesome tidspunkt din kommentar var skrevet på)
---
Helt fair karakter Smiley
Avatar
Moses - 11/06-2008 klokken 14:26
jeg er helt enig med denne Anmeldelse Smiley
efter min mening er det helt klart det bedste super mario spil
Avatar
Krasso - 11/06-2008 klokken 14:36
Imo hører Mario kun rigtigt hjemme i go'e gammeldavs 2D-platformers.. Smiley

Yeah, mega nice spil!
Avatar
Lukas Pedersen - 11/06-2008 klokken 15:20
Lod lige mærke til at der i anden verden (billede nr. 2 i anmeldelsen) er det lille stykke vand, et romersk 3-tal Smiley
Avatar
Lukas Pedersen - 11/06-2008 klokken 15:22
For at gennemføre en verden i SMB3 skal du besejre en af de onde Koopa kids og få fat i hans tryllestav
Tihi *fnis* Smiley
Avatar
OMGWTF - 11/06-2008 klokken 15:51
Har altid hadet det her spil---
Avatar
DK_MelMan - 11/06-2008 klokken 16:16
^^... Huh?... Det må være en joke, Juul!? Det kan man da på ingen måde hade!
Avatar
DK_MelMan - 11/06-2008 klokken 16:17
... Men som der også er blevet skrevet, så hvorfor bruge tid på at anmelde et spil vi alle kender og elsker, og vad hvad er! Lad os få nogle flere Wii-anmeldelser af spil vi ikke ved om vi skal bruge penge på!
Avatar
Hejan - 11/06-2008 klokken 19:55
Eller WiiWare spil frem for Virtual Concole
Avatar
L0rd Doxah - 12/06-2008 klokken 09:51
Geloka, du kunne ikke engang se forskel på mario bros 1 og 2

så du smutter bare LANGT, LAAAANGT væk

amyway

vil sige grafik scoren var for høj (Ville give den en 8'er) og så er den sgi også for lyd (En 8'er igen)

synes dog ligesom AND at tv serien og spillefilmen er minuser
Avatar
Moses - 12/06-2008 klokken 14:34
Duck-Seal jeg tivler på du har har spillet nes så derfor kan du ikke sætte dig ind i hvor flot det spil er og nej ikke alle kender dette spil der er mange der først begyndt at spille nintendo da N-64 kom frem eller gamecube for den sags skyld 
Avatar
Lukas Pedersen - 12/06-2008 klokken 15:07
Jeg forstår ikke hvorfor folk brokker sig over 3'eren, når de ikke gjorde ved 1'eren eller 3'eren Smiley
Avatar
Lukas Pedersen - 12/06-2008 klokken 15:07
2'eren, og det er anmeldelserne jeg snakker om*
Avatar
Gradius - 12/06-2008 klokken 20:50
Vil ikke give den max pga. én ting... der er ingen save/password funktion i NES udgaven... syntes spillet er for stort til at man ikke kan gemme mellem verdener... men dette spil er min all time favorit!
Avatar
Krasso - 15/06-2008 klokken 19:12
Duck-Seal: Hvad fuck har de to ting med hinanden at gøre?
Avatar
Lukas Pedersen - 16/06-2008 klokken 17:34
GeLoKa - Seriøst, du smutter bare LANGT, LAAAANGT væk. De 2 ting har meget med hinanden at gøre, og hvis du ikke kan se det, så beviser det bare at du skal holde dig LANGT, LAAAANGT væk!
Avatar
D_S - 04/07-2008 klokken 17:27
Det kan sku da ikke give plus at det er det bedste NES spil på markedet?!
Det gør sku da ikke spillet bedre!?
Avatar
NeLo - 07/07-2008 klokken 23:01
Er helt enig med Duckie Seal. Og D_S du har også helt ret.

Hvis et spil er det bedste, så er det fordi plusserne har gjort den til det, det kan da ligeså godt være et minus at det er det bedste på markedet. Det giver ingen mening.

Spillefilmen og serien har intet med spillet at gøre så derfor kan det ikke være et minus at de/den stinker. Men plusset er ok. Er ikke enig med karakteren.
Avatar
Lukas Pedersen - 11/07-2008 klokken 01:59
For at gennemføre en verden i SMB3 skal du besejre en af de onde Koopa kids og få fat i hans tryllestav
... Har egentlig længe villet skrive det her: Er jeg den eneste der tænker perverse tanker? Smiley
Avatar
Smilly - 15/07-2008 klokken 08:21
det er  godt
Avatar
Freffe - 15/07-2008 klokken 16:54
Off-Topic: Giluc -- Ja, indtil for kort tid siden var du Smiley
Avatar
Pokechristian - 01/08-2008 klokken 10:31
Jeg har tilfældigt set et par afsnit af tv-serien og spillefilmen om Super Mario Brothers, men desværre har jeg ikke spillet dette spil.
Avatar
jesper55 - 19/04-2009 klokken 04:08
det er et af de beste mario spil der er lavet
Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.
 
Spil information
Super Mario Bros. 3
Super Mario Bros. 3 - Intet boxart tilgængeligt

Genre:
Platform

Udvikler:
Nintendo

Udgiver:
Nintendo

EU:
Super Mario Bros. 3
9. november 2007

US:
Super Mario Bros. 3
5. november 2007


Media