Wii, Part II

Kære venner. Beklager forsinkelsen! De af jer som ikke har fået hukommelsestab af at vælte rundt i jeres dagligstue, mens I spiller Wii, vil kunne huske at jeg for små to år siden tog et lille kig på Nintendo’s revolutionerende konsol. Dengang var hele verden på den anden ende, og vi var vidne til, hvordan det firma vi har elsket og støttet i mange år, endeligt så ud til at få vind i sejlene. Dengang var der mange ting der var uvisse, og jeg stillede det åbne spørgsmål om Wii ville gå GameCube- eller DS-vejen. I dag kan vi i høj grad sige, at Wii er gået DS-vejen, eller måske snarere sin helt egen vej. Den er godt på vej til at blive den bedst sælgende konsol nogensinde. Så hvad har bragt Wii til den storhed den har i dag? Er vi alle lykkelige nu hvor Nintendo ligger nummer ét i hele verden? Eller vælter vi i det hele taget rundt og spiller Wii i dagligstuen længere?

"De gode gamle dage"
Mange af os husker hvordan Nintendo med deres N64 kæmpede en hård kamp mod Sony's PlayStation i halvfemserne. Værre blev det da GameCuben chanceløst stillede op mod PlayStation 2 i starten af det nye årtusinde, hvor også Microsoft kom på banen og solgte stort med Xbox. Gang på gang forsøgte man at overbevise folk om at Legend of Zelda, Mario Kart, Banjo-Kazooie og Metroid var bedre og mere underholdende spil, end hvad man kunne finde på konkurrenternes maskiner. Men ingen lyttede. Vi, Nintendos loyale skare af fans, fik serveret det ene mesterværk efter det andet, men resten af verden var ligeglade. De havde deres PlayStation 2 og Xbox.
Man kunne jo bare trække på skuldrene og sætte pris på, at man stadig selv fik lov at spille de store spil, og så være ligeglad med hvad andre gik glip af. Men helt ligegyldigt var det nu ikke, at verden ikke fik øjnene ordentligt op for Nintendo's to forrige konsoller. For når en maskine ikke sælger i mange eksemplarer, så er den heller ikke attraktiv for tredjepartsudviklerne, og trækker de sig, vil mængden af spil naturligt blive meget mindre. Det er en ond cirkel, der fører til færre solgte konsoller, som medfører færre penge til dem, som virkeligt sørgede for at levere mesterværkerne. Det virkede uretfærdigt. Men hey, vi havde da vores klassikere, selve essensen af Nintendo, for os selv så.

"Nye tider"
Med Wii er vi gået helt nye tider i møde. Fra dag ét, har succesen været total. "Gimmick" blev konsollen kaldt flere steder på nettet, og blev af mange ikke spået de store chancer i det lange løb. Men trods det, har Wii solgt som ingen anden konsol før den og er nået en helt ny gruppe af mennesker. Eller det vil vel egentlig sige, ALLE mennesker. Nintendo har gjort noget uovertruffet med Wii, og har fået den til at appellere til alle lige fra helt små børn til pensionister overalt i verden. Wii Sports har vist sig at være en af faktorerne til denne effekt. Det er ikke et spil med flot grafik, fantastisk lyd eller en dyb historie (eller nogen som helst historie for den sags skyld), men det handler blot om ren og skær sjov. Lettilgængeligt sjov.
Selvfølgelig har der også været plads til de store sværvægtere. Fra slutningen af 2007 til starten af 2008, blev vi rent forgyldt med toptitler som Super Mario Galaxy, Metroid Prime 3, Brawl, Mario Kart og... Wii Fit... eller? De fire første titler var rent guf til Nintendo's loyale fanskare, mens Wii Fit igen var et nyt lettilgængeligt spil, som virkeligt var kræs for masserne. Overalt i TV og på nettet genlød lyden omkring Wii Fit, hvad enten det var i amerikanske shows eller "Why every guy should buy their girlfriend Wii Fit" på YouTube (se filmen her). Og alle vil åbenbart have fat i spillet. Det har solgt mere end langt de fleste titler i Wii´s bibliotek og er stadig i skrivende stund ikke til at finde i butikkerne. Et tydeligt tegn på at Nintendo har styr på tingene i denne generation, og ved hvordan de kan tjene millioner.

Det er vist snarere en underdrivelse, Iwata

"Good Times... eller?"
Så hvorfor sidder jeg ikke med armene hævet højt over hovedet i ekstatisk begejstring over, at det spilfirma, som jeg i lange tider har ærgret mig over ikke fik den anerkendelse, som de fortjente, nu endeligt er på alles læber? Og ej at forglemme, tjener styrtene med penge. Årsagen findes i tiden efter Wii Fit. Som den forkælede møgunge jeg er, sad jeg efter Nintendos gaveregn af stortitler og forventede mere af det gode. Men det sidste godt halve år har jeg siddet med en ret tom følelse af at være overset. Det er åbenlyst, at ikke alle har det på samme måde, da Wii måned efter måned har solgt flere og flere eksemplarer, og efterhånden har overhalet og lagt afstand til alle deres konkurrenter. Og dette på trods af de store sværvægter-spil, som vi kender Nintendo for, helt er udeblevet. Pengene ruller ind i firmaet uden at de lancerer seneste opdatering af deres klassikere. Hvad der er endnu mere skræmmende, er at Nintendo i Julen 2008, ifølge min mening, havde deres dårligste line-up af spil nogensinde. Og trods det, ja så solgte Nintendo faktisk i december måned 2008, flere Wiis end de har gjort i december 2006 og 2007. Og dengang var hhv. Zelda og Mario ellers på banen til at sælge maskinen. Derudover har Nintendo i de 12 måneder i år 2008, slået rekorden for antallet af solgte konsoller på et år. Aldrig er der blevet solgt så mange eksemplarer af en type konsol på et år!
Dette giver lidt stof til eftertanke, for den trofaste Nintendo-fan. Nintendo er nemlig ikke eftertragtet over hele verden for de klassiske spil, som vi har elsket at spille gennem tiden. Nintendo er eftertragtet for deres evne til at lave relativt simple spil, uden flot grafik, storslået lyd og dyb historie. For deres lettilgængelighed. Ikke fordi, at de er det samme Nintendo, som vi har forsvaret og "promoveret" gennem de sidste mange år, før Wii kom på banen. Og det lader til, at de klarer sig strålende på denne måde. Skal vi virkeligt frygte fremtiden som Nintendo-gamer?

"Mod bedre tider"
Nu er det ikke for at male fanden på væggen, at jeg på hyklerisk vis har klynket mig igennem denne artikel. Jeg er ganske klar over at vi i Wii's første år har fået nogle af bedste spil der nogensinde er lavet. Vi havde både et nyt episk Zelda spil og en Mario-platformer der kunne måle sig med 64-klassikeren, allerede et år inde i levetiden af Wii. Det er lige så meget som vi fik i hele GameCubens levetid. Derudover er der tilkommet et højt antal 3. partsudviklere, der i større og større grad får øjnene op for maskinens potentiale. Det vil vi uden tvivl se mere af i 2009.

The Conduit er en af de titler der lover rigtigt godt for 2009. Er det mon Wii's GoldenEye?

Men hvad med Nintendo selv? Vil de i år velsigne os med flere nyklassikere, eller skal vi forvente flere lettilgængelige spil til masserne? Jeg håber at svaret bliver; begge dele. Vi kender allerede eksempler på begge typer af spil. Vi har set annonceringen af Wii Sports Resort til masserne under sidste års E3 (gys!!), og en revival af det klassiske Punch-Out! er ligeledes blevet offentliggjort til de loyale fans. Men det er min fulde overbevisning, at Nintendo i 2009 har nogle esser gemt i ærmet. Jeg er sikker på at vi, ligesom i 2008, vil få en række stortitler i den gode gamle Nintendo-stil. Der er endnu ingen grund til at frygte, at Nintendo har efterladt os endnu. Men i året 2009 vil det ikke være et spørgsmål om hvilken vej Wii vil tage. Den vil fortsætte ned ad DS-Boulevard og sælge helt vanvittigt. Spørgsmålet er i højere grad, med den beskedne information vi har, hvilken vej Nintendo vælger at gå. Vil der være plads til os alle, masserne og den loyale kerne, eller vil nogen blive efterladt?
Hvad pokker, vi må jo bare læne os tilbage og se hvad der sker. En ting er i hvert fald sikkert:

Nintendo er nummer ét i spilverdenen i denne generation og større end nogensinde! Og det kan jo kun bringe godt med sig... eller?

Er du enig med Morztan? Uenig? Står du midt i mellem?
Diskutér artiklen og dens budskab i vores forum

Artiklen er skrevet af Morztan Lørdag d. 7. februar 2009 klokken 14:41

Nyeste artikler