... Er et pænt cool spil.

Sværhedsgraden er en tak højere end forgængeren, styringen føltes mindre frustrerende denne gang (men ikke uden enkelte irritationsmomenter), musikken er bedre. Masser af sidequests, omend jeg personligt ikke finder så mange af dem interessante. Toget er udmærket, men noget monotont i længden -- jeg synes stadig Wind Waker gjorde det udmærket, og det spil havde en god (til en hvis grad) undskyldning for al den transport, men hvorfor bliver Nintendo ved med at gentage det?

Spillets puzzles overraskede mig allermest. De er virkelig gode, og jeg er flere gange blevet overrasket over hvor kløgtige nogle af dem er.

Generelt er det bare et skridt op i forhold til Phantom Hourglass, som jeg synes var et udmærket, men ikke fantastisk spil. Håber dog stadig lidt på et Four Swords til DS, eller bare et spil der er mere i stil med tidligere 2D Zelda-spil (uden touchscreen-styring!).

Anyway diskuter Links nyeste eventyr her.

Tak for at dele dine impressions. Jeg skal helt klart snuppe dette spill inden december er omme.

Køber det nok på et tidspunkt, men jeg har ikke så mange penge lige nu. Jeg har også for mange spil, jeg ikke har gennemført endnu. Har en mistanke om, at disse fakta på en eller anden måde hænger samen :/

Ved ikke om jeg kan melde mig enig i at sværhedsgraden er blevet bedre siden Hourglass. Giver dig ret i at de fleste puzzles i Spirit Tracks er rigtig gode, men om de er specielt sværere ved jeg ikke. Generelt er jeg meget tilfreds med de forskellige temples/dungeons, gid spillet udelukkende bestod af dem.

Transport rundt i landet med tog er uendelig kedeligt, meget værre end skibet i Hourglass/Wind Waker. Der er simpelthen for lidt at lave og muligheden for at udforske mappet er alt alt alt for begrænset. I Hourglass var der i det mindste mulighed for frit at tegne en rute og på den måde finde nye øer etc. Her skal du først klare en quest af en art for at fremkalde nye spirit tracks (hele plottet med togskinner og ånder finder jeg desuden på grænsen til retarderet) og når du så endelig har åbnet nye spirit tracks er glæden ved selv at udforske ligesom forsvundet fordi man godt kan regne ud at der nok er en eller anden form for gevinst ved enden af skinnerne.
Transport rundt med passagerer er intet mindre end frustrende. Her gælder det om at overholde "reglerne" og bremse/blæse i fløjten og overholde fartgrænserne så dine passagerer ikke bliver sure. Det gør ikke bare togturen uendelig meget længere men tvinger dig også til rent faktisk at holde øje med vejen hele tiden, hvilket ikke er svært, det er bare...kedeligt.

Panfløjten, spillets instrument, er meget sjov at spille på, men er desværre implementeret på en meget kedelig måde i spillet, og bruges alt for lidt. Hvorfor det netop er en panfløjte forklares heller ikke rigtig. Stram op Nintendo!

Et meget kort eventyr vi bliver smidt ud i denne gang. Det er efterhånden lang tid siden jeg spillede Hourglass, men har bestemt en følelse af at det var markant længere. Det kan selvfølgelig også være jeg bare brugte mere tid på at sejle forvirret frem og tilbage dengang.
Tror jeg brugte 9-10 timer på Spirit Tracks og sad ikke fast én eneste gang (som i de gode gamle ALttP/OoT-dage). Men det er vel hvad vi kan forvente nu casualvognen for alvor er hægtet på Nintendo-toget - t00t t00t!

Spillet er bedre end Hourglass men det er kun pga. de geniale temples og de snedige puzzles deri.
Et køb værd for enhver Zelda-fan bestemt, men nu har vi også fået nok af det her 3D-stylusstyret-transport-i-"indsæt køretøj her"-sjov.

Hov, det blev vist til en lille anmeldelse det her. Oh well ^^

Jeg synes nu spillet gav mig mere udfordring end PH, men det er ganske vist længe siden jeg har spillet det.

Er helt enig med toget.

Kort? Er ved at nå slutningen nu og synes allerede det har varet væsentligt længere end PH. Igen, det er da muligt jeg husker forkert, men jeg mindes at PH var ufatteligt kort. Især de senere dungeons i ST tager lang tid. Jeg må da være oppe på mindst 15 timer nu.

Er glad for at du er enig med hensyn til puzzles. Flere af dem ville være fantastisk.

Kan se andre anmeldere også har priset Spirit Tracks for længden, så det må være mig der tager fejl. Skal siges at jeg udelukkende har koncentreret mig om main questen, og har ikke været ude på så meget som én eneste side quest, men syntes stadig 10 timer er for lidt, selv for en håndholdt titel

Nu kommer det så også an på hvad man bruger sin tid på i spillet
Enig med at toget er lidt gøglet sommetider..Har endda regnet ud for forskellige piratskibe komme fra, og whatever andre monstre som angriber en, det er .."lidt" ensformigt. Jeg prøver bare at spice det op med at vælge nu route hver gang, lol..(eller kigge konstant efter kaniner<3).

Fuldstændig enig med puzzlesne.. De er geniale sommetider synes jeg . & man sidder nærmest alligevel aldrig fast, man skal bare lige bruge hovedet

Tror jeg har brugt relativt mange timer nu (nok over 15 or so) men er dog næsten færdig med det. Jeg prøver dog at hygge mig med alle sidequests, og at snakke med mennesker Fungerer fint for mig

Det lyder måske negativt, men er det dog ikke -> Synes jeg bliver træt af at spille efter et par timer. Mener at det ikke er negativt ment, da det egentlig er meget rart at man ikke gennemfører spillet i løbet af 1 dag, og så sidde der: "nå..hva nu?".

Kunne godt lide at Zelda viste lidt mere...personlighed? på en måde... at hun var med en konstant & sådan

Kun mig der synes at Zelda er blevet en smule slidt (... sagde hun også i går...). Hvornår får vi en god legende om Zelda, istedet for? Lidt som i Majora's Mask, hvor hun kun optræder kort, som en del af Links hukommelse.

Men er helt enig i at togbanen, fjerner glæde ved at udforske spillet, væsentlig mindre. Når man bevæger sig fra sted til sted i spillet, bringer det minderne om min dagelige rejsetiden med DSB... Det er en lang byrde der bare skal overstås, så uforstyrret som muligt. I det mindste er musikken god, lige som det på min iPod.

Er dog ikke kommet særlig langt i det endnu. Har klaret det første tempel - og det fandt jeg ikke vitterligt imponerende... Men sådan er de første som regel

Glæder mig til at møde de puzzels i om taler.

Vidste ikke Zelda havde en lesbisk kæreste!

Siger du, at Zeldas optræden i ST var skidt? Det var noget af det bedste ved hele spillet. Kan ikke huske hvornår Zelda sidst har spillet nogen som helst rolle i et Zelda spil. Lad mig tænke. Jo, i ALttP, der skulle man hjælpe hende igennem kloakker.

Synes generelt det er sørgeligt, at Nintendo ikke udnytter deres figurer mere end de gør. ST did it right. (y) Ikke mærkelige aliens eller irriterende feer som sidekicks. Det er 10 gange mere interessant, at høre om én af de mest reellle personer i Zelda-serien.

Ellers er jeg enig med dig, Link, Zelda og Ganon kunne nemt retire.

Det er jo netop, Legenden om Zelda. Legenden om prinsessen som da man aldrig (sjældent) møder. En legende fyldt med mystik og omringet af episke historier. En legende som står for "det større gode", som man skal ud og kæmpe for at bevare.

Hvorfor skal en irriterende teenage pige følge én igennem hele spillet?
Synes aldrig Zelda har været særlig interessant som spil karakter, på samme måde som jeg aldrig har fundet Peach særlig spænende i Mario spillene. Hun skal bare fungere som drivkraft for historien.
I Spirit tracks er hun denne irriterende teenage pige som har mistet sin krop. Nu skal Link fungere som hendes marionetdukke, indtil hun får sin krop tilbage. Dette er ikke virker på mig, ikke særlig episk.

I Twillight Princess var Zelda en interessant karakter netop fordi hun var omhyllet af mystik ved sjældent at optræde i spillet. Hun fungerede derved mere interessant i mine øjne.
Det samme kunne jeg sige om historien og Zeldas medvirke i Alttp.
Zelda fungere som motivationen for at drive mig, som spiller, fremad i spillet. Hun optrådte kun i form af denne legende og da denne legende er mere interessant, end Zelda selv, så virker Spirit Tracks mindre godt på mig.

Kings of Red Lions, var awesome. Se det var en bikarakter med humor og still (sådan husker jeg ham i hvert fald.)....
Okay, han er ikke vildt relevant som sammenligning, men var da mere interessant som følgesvend

Du har misforstået ordets betydning. En legende er ikke per definition en figur. Du kan ikke på den måde kæmpe for en legende. Der kan self findes legendariske figurer, men ellers forstår jeg dig ikke.

Ak ja. Jeg er også ved at få et nervesammenbrud. Igen, hvad mener du?

Nu er det en kendsgerning, at Mario-serien aldrig har bygget noget op omkring dens karakterer. Dette gør Zelda-serien, omend det er sparsomt. Sheik var nemt den mest interessante figur i OoT f.eks., fordi hun rent faktisk var med i handlingen. Dette er der meget få figurer, der er i Zelda, hvis man ser bort fra MM, som næsten var bygget op om NPC'erne. Sidekicksne er blevet mere interessante i de nyere spil, men i kraft af dette, er hovedpersonerne blevet fuldkomment unødvendige. Derfor føler jeg at det er godt, at figurerne nu får en personlighed. Ellers synes jeg ikke de bør være med, når de bare optræder som hullede objekter.

Forstår slet ikke den sætning, men Zelda havde ingen rolle i TP, hvis det er det du hentyder til. Det var bare en dårlig undskyldning for at smide Triforce ind i billedet. Forstår ikke at du synes en person bliver mere interessant, når man intet hører til den.

Ok, men han var jo også relevant for historien i dét spil. På samme måde som Midna var det i TP, så hvorfor var Zelda med i TP? Hvis Zelda absolut skal være med, så gør dog noget med hende. Det er bare min holdning.

Først:
Beklager hvis min tidligere indlæg var rodet/uforståeligt. Har rettet det til, således mine pointer gerne skulle være lidt tydeligere (håber jeg ).
Husk på, at det kun er min holdning til spillene. Jeg udtrykker hvilke tanker/følelser jeg har om Spirit Tracks i forhold til resten af serien.

Jeg vil give dig ret i, at sammenligning af karakterne Mario- og Zelda-spillene imellem, var lidt skæv.
Mener at Zelda er uinteressant som karakter, i sig selv. Idéen om hende og den historie der ligger bag er det som bære de flest Zelda spil (Hvis vi er ude i hvilke Zelda historier der er bedre).

Er helt enig i at Sheik var hamrende interessant! ... Det var ikke Zelda. Det var en anden figur, omhyllet i endnu mere mystik. Hvem ville ikke gerne vide mere om ham (hende) inden han (hende) forsvandt i et blink?

MM vælger jeg ikke at sige så meget til. MM is the love

Ikke enig... Sidekicksene er mere interessante i de sidste nye udgivelser. Men hvilke andre "hovedpersoner" tænker du på som "hullede objekter"?

Ser vi på Zelda som karakter i Spirit Tracks kontra Twilligt Princess. Så er en teenage pige er ikke særlig episk eller interessant.
NPCerne er det der gør Zelda-spillene gode. Hovedpersonen Zelda behøver ikke at være omdrejningspunkt overhovedet - hun skal bare være mystisk - IMO.

Fair nok. Ved ikke hvorfor King of Red lions skulle med i min seneste besked. Tror mest jeg nævnte ham, som eksempel på en interessant bikarakter/NPC.
Zelda var i TP, det du som spiller "kæmpede for". At Midna så viste sig at have en stor rolle i historien også var en kæmpe bonus for spillets historie.
TP, har, påtrods af de mange gentagelser af tidligere Zelda-spil historie, en af de mest interessante historier i serien. Men det så bare min holdning

No offense, men det virker vel bare som om de 'pigede' typer irriterer dig eftersom de er "svagere" (eller hvad?)?
Synes Zelda var nice i ST, hun hjælper en igennem historien, og selv om hun er bange for rotter og, forresten har mulighed for at aldrig få sin krop tilbage er hun stadig positiv, i stedet for en emocutter som opgiver.

Jeg er faktisk meget glad for togdelen af spillet. Jeg har så også kun clearet de to første templer, så jeg ved ikke om jeg har nogle irritationer i vente, hvad angår toget og dets funktioner.

Det virker som et dejligt afbræk fra al den dungeon crawling.

- Det skal så også siges, at jeg eeeeeelskede at sejle rundt i Wind Waker, og besøge de små øer rundt omkring. Det var, pinligt nok, det bedste ved hele spillet for mig !

Tror lige du overfortolkede hans indlæg. Lød mere som om han havde et problem med hendes personlighed, tvivler på at det var et angreb mod kvindekønnet.

Jeg havde faktisk heller ikke det store problem med at sejle i Wind Waker (især fordi jeg elsker musikken), men jeg synes der var langt mere at se og gøre i Wind Waker når du sejler, og det hjælper altså også en hel del at du selv har styringen. I Spirit Tracks sidder jeg ofte bare afventende og venter på at der skal ske noget (eller også ignorerer jeg det bare fuldstændig mens jeg laver noget andet, og bruger lyden til at høre efter om der sker noget).