|
Super Smash Bros. Brawl - Alt du bør vide
Hvad er Super Smash Bros. Brawl? Super Smash Bros. Brawl er et fighterspil, hvori du kan indtage rollen som en af de populære Nintendo-figurer og give røvfuld til andre mindst ligeså kendte figurer fra Nintendos univers. Det nye ved Wii-versionen af Smash Bros. er, at der denne gang også optræder figurer fra andre spilfirmaer. Spillet er simpelthen gået hen og blevet så stort, at andre spilfirmaer selv er begyndt at kontakte Nintendo, for at få deres figurer med. Det er dog kun de bedste af de bedste, der har fået lov at mænge sig med Nintendos egne i denne omgang. Og hvem ved, om der bliver annonceret et par nye ansigter til inden spillet udkommer? Skal man bare slås? Bare og bare. Selvom der skal tæskes løs på hinanden i dette spil, så gælder det ultimativt om at give de andre så meget i skade, at man kan smide, slå eller bombe dem ud af den arena, man spiller på. Jo mere skade man har taget, jo sværere bliver det at holde sig inde på arenaen, når de andre sætter ind med specialangreb. ![]() Der er selvfølgelig et hav af forskellige turneringer du kan deltage i, og er det ikke nok, hvad så med modes som Target Smash!!, hvori du skal smadre en masse mål på tid, mens du løber rundt på en bane for at finde dem. Classic, der mest minder om de gode gamle platformsspil tilsat lidt ekstra kamp og sidst, men ikke mindst Events, hvori du skal vinde nogle kampe ud fra bestemte kriterier, der er sat op på forhånd. Hvis ikke det er nok, hvad så med at spille Co-op med en af dine venner? Super Smash Bros. Brawl: The Subspace Emissary Der er også en såkaldt Super Smash Bros. Brawl: The Subspace Emissary mode. Dette giver dig muligheden for at spille et længere side-scrolling action game, hvis du bliver træt af de normale kampe. Og ja, der er tale om et helt spil i sig selv med masser af stemning, fede actionscener sat sammen af flotte animationsfilm med alle dine yndlingsfigurer. Dette er et spil, der er fuldt ud i stand til at stå på egne ben, men her får du det bare gratis med oveni pakken. ![]() Mulighederne er rigtig mange i spillet og her når vi kun at skrabe overfladen. Hvilke karakterer er indtil nu afsløret? Der er allerede annonceret en ordentlig bunke fighters til det kommende spil, og da det oftest er disse, der gør Smash Bros serien til noget helt unikt, kan du her se, hvilke af veteranerne fra de gamle spil, der vender tilbage og hvilke nye fighters, der er med i Super Smash Bros. Brawl. ![]() ![]() Som du nok kan se er dette en ren tour de force, når det gælder kendte spilfigurer. Vildere bliver det simpelhen ikke! Der er en grund til, at Super Smash Bros. Melee til GameCuben i sin tid solgte flere eksemplarer end f.eks det meget hypede spil Halo til Xbox'en. Er der noget nyt i Super Smash Bros. Brawl? Om der er noget nyt? Det kan man roligt sige der er. Nintendo har virkelig lagt sig i selen for at gøre den seneste udgave af Smash Bros. serien til noget helt specielt. Udover de ultra seje fighters, der pludselig er dukket op fra andre spil, er der flere ting, der er værd at lægge mærke til i Super Smash Bros. Brawl, udover, at det selvfølgelig kan styres med Wiiens specielle controllers. Spil med den controller, der passer dig bedst For at komme både gamle fans af serien og helt nye i møde giver Nintendo os selv mulighed for at vælge, hvordan vi vil styre spillet. Vil du helst spille med GameCube controlleren, din lillebror med Classic controlleren, din mor med Wiimoten of din far med både Wiimoten og Nunchucken? No problem at all. Spillet er sat op så alle kan vælge lige netop den styring, der passer dem selv bedst. Herfra kan vi kun sige tusinde tak for dette til Nintendo. Snapshots Allerede i GameCube versionen kunne du tage billeder i spillet, men denne gang kan du også gøre det midt i kampene og gemme dem på din Wii eller et SC Card. Vil du derefter prale overfor dine venner, kan du sende billederne til dem via det beskedsystem, der allerede findes i din Wii. Hvor cool er det ik? Stage Builder Som noget helt nyt kan du denne gang også bygge dine egne arenaer. Ja du læste helt rigtigt. I Super Smash Bros. Brawl kan du bygge dine egne arenaer helt, som du har lyst til. Selvfølgelig fylder disse lidt, men heldigvis kan også de lægges ned på et SD Card, så du kan have mange liggende eller tage dine arenaer med over til dine venner. Og som de fleste nok ved er det fedeste ved at bygge baner det at dele dem med andre, derfor kan du selvfølgelig også sende dine hjemmelavede arenaer til dine venner over nettet. ![]() Og endnu bedre. Du kan direkte fra spillet uploade dine arenaer til Nintendo selv. De sørger så for at sende dem ud til andre spillere over hele verden. Dette betyder du også selv får adgang til andre folks baner. Hver dag vil du kunne spille på en helt ny arena, som er lavet af en anden bruger og sendt over nettet. Så er du online betyder det en ny bane hver dag året rundt. Ret fed detalje, ikke? Online Ja, du havde nok allerede gættet det eller læst om det i forvejen. Super Smash Bros. Brawl kan selvfølgelig spilles online. Dette kan enten gøres mod de venner du har byttet friendcodes med eller mod tilfældige fra nettet. Her er det ret skidt at Nintendo ikke har givet os muligheden for et headset med mikrofon til, for selvom man kan skrive nogle beskeder og smide dem til sine modstandere undervejs i kampene, bliver det aldrig det samme som at snakke rigtig sammen. Dette er selvfølgelg gjort for at beskytte de mindste i familien imod voksn, der ikke ved, hvordan de skal opføre sig, problemet er bare, at det går ud over alle os andre. Her kunne de med held have lavet et system der tilgodeså både forældre og spillere, der er gamle nok til selv at bestemme, Nå, men online-muligheden er der i det mindste, og det er jo herligt. Var der nogle der sagde N-club turnering i Super Smash Bros. Brawl?? Jeg tror godt jeg allerede nu kan love jer at en sådan vil komme op og køre på den ene eller anden måde. Både du og jeg ved, at der ikke er nogen vej udenom. Derudover er der et hav af specielle teknikker for hver eneste figur, bunkevis af items du kan bruge imod dine fjender i spillet, trofæer du kan samle på, minispil der kan unlockes, original musik leveret af nogle af de bedste orkestre og meget, meget mere. Her til sidst vil vi slutte af med at vise en trailer fra spillet som appetitvækker. Spillet bliver sandsynligvis det største spil overhovedet i 2008 så der er ingen vej udenom - Dette er spillet enhver Wii-ejer bør investere i. Artiklen er skrevet af Zøvnig Fredag d. 28. december 2007 klokken 00:02
|
Nyeste artikler
TotusindogWii- 15. december 2009 En 360'er er ikke utroskab - 6. oktober 2009 Interview om James Cameron's Avatar: The Game, Tokyo Game Show 2009 - 26. september 2009 Interview med Loic Gounon, Tokyo Game Show 2009 - 26. september 2009 Interview med Ryozo-San, Tokyo Game Show 2009 - 25. september 2009 Interview med Jason Vanderberghe, Tokyo Game Show 2009 - 25. september 2009 Interview with NO CARRIER, Blip Festival Europe 2009 - 5. august 2009 |
- 52% |
- 32% |
- 8% |
- 5% |
- 2% |
- 2% |
- 0% |