Wii Light Gun
avatar Så er vi klar med den første af en serie anmeldelser, der kommer til at omhandle hardware og gadgets til din Wii. Jeg har kastet mig over testen af en såkaldt Wii Light Gun, som er en fiks lille ting lidt i stil med den kommende Wii-Zapper.

Hvad er en Wii Light Gun?
Kort beskrevet er Wii Light Gun en plastikpistol, som du kan lægge din Wiimote ned i. Den er lavet så snedigt, at et lille stykke plastik går op og trykker på B knappen hver gang du trykker på aftrækkeren. Så for at have glæde af den skal du selvfølgelig sikre dig, at spillet er sat op til at bruge B knappen til at fyre skud af med. Derudover er det også lavet sådan, at du i bunden af skæftet på pistolen kan tilkoble din Nunchuck controller. Mere om det kommer senere i anmeldelsen.



Så er Wii Light Gun samlet og ready for action.


Første spil jeg testede den med var det lille Duckhunt-agtige skydespil fra Wii Play pakken. Jeg mente umiddelbart, at dette spil ville være perfekt at starte med, da det er ren practice shooting, og jeg skal sige med det samme, at her virkede den sgu perfekt. Det føles bare bedre at sidde med en gun i sine hænder end Wiimoten på normal vis. Sigtekornet, der er på Wii Light Gun, fungerer faktisk udmærket, men det er nu ikke nødvendigt at gøre brug af her, da sigtekornet i spillet er der. Om det er Wii Light Gun alene er selvfølgelig svært at vurdere, men jeg satte tre rekorder i de tre testforsøg jeg lavede med den. Den ligger sgu godt i hånden og jeg synes faktisk den passer rigtig godt hertil. Det skal dog siges, at selve aftrækkeren føles underlig tung/sløv. Den virker ”billig” når du trykker på den og det synes jeg personligt trækker lidt ned i den samlede oplevelse.

Derefter afprøvede jeg den på spillet Driver: Parallel Lines. Om jeg var uheldig eller ej, så måtte jeg hive stikket til Nunchuken ud og ind i bunden af Wii Light Gun 4 gange før spillet registrerede den. Ikke en voldsomt god en start, og det blev ikke bedre. Jeg nåede at smide mig ud i en Muscle Car og drøne cirka 100 meter, da jeg mistede kontrollen over bilen. Derefter fortalte den mig, at jeg skulle koble en Nunchuck til... Det er bare ikke godt nok, så enkelt er det. Der er dog et stort ”men” her, for den slags problemer Lider Parallel Lines i forvejen under (meget mere om det i en kommende anmeldelse af spillet). Derfor satte jeg udstyret sammen igen og gav det endnu en chance - så virkede det. Jeg fandt ud af, at den registrerer med det samme, hvis jeg sætter Nunchucken i bunden, før jeg lægger selve Wiimoten ned i. Det er ikke optimalt, men det virker til gengæld.



Bang, bang, bang...


Efter at have testet den med dette spil står det klart, at denne type spil ikke egner sig til ekstraudstyr som f.eks. denne pistol. Det sker alt for ofte, at jeg skal bruge andre knapper på Wiimoten end lige B knappen, og der er det et handicap, at jeg ikke kan komme til dem.

Konklusion
Min konklusion er, at jeg rent faktisk synes den virker godt. I både skudduellerne i Driver, og da jeg skød til måls i Wii Play spillet, fungerede den godt. Problemet er som sagt den dårlige adgang til andre knapper på Wiimoten, så selvom det er en fiks gun, der ligger godt i hånden, har jeg svært ved at se, hvad den skal bruges til lige her og nu. Dette ændrer sig sandsynligvis, når Resident Evil: Umbrella Chronicles og Ghost Squad kommer på gaden. Rene shooters vil den egne sig fortræffeligt til, mens den er næsten umulig at gøre god brug af i spil ala Godfather og Driver.

Vi giver Wii Light Gun karakteren



Du kan købe Wii Light Gun og en masse andet udstyr og fede gadgets hos vores gode samarbejdspartner MM-Konsol.dk

Artiklen er skrevet af Zøvnig Søndag d. 9. september 2007 klokken 10:48
 
Nyeste artikler
TotusindogWii
- 15. december 2009

En 360'er er ikke utroskab
- 6. oktober 2009

Interview om James Cameron's Avatar: The Game, Tokyo Game Show 2009
- 26. september 2009

Interview med Loic Gounon, Tokyo Game Show 2009
- 26. september 2009

Interview med Ryozo-San, Tokyo Game Show 2009
- 25. september 2009

Interview med Jason Vanderberghe, Tokyo Game Show 2009
- 25. september 2009

Interview with NO CARRIER, Blip Festival Europe 2009
- 5. august 2009