Anmeldelse af Nintendo
avatar "Sandhedens time" er en artikelserie, I vil kunne finde ca. hver 14. dag her på N-club. Vores redaktør, Zøvnig, vil glubsk kaste sig over forskellige emner, der alle har det til fælles, at de omhandler Nintendo eller Nintendo-fans. Hvad der står i artiklen er ikke nødvendigvis N-clubs officielle mening.

Denne gang har vores kære Zøvnig skrevet en anmeldelse ... Dette er dog ikke en helt normal anmeldelse! Dette er ikke en anmeldelse af et spil; det er en anmeldelse af Nintendo.


Anmeldelse af Nintendo
Sjældent har der været et firma med så fanatisk en fanskare. Og sjældent har der været et firma, der på den måde er blevet dømt død og borte gang på gang. Er der overhovedet brug for Nintendo og deres maskot Mario, i en tid hvor det hele kan virke så overfladisk og råt? Og hvorfor al den hype over et japansk firma der er glade for stærke farver?

Spillene
Nintendo har været med i rigtig mange år efterhånden. Siden Fusajiro Yamauchi grundlagde firmaet Nintendo Koppai tilbage i 1889, har firmaet udgivet diverse spil, startende med de flotte håndtegnede Hanafuda-kort. I dag er det ikke kort, men konsolspil som firmaet er kendt for. Deres spil kendetegnes ved, som oftest, at have et meget solidt gameplay. Og de har da også skyld i at mange spilgenrer findes og ser ud som de gør i dag. Der findes ikke andre firmaer derude med så solide spil i bagagen som dem Nintendo har leveret. Hvem i dag - barn som voksen - kender ikke Mario, Donkey Kong, Zelda eller Pokémon? Det sjove og fede ved Nintendos spil er, at de ofte ser “søde” ud sammenlignet med tidernes trends, hvor det hele skal se så råt ud som muligt. Men alligevel byder de på så gode spiloplevelser, at selv de mest hardcore teenagers giver sig helt hen, hvis først de får sat sig ned med et af deres spil.

Gameplay
Her overrasker Nintendo gang på gang. Gameplayet i spil som Super Mario 64, The Legend of Zelda: Ocarina of Time, de første Pokémon-spil m.v. er mange niveauer over hvad der ellers findes på markedet. Rent faktisk har selve spiloplevelsen, i form af kernen i et spil, Gameplayet, altid været Nintendos store force - det er her de scorer stort i de fleste tilfælde. Ser man bort fra enkelte serier som de kører i en uendelighed (eks. Mario Party-spillene), er de nyskabende og oftest gode til at komme med innovative idéer - specielt på det seneste, hvor de har lavet et originalt stykke hardware som Nintendo DS, har det smittet af på antallet af unikke spiltitler. Gameplayet, som det man finder i nintendogs og Electroplankton, finder man ikke andre steder. Det gode gameplay er altid til stede i deres spil. Nogle gange er det, det dybere gameplay såsom historien der udfolder sig igennem spillene, som fx i Metroid- eller Legend of Zelda-serien. Andre gange er det, det hurtigt fængende gameplay, som det man finder i Mario Tennis eller i det klassiske bip-bip-spil Donkey Kong Jr. Altid er man dog sikker på interessante figurer og levende verdener, i deres spil. Alt sammen er med til at give deres spil et unikt præg, som mange har forsøgt at efterligne gennem årene (eks. den skandaløse Pokémon-kopi Digimon). Du går kort sagt sjældent fejl af et first-party-spil skabt af Nintendo.

Grafik
Grafikken i Nintendo-spil er ofte meget flydende og levende. De holder sig ofte til stærke farver og lyse omgivelser; fantastiske væsener i levende verdener blandet med flot animerede hovedpersoner. Man kan vel egentlig sige at grafikken både er en af Nintendos styrker, men også en af deres største svagheder - den er nemlig ofte så lys, pæn og imødekommende, at mere “voksne” spillere ikke giver spillene en chance. I en verden hvor det hele skal se mere og mere råt ud, og et spil nærmest sælger alt efter hvor meget blod der flyder, er dette Nintendos akilleshæl. Folkene der sidder med animationerne er uden tvivl sindssygt dygtige. Se eksempelvis hvor levende et spil som The Legend of Zelda: The Wind Waker er. Se hvor levende de enkelte figurer er i deres bevægelser, øjne osv. Så teknisk set er grafikken hos Nintendo helt i top. Den kan dog til tider virker outdated da selve billedesiden kun i få tilfælde lever op til nutidens normer. Den er uden tvivl flot og samtidig meget anderledes end den mere “realistiske” stil der er populær i dag.  Det er ikke altid en fordel i en verden hvor mange mennesker vil have noget flot der springer i øjnene på dem. Looks are everything in this world.

Lyd
Lyden er som regel helt i top. Nintendo er kendt for den musik de bruger i deres spil. De har endda, en gang om året, i Japan, en koncert hvor et stort symfoniorkester spiller Nintendo-musik. Dette siger alt om det arbejde der lægges i musikken til deres spil. Hos Nintendo er musikken kun sjældent baggrundsstøj, men noget der understøtter selve spiloplevelsen. Selvom de har en tendens til ikke at give deres figurer stemmer, er alle andre lyde i spillene som regel også langt over middel. Kort sagt understøtter lydene og musikken i spillene fra Nintendo helt som de bør.

Promotion
Dette er, om noget, Nintendos største problem. De har haft meget svært ved at tilpasse sig en tidsalder hvor alt går stærkt og hvor produkter man ikke har hørt om i 2 måneder, ikke eksisterer i forbrugernes bevidsthed. Det er blevet betydeligt bedre end det var for bare få år siden, men skal de nå deres eget mål for næstegenerationskonsollen Nintendo Revolution, skal der ske noget. Skal den sælge mere end de små 18 millioner eksemplarer som Nintendo GameCube har solgt, skal den promoveres, promoveres og promoveres. De uskyldige dage hvor man kunne sælge konsoller ved et godt rygte alene er desværre forbi.

Holdbarhed
Nintendo skal nok være her et godt stykke tid endnu. Deres kvalitetsspil blandet med deres faste fanskare, er alene nok til at holde dem i spil de næste mange år. Deres evner til at skabe noget helt nyt, er enestående i denne branche. Så selvom, de på nuværende tidspunkt ikke har den store succes med deres nuværende stationære konsol, lover fremtiden godt. Med Nintendo Revolution, der er ude i butikkerne inden for et år, ser det ud som om, at de vitterlig vil kunne revolutionere måden vi spiller på i dag. Sæt det op med, at deres nuværende storhits Game Boy Advance og Nintendo DS stort set ejer hele det håndholdte marked, ser det lyst ud.

Konklusion
Spiller du, fordi du simpelthen ikke kan lade være, er Nintendo lige dig. Her vil du kunne finde nogle af de mest ultimative spiloplevelser og blive præsenteret for et galleri af all-stars-spilfigurer. Nintendo er en sjov størrelse, der på den ene side er indbegrebet af nyskabelse og suveræne oplevelser, men som samtidig kan virke så gammeldags på visse punkter, at man må tage sig til hovedet. Dog kan ingen tage fra dem at de er i en klasse for sig selv, hvis man ser på hvad de samlet giver os af oplevelser. Nogen vil kalde den store skare af Nintendo-fans for fanatiske ... Her vil jeg i stedet vælge at kalde dem kvalitetsbevidste mennesker.


Gameplay: 10/10
Grafik: 9/10
Lyd: 9/10
Promotion 4/10
Holdbarhed: 10/10

Overall:  9,5


Artiklen er skrevet af Zøvnig Onsdag d. 30. november 2005 klokken 01:16
 
Nyeste artikler
TotusindogWii
- 15. december 2009

En 360'er er ikke utroskab
- 6. oktober 2009

Interview om James Cameron's Avatar: The Game, Tokyo Game Show 2009
- 26. september 2009

Interview med Loic Gounon, Tokyo Game Show 2009
- 26. september 2009

Interview med Ryozo-San, Tokyo Game Show 2009
- 25. september 2009

Interview med Jason Vanderberghe, Tokyo Game Show 2009
- 25. september 2009

Interview with NO CARRIER, Blip Festival Europe 2009
- 5. august 2009