Rent hypotetisk, hvad ville Nintendo være nødt til at gøre for at skabe endnu et spilikon?

(Når jeg skriver spilikon mener jeg ikke bare en ny karakter, men en fiktiv figur med samme status som det Link og Samus har blandt Nintendo-spillere)

"Rent hypotetisk, hvad ville Nintendo være nødt til at gøre for at skabe endnu et spilikon?"

Lave et nyt spil. Og så tage charteren med i et smash bros. spil. Ligsom Olimar. Eller bliver han stadig ikke accepteret?

I så fald kan det ikke lade sig gøre, for der har midset deres retroperiode, dog kan vi vente 5-6 år, med delvist mange spil, og vi har noget der minder om et nintendo ikon.

1. Find et gammelt NES-spil
2. Få hovedkarakteren med i Smash Bros.
3. Genopliv serien, denne gang med 3D-Gameplay
4. ?????
5. Profit!

Jeg vi påstå at Olimar og Kid Icarus(endnu)ikke er i samme liga som Link og Samus. Hvis man prøver at sætte målet for spilikonet til at være en karakter med samme høje fanstatus som Link og Samus virker det som en stor opgave at skabe et nyt spilikon..


Hvis jeg blev bedt om at lave en brainstorm for hvad det kræves at skabe et spilikon med samme status som Link og Samus, er disse punkter nogle jeg ville komme ind på:

- Kvalitet: Jeg tror det er nødvendigt at nå en vis spilkvalitet, som Link, der "gav os" A Link to the Past og Ocarina of Time og Samus, der "tog os igennem" Super Metroid og Metroid Prime. Inden for socialpsykologien snakker man om en haloeffekt(nej, ikke den Halo ), der vil sige at man betragte et andet menneske som overvejende godt og på grænsen til at være ufejlbarlig(hint; "halo" betyder "glorie" på dansk). Det er en slags generaliserende holdning, der sker ved at man danner sig et meget stærkt og godt indtryk, der har svært ved at slippe en bagefter. Om det samme gælder spilkarakterer, kan helt sikkert diskuteres, men hvis det gør, så må det betyde at et spil skal gøre et meget godt og stærkt indtryk på spilleren før vedkommende får lyst til at sætte spilfiguren på en slags piedestal.

- Konsistens(herunder kvantitet): En af grundene til at jeg ikke vil mene at Olimar er lige så højt på den ikoniske rangstie som Link og Samus, er at viften af spil han har været en del af er meget begrænset. Zelda-serien har haft mange forskellige udtryk igennem de sidste 25 år og alle spil har været forbundet af en rød tråd af kvalitet(hvilket dog kan diskuteres, hvilket N-club også vidner om ). Det giver en form for tillid at vide at en serie højest sandsynligt ikke skuffer med sin næste udgivelse - en tillid som jeg tror måske vil smitte af på spillerens følelse af tryghed overfor spilkarakteren.

- Barneøjne: Spilikoner som Mario, Link, Samus osv. er kendetegnede ved er at mange har dannet sig oplevelser med dem som børn tror jeg. Ting jeg elskede i min barndom, som for eksempel Albertes børnealbum "Tjubang Sjokolademand", giver mig stadig en særlig følelse af tryghed og nostalgi når jeg lytter til det i dag. Nostalgi er måske netop et vigtigt nøgleord, hvis man ønsker at skabe et spilikon i samme klasse som Link og Samus. Som Niarn så yndefuldt siger det: "De dage kommer aldrig igen"... Hvordan kan man tilføje nostalgi til en ny spilkarakter? En måde er at sørge for at spillet blandt andet appelerer til børn og unge - så vil tiden hjælpe med resten.

Det er hvad jeg lige kan komme på jeg synes kendetegner de virkelig ikoniske spilfigurer. Jeg synes bare det er interessant at i et ocean af nye og foranderlige spilidéer og koncepter at der stadig er figurer/serier, der står fast plantet i det hele og stadig holder(min egen umiddelbare mening).

Jeg vil våge at påstå, at hovedpersonen fra Assassins Creed-spillene godt kunne gå for et nyt og moderne spil-ikon.

Spillet er veludført og populært (blandt gamers) samt respekteret. Det handler om marketing. Nintendo sidder i det problem, at de ikke satser nok på nye franchises, men sidder og malker deres eksisterende.

Pikmin var et godt, men måske lidt for alternativt bud på noget nyt. Ikarus vil jeg ikke kalde et spilikon. Men han kunne godt blive det, hvis der bliver lagt vægt på nogle gode spil.

Pit fra Kid Icaruas har potentiale, fordi spillet bygger på noget helt fundamentalt: græsk mytologi.

Mytologiske spil er ofte en vinder - især hvis Nintendo kan formå at give dem charme, så det hele ikke bliver dark and serious.

Derudover ville jeg, hvis jeg va Nintendo, altid holde øje med, hvad der rører sig mainstream pop culture. Er der noget content som kunne inspirere? Mario er lavet på Alice in Wonderland og Zelda er lavet på baggrund af noget fantasy (Lord of the Rings-agtigt).

Med andre ord bør Nintendo kigge sig omkring. Det virker dog bare som om, at de er blottet for al kreativitet, når det omhandler skabelse af nyt content - og derfor også spilserier. Og når de endelig gør det, bliver det noget random noget som Pikmin.

The Rolling Western, der blev annonceret til 3DS' eShop under E3, har ikke fået særligt meget omtale, og det er næppe et spil, jeg kunne finde på at købe (tower defence, nej tak), men figuren deri synes jeg er temmelig fed. Hvis spillet bliver en succes, kunne jeg godt forestille mig, at vi ville komme til at se mere til ham.

Det er jeg ikke uenig i. Det første spil fik noget kritik kan jeg huske hvorefter de stødt har forbedret sig af hvad jeg kan læse(det må jeg gå ud fra). Kratos fra God of War-spillene er måske heller ikke et dårligt bud på en moderne spilkarakter, der bevæger sig i nærheden af et ikonstatus.

Da jeg spillede Kid Icarus for første gang for 3-4 år siden fik jeg også indtrykket af at jeg spillede et spil, der i en anden verden kunne have udviklet sig til en af Nintendos hovedserier. Konceptet er godt og anderledes i forhold til både Metroid, Mario og Zelda. Eftersigende blev Kid Icarus og Metroid udgivet på omkring samme tid til NES og begge spil solgte godt. Da Ninteno valgte at videreføre kun én af serierne til den nye konsolgeneration(SNES) blev Kid Icarus og Metroid stillet op imod hinanden med hver sit Gameboy-spil. Metroid II: Return of Samus solgte bedre en Kid Icarus-spillet og eftersigende er det derfor vi fik Super Metroid og ikke "Super Kid Icarus". Det er lidt sjovt at tænke på

Spillet ser fedt ud, men jeg tror der er langt fra et 3DS download-spil til det Link og Samus har "været igennem".

Der er faktisk flere faktorer til at man kan lave et moderne ikon.
OVERHYPE!
Master Chief fra halo, en af de abosolut mest overhyped charters. Der er mange af hans slags, han har nogle kedetegn, men han skiller sig ikke virkelig ud... Men fordi man overhyper ham i og uden for spillet bliver han meget bedre husket.

Eksempel 2:
Dante fra devil May cry. Han er bare awesome: og link.
Han har ikke meget hype på internetet. Men han er aligevel ikke til at glemme. Linket er et af de eneste som overhyper ham, nok mest af alt fordi han er overhyped så det vil noget i spillet.

Henvede sig med designet til en større gruppe (med måde)
Der er jo mange som skal spille spillet og det kan gøres på 3 måder.
Tilpasning efter region.

Ved tilpasning har man en figur der fungerer godt, men laver nogle designændringer, i hvert fald på box art. In game sker der sjældent meget. Blix og nier er nogle af de eneste spil hvor designet havde ændret sig delvist in game. Nier er så næsten to forskellige spil i vesten og asien.

Lave en tilpasset charter.
Link er nok mit bedste eksempel. Han har et meget manga agtigt design i de nyere spil, trods det relaterermytologien og redskaberne mest over i det vestlige. Det er nok det bedste jeg kan forklare det.

Charter normalisering.
Jeg ved ikke helt om det er pasende, men simpel hen at lave noget som ikke er vær at tilpasse på nogen måde. Spil som teris har ikke nogen tilpasning, trods for det har mange af de forskellige blokke fangrupper over internetet (lol). Dermed har de lavet en ny norm og derfor aksepteres de.

Simpel and clean
Et simpelt design, som kan tilpases i fantasien. Det var nemmere i Atari 2600 tiden. Men Sony prøvede med Sackboy. De fejlede så på at de bare ikke kan have en mascot, men til gengæld er det et stærkt kendetegn på little big planet (er du uenig så prøv at tænke ham væk fra spillet. Nej vel? Det kan man ikke).

Atityde og fremgangs måde
De skal skille sig ud i en hvis grad. Og være genkedelige. Så skal de ikke mindst have en tilpasset væremåde (Læs: stemme eller sitater). En irriterende character som navi huskes for HEY! LISTEN! stemmen som brænder sig ind i ens hjerne. Pheonix right huskes kraftigt pga. hans OBJEKTION! (han havde først ikke nogen stemme, right?)
Men en blandng er det bedste. Mario siger ikke meget men det han siger huskes der, ikke mindst for hans italienske acsent.
En

Detaljer
Character skal som regel have enkelte træk, for er der for meget husker man dem ikke så godt.
Dog er nogle charactere mideværdige trods for mange detaljer, som f.eks. Tidus i Final fantasy 7.
Som regel kan man sige at man skal holde sig til en hoved farve, substituerende farve og et tema. Mario: Rød, Blå og Italliener. Link: Grøn, Brun og hobit. Dante: Rød, sort og 70'erne.

EDIT: Sidste punkt.
Objekt
En hver charter burde have et til flere reference objekter, hvor du ser det vil tænke på Characteren. Marios hat og stache, dantes hår, links master sword og grønne dragt, og sådanne ting.

Resten af de vigtige punkter nævnte Hasus allerede, og så vil jeg ikke gå dybbere.

Hvis vi forudtager at hvert Nintendo-ikon står for en bestemt type spiloplevelse(måske sådan her: Kirby er let og glad, Link er eventyrlysten, Samus er mørk og tankefuld, etc.), hvilken type spiloplevelse kunne så mangle at blive repræsenteret af et nyt spilikon?

Man kan argumentere for at der ikke er behov for et nyt spilikon, hvis alle er tilfredse med det udbud af spiloplevelser som de andre spilikoner bidrager med.

Edit:
@Dead Cheese:
Jeg synes dine bud er gode. Genkendelighed tror jeg for eksempel er vigtigt. Dine sidste 4 punkter kommer ind på det med genkendelighed på forskellige måder synes jeg.
Hype fra de gamle Nintendo-magasiner som mange gamere har læst som børn tror jeg også spiller ind på ældre gameres forhold til, for eksempel, Link og forventningen til kommende Zelda-spil den dag i dag.

Next: Ice Climbers?

For at komme med et bud på et svar til mit eget spørgsmål

Jeg havde ikke tænkt over det før jeg selv skrev spørgsmålet herinde, men jeg ville faktisk finde det interessant hvis Nintendo lavede en ny spilserie, der udelukkende byggede på interaktiv historiefortælling(i stil med Heavy Rain, men endnu mere koncentreret omkring små ændringer i spillets udtryk som resultat af ens handlinger i spillet).

Mit svar overraskede mig meget og var ikke det jeg regnede med at finde frem til. Her er mine tanker om det:

- Det spil jeg forestiller mig skulle ikke være en typisk RPG, action-spil, puzzle-spil eller lignende, men udelukkende være en historie der bliver fortalt gennem simple animationer, dialogbokse og lignende. Det innovative ville ligge i hvor naturlige og ægte hændelserne i spillet føles i forhold til de valg man træffer. Fremfor kun at bruge "branching paths" ville spillet også bruge mange varibler til at determinere hvilken spiloplevelse spilleren får udfra de valg spilleren træffer. Et eksempel er et usynligt "emotio-meter" hos NPC'er som f.eks. kunne måle deres grad af affektion overfor spilleren. Små ændringer i "emotio-meteret" ville tilføje gradvise ændringer i NPC'ens ansigt og lignende(det behøver ikke være nye sprites, men kan være små ting som placeringen af øjenbryn og andre ting der kunne indikere NPC'ens forhold til spilleren). Når affektionsniveauet et vist højde- eller lavpunkt kunne det så resultere i forgreninger i historie og ens muligheder i spillet. Nøgleordet er nuancer - små ændringer der så naturligt som muligt viser at spillet reagerer på spillerens handlinger. Jeg tænker at spildesignernes mission skulle være at gøre konsekvenserne af spillerens valg og evt. præstationer så absolut naturlige som muligt, i håb om at give spilleren et uset forhold til spillets fortælling og dets karakterer. Genspilningsværdien skulle ligge i at spilleren holder af spillets karakterer og gang på gang får en mulighed for at påvirke dem på en meningsfuld måde med små variationer i spillets udtryk(og ultimativt i forgrenede veje, nye slutninger, etc.) at illusionen bliver så stærk som muligt.
- Spillets look skulle være meget simpelt 2D, så fokus for designerne kan blive at gøre konsekvenserne så naturlige og mangfoldige som muligt uden at skulle bekymre sig om at programmere fancy 3D-modeller og lignende(modsat Heavy Rain). Det billede jeg umiddelbart får i hovedet er noget lig Parappa the Rapper. 3DS kunne være en oplagt konsol, da den minder godt om et bogformat.

- Det ville blive en stor udfordring for udviklingsholdet at holde historien underholdende lige meget hvilke valg, der træffes og selve udgangspunktet for historien skulle også egne sig til at kunne forgrene sig i mange spændende retninger.
- Jeg tænker at spiloplevelsen vil være en tryg oplevelse, der kan nydes passivt og afslappet med en anderledes spilfølelse end de fleste spil.
- Det nye spil kunne have en ny Nintendo-karakter i hovedrollen og i sidste ende(i min fantasi) kunne den ende op som et nyt Nintendo-ikon.
- Min begrundelse for at vælge en historiebaseret spiloplevelse er i høj grad for at modveje de andre spilserier, hvor historie nærmest aldrig spiller en central rolle. Det kunne være spændende for en gangs skyld at se hvad Nintendo kunne gøre hvis de lavede et spil, hvis hovedbestanddel er historiefortælling

Altså, er den spilidé jeg her leger med et Nintendo-ikon i front for en spilserie der i sin inderste kerne bygger på interaktiv historiefortælling..

Så har IGN Australia skrevet en artikel om emnet.

Spændende! Måske er et nyt super ikon bare ikke nødvendig. Måske er vi mere flygtige i dag end for 20 år siden.

Det er også en mulighed. For eksempel er det senmoderne samfund som vi lever i i dag er eftersigende kendetegnet ved en større fragmentering og "tabet af de store fortællinger".
Det er en god pointe synes jeg at ikoner måske ikke længere kan opstå i samme format som før, nu hvor de kulturelle rammer har ændret sig. Ligesom en perle har brug for at blive formet i en østers har ikoner måske brug for at blive formet af en bestemt type samfund.

Hvordan mon nintendo ville designe Ballon kid fra balloon fight i et nyt spil?

I wario ware INC. Smooth moves var der en bane med en 3d model, hvor bukserne var gule og balloon fighteren var blevet langbenet (lidt ligsom warluigi). Ser ikke ud til at være et barn længere.

Det seneste Balloon fight spil, var balloon fighteren slet ikke med, men tingle fra Zelda. Så måske vil nintendo glemme fighteren? Nope sidst optrådte fighteren i pull blox som blox figur sammen med mange andre 8 bit figurer.

Balloon fighteren/ Balloon kid eller hvad man nu vil kalde ham, er stadigt hyppigt relateret til, men nintendo vil ikke give ham nogen vigtigere rolle. Det kunne være sejt med en remake til 3ds, hvor man flyver i 3d landskaber og kan styre med gyro og interagere med sit camera.

Problemet med at han ikke bruges er nok at de ikke kan få ham til at være et ikon... Eller hvad syntes i?