Har tit og ofte under debatter om religion oplevet at folk har hentydet til de 10 bud som et grundlæggende normsæt for det danske samfund, og derfor tænkte jeg at jeg ville høre hvad jeres kommentarer på buddene var. Skal ikke ligge skjul på at jeg er uenige i næsten samtlige bud, og mener samtidig ikke at de er grundlæggende for det danske samfund, men er da nysgerrig for at høre om nogen er af en anden opfattelse, eller hvad i bare generelt mener om buddene, deres gyldighed osv.

For en god ordens skyld kommer buddene lige her (ved godt at de findes i flere "versioner", men det er denne version jeg er stødt på flest stedet.)

Kan lægge ud med mine egne kommentarer på buddene:

#1 Jeg går selv ind for trosfrihed, hvilket vi også har i det danske samfund. Dette går direkte imod dette bud, som jeg dermed må sætter mig som modsætter af.

#2 Jeg går selv ind for ytringsfrihed, hvilket vi også har i det danske samfund. Dette går direkte imod dette bud, som jeg dermed må sætter mig som modsætter af.

#3 Jeg går selv ind for at man må bruge sin tid på hvad man vil, hvilket man også må her i det danske samfund. Dette går direkte imod dette bud, som jeg dermed må sætter mig som modsætter af.

#4 Jeg mener ikke pr. definition at man skal ære sin far og mor. Jeg synes det er en bedre idé at vurdere om de er ærværdige (som man gør med alle andre) og så behandle dem ud fra det. Hvis de er nogle røvhuller ser jeg ingen grund til at "ære" dem. Igen er der heller ingen ting i den danske lov som siger, at man skal det.

#5 Jeg er enig i dette bud, og det er også en del af den danske lovgivning. Det kan dog noteres, at dette ikke er nogen specielt kristen værdi, idet den har eksisteret længe før buddene er nedfældet.

#6 Jeg går ind for at man må være gift med den man vil og blive skilt når man vil. I dette tilfælde er den danske lovgivning helt enig med dig, hvilket mange folk er taknemmelige for.

#7 Jeg er enig i dette bud, og det er også en del af den danske lovgivning. Det kan dog noteres, at dette ikke er nogen specielt kristen værdi, idet den har eksisteret længe før buddene er nedfældet.

#8 Jeg går selv ind for ytringsfrihed, hvilket vi også har i det danske samfund. Dette går direkte imod dette bud, som jeg dermed må sætter mig som modsætter af. Som tilføjelse kan jeg sige, at jeg tror verden ville være et meget dårligere sted hvis ingen løj. Tror tit løgn gavner.

#9 & #10 I danmark har vi "følelsesfrihed" dvs. frihed til at føle det vi vil (heriblandt misundelse). Jeg kan heller ikke se hvordan man kan forbyde folk at føle bestemte følelser. Det virker meget totalitært. Omkring lige præcis misundelse tror jeg også det er en god følelse, som er med til at drive meget.

Det var min 10 "cent", hvad mener I om buddene?

Jeg er er 100% ligeglad med de 10 bud... De er så gamle at det kan være lige meget...

5 og 7 er de eneste, jeg 100% kan sætte mig ind i, men det har, som du selv siger, ikke noget med religion at gøre.

Nummer 8 kan jeg egentlig også sætte mig ind i. At lyve er en grim ting, men en lille, hvid løgn skader jo aldrig

så du går ind for at folk vidner falsk i retten og derfor kan en uskyldig blive dømt eller en skyldig gå fri?
Vidne falsk blev der sagt, og det er jeg personligt MEGET, MEGET imod

og lad os da lige påpege at misundelse er skidt, misundelse er at "Du ikke vil unde nogen at have noget" Du syntes det er træls at de har noget.
Selv at ønske denne ting er ikke nødvendigivs misundelse.
to eksempler på misundelse er: Den franske revolution og anden verdenskrigs jøde had i tyskland

Helt enig med M60 i at de er forældede, men er ikke enig med dustman i at de er forfejlede.
Reglerne gjorde et samfund bedre, nemmere at styre og gjorde folk lykkeligere hvis de blev fuldt, hvilket i bund og grund var meningen med dem
Problemet med de 10 bud er at ingen historisk set har fuldt dem

5 og 7 kan jeg følge... Ved ikke hvor meget man skal lægge i formuleringen af nr. 8. At lyve er okay, men decideret at vidne falsk mod din næste kan også opfattes som falske anklager, altså det der kaldes injurie - hvilket vidst nok er ulovligt.

Så også nr. 8 delvist.

Ja undksyld, formulerede mig nok uklart. Er enig i dansk lovgivning i at det er i orden at lyve til "hverdagsbrug" men at det ikke er i orden når man er underlagt ed i retten. Så er enig med dig her Dixie


med hensyn til misundelse betyder det bare at ønske at man havde de samme ting, egenskaber o.l. som en anden har, hivlket jeg mener er en stor motivation for mange

Hvis man skulle bruge nazi tyskland til at lave forbud ud fra kunne man jo også forbyde fædrelandsfølelse, fællessang og fremmedhad nu man var i gang, men sådan kan man nu engang ikke lovgive.

Diexie: Kan virkelig ikke se hvordan noget så frihedsberøvende og krænkende kan gøre et samfund bedre, hvordan mener du det gør det? JEg er enig i at det gjorde et samfund lettere at styre men kan virkelig ikke se hvordan det gør et samfund bedre og borgerne lykkeligere at de mister ytringsfrihed trosfrihed følelsesfrihed og skilsmissefrihed

nænæ

kig godt på ordet "Mis" betyder ikke "undelse" er at lade nogen have noget, give nogen noget, eller noget tilsvarende
så de to ting skal lige adskilles.

Og fremmedhad er faktisk forbudt ved dansk lov (Tro det eller lad være, racisme er strafbart)
Lad os så bare benytte enhver anden blodig og moralsk forkastelig revolution

Og grunden til at du ikke forstår hvordan det gør folk gladere er fordi du højst sandsynligt er objektivist samt egocentrisk, eller også forstår du bare ikke at nogle gange må man kigge udover det personlige spektrum:
lad os kigge på situationen da kristendom opstod
Jo verden havde et styre, men der var ingen generel moralsk tråd for hvad der var rigtig og forkert og korrupte ledere styrede de lande, folk blev behandlet forkert og det gik egentlig ret så dårligt, folk tilbad forskellige guder og det skabte ufred. (Religion er en af de hyppigste grunde til krige historisk set)
Kristendommen var en lille brøkdel af jødedommen, men den vandt indpas på grund af dens simple regler, der efter datidens standard, og godt op i nutiden. (Og ja faktisk stadig) hvis man forstår at læse dem er gode moralske skillelinjer for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.
Løgn er ikke en god ting, og da slet ikke når det er at "vidne" under ed eller ej.
At vidne er jo ikke at sige at "jeg ikke stjal den kage" eller "Jeg synes det tøj ser fint ud" eller "Nej det har jeg ikke noget problem med" for det omhandler en selv
Et vidne er en tredje person der opfatter tingene udefra og beretter om dem, og så tilfælde skal du altså bare ikke lyve.

Dine forældre, hvadenten du vil det eller ej, bragte dig til verden, og i sidste ende elsker de dig højst sandsynligt, og selvom du måske ikke kan lide dem skal du i det mindste respektere dem fordi de satte dig i verden, "ære" er ikke nødvendigvis "elske"

Hvis der kun var en gud ville folk ikke slås om hvilken gud var den rigtige

Hvis folk ikke misbrugte guds navn ville religiøse krige helt forsvinde, alt ufred vedrørende religion ville forsvinde helt

Helligdagen har jeg aldrig forstået, og er den eneste jeg ikke kan se nogen grund til at opretholde

og det skal lige siges at før kristendommen var det ikke moralsk forkert at slå ihjel

Du må tænke på at ægtestanden var meget mere i gamle dage end det er nu. Det var en forening af familier, af troer. Det stoppede krige og skabte fred. Hvis ægtefællen "Forrådte" den anden, hvad forhindrede så resten af den anden part i at gøre det?

Du kom før mig med en lang kommentar, men jeg skriver nu lidt alligevel...

”Og fremmedhad er faktisk forbudt ved dansk lov (Tro det eller lad være, racisme er strafbart)”

Nej, det er ikke helt korrekt. Det straffeloven § 266b siger, er at: ”[…] Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse. […]” Man må ikke plædere racisme i Danmark! Der er en kæmpe forskel på, om det er et total forbud, hvor det også forbydes privat, eller om det er i det offentlige rum. Så fremmedhad er ikke forbudt ved dansk lov - at ytre det er.

” […] lad os kigge på situationen da kristendom opstod. Jo verden havde et styre, men der var ingen generel moralsk tråd for hvad der var rigtig og forkert og korrupte ledere styrede de lande, folk blev behandlet forkert og det gik egentlig ret så dårligt […] ”

Jeg vil gerne vide hvor i verden du taler om. Formuleringen er meget uklar; jeg mener ikke, at man kan tale om verden under et, da styreformerne var for forskelligartede. I norden var vi et godt stykke inde i jernalderen, men meget mere er der heller ikke at sige om det. Vi var milelangt fra noget der minder om den civilisation man fandt andetsteds. Jeg antager derfor, at du hentyder til romerriget, som var den dominerende kulturinstans på det tidspunkt. Men at proklamere at romerne ikke havde en gennemgående moral er noget sludder. Romerne havde arvet en del af grækernes kulturelle opfattelse, og mange græske værdier levede stadigt videre. f.eks mådehold. Den romerske filosofi, hvor blandt andet Seneca og Cicero virkede, står heller ikke tilbage for noget. Mange af deres stoiske værker handler om etik og moral. Det er rigtigt at mange af kejserne var korrupte, og de fleste postcæsariske kejsere blev myrdet. Nero er eksemplarisk, og satte tilmed ild til Rom i år 64. Men igen generaliserer du, og antager at det gælder for hele samfundet, og det passer ikke. Romerriget bestod kun fordi slaverne lagde fundamentet, men resten af byen havde det ganske udmærket, efter den tids standard - Især det højere borgerskab.

” […] folk tilbad forskellige guder og det skabte ufred.”

Det romerske samfund var pluralistisk, hvilket i religiøse fagord betyder, at der er flere religioner på samme tid. Romerne havde intet imod de kulturelle stimuli byen modtog fra dens mange krigsslaver og fanger, så længe de bare anerkendte kejseren som værende en gud. Romernes egen polyteistiske religion, med de samme guder som grækernes, kan heller ikke (så vist jeg ved) påvises som årsag til ufred. Mine studieinteresser er religion, filosofi, og oldtidskundskab (og musik), og jeg har aldrig hørt den fortolkning før, men hvis det er noget du har læst, vil jeg meget gerne vide hvor.

”Kristendommen var en lille brøkdel af jødedommen, men den vandt indpas på grund af dens simple regler, der efter datidens standard, og godt op i nutiden. (Og ja faktisk stadig) hvis man forstår at læse dem er gode moralske skillelinjer for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.”

Kristendommen opstod omkring ca. år 29 hvor apostlene i pinsen, får tunger af ild, så de kan forkynde Jesu budskab til alle verdens lande. Man regner det for grundlæggelsen af den kristne kirke. Religionshistorisk set, er det underligt at den ikke gik i opløsning efter Jesu død, men ideen om at han ville genopstå tog til, og kristendommen blev til en frelsereligion, hvor det eskatologiske historiesyn blev dominerende. Jødernes gud, Jahve, havde ikke i traditionel jødedom lovet et paradis. Når man var død, blev man til jord, og det var så det. Jødedommen var simpel i sin udformning, man skulle bare følge de 10 bud, og de 613 andre skrifter og regler, som samfundets normer hvilede på. Jesus var ikke kristen, men snarere en reformator af Jødedommen, med nogle radikale synspunkter og holdninger. I bjergprædiken, kapitel 5-7, ser vi hvordan hans synspunkter er meget yderliggående. De ti bud siger at man ikke må bryde ægteskabet, men Jesus siger, at man ikke engang må kaste et lystigt blik på sin næste - straffen er et ophold i helvede. Denne radikale tolkning, passer heller ikke godt ind i vores samfund. Freud har f.eks. lært os, hvordan en stor del af vores handlinger styres af det ubevidste. Vi kan ikke opfylde Jesu bud, fordi vi er mennesker. Jesus forkyndte aldrig nogen regler, men svarede altid med lignelser. I den barmhjertige samaritaner, fortælles det at vi skal hjælpe alle, selv vores værste fjender. (Samaritanerne var et folk som jøderne absolut ikke brød sig om, derfor er det en samaritaner Jesus fortæller om.) Jesus er dog ikke særligt revolutionerede globalt set. Den gyldne regel, kendes fra asiatiske religioner fra flere tusinde år før Jesus.

”Hvis der kun var en gud ville folk ikke slås om hvilken gud var den rigtige. Hvis folk ikke misbrugte guds navn ville religiøse krige helt forsvinde, alt ufred vedrørende religion ville forsvinde helt”

Det første er en pleonasme. Selvfølgelig kan vil man ikke kæmpe om hvilken gud der er den rigtige, hvis der kun er en. Men til gengæld, ville man slås om hvordan den gud skulle forstås. Både i kristendom og Islam findes der mange retning, måske flere tusinde, selvom der kun er en gud. Shia- og Sunnimuslimerne har lidt svært at enes om ret meget, selvom de tror på en monoteistisk gud. Og bare i Danmark tolkes kristendom så diametralt som indre mission til den jævne danskers kulturkristen. Ligeledes har kampene mellem protestanter og katolikker heller ikke ry for at være fredelige, selv om de tror på den samme gud. Min egen tese er at det bedste samfund er et filosofisk veloplyst samfund, der er ateistisk eller kulturreligiøst. I religiøs forstand er yderligheder ikke gode. Jeg tror også at ”alt ufred vedrørende religion” kun kan forsvinde hvis der ikke er en religion.


”Helligdagen har jeg aldrig forstået, og er den eneste jeg ikke kan se nogen grund til at opretholde.”

De fleste helligdage i Danmark er resterne af gammel folketro. En slags synkretisme hvor kristendommen er blevet blandet ind i den oprindelige folkereligion. Julen er et godt eksempel. Oprindeligt var det en fejring af midvinteren, og i den forbindelse spiste og drak man alt hvad man kunne. Ritualet hvor vi går rundt om juletræet, og selve juletræet er inkarnationen af folkereligion. Det har intet med kristendom at gøre. Da kirken skulle overtale danerne til at fejre Jesus, besluttede man at lægge de to begivenheder sammen.


”og det skal lige siges at før kristendommen var det ikke moralsk forkert at slå ihjel”

Det passer ikke. Den moralske idé: at man ikke må slå ihjel, er næsten lige som gammel som mennesket. Jødedommen har (som sagt) haft de 10 bud i tusinde af år før kristendommen opstod. I det antikken Grækenland, finder vi ligeledes en omfattende etik. Man græske filosoffer, behandler emnet, og heller ikke her var det tilladt at slå folk ihjel som man havde lyst. 500 år før Jesus, forkyndte Buddha nogle retningslinier der til forveksling ligner de 10 bud. Og 2000 år før Jesus, finder man den gyldne regel i asiatiske religioner. Så at kristendommen indførte moralen er noget sludder.

Og at handle udfra en racistisk overbevisning er også strafbart, jeg gider ikke diskutere dette her da det har været oppe i medierne alt for mange gange

Jeg vil gerne vide hvor i verden du taler om. Formuleringen er meget uklar; jeg mener ikke, at man kan tale om verden under et, da styreformerne var for forskelligartede. I norden var vi et godt stykke inde i jernalderen, men meget mere er der heller ikke at sige om det. Vi var milelangt fra noget der minder om den civilisation man fandt andetsteds. Jeg antager derfor, at du hentyder til romerriget, som var den dominerende kulturinstans på det tidspunkt. Men at proklamere at romerne ikke havde en gennemgående moral er noget sludder. Romerne havde arvet en del af grækernes kulturelle opfattelse, og mange græske værdier levede stadigt videre. f.eks mådehold. Den romerske filosofi, hvor blandt andet Seneca og Cicero virkede, står heller ikke tilbage for noget. Mange af deres stoiske værker handler om etik og moral. Det er rigtigt at mange af kejserne var korrupte, og de fleste postcæsariske kejsere blev myrdet. Nero er eksemplarisk, og satte tilmed ild til Rom i år 64. Men igen generaliserer du, og antager at det gælder for hele samfundet, og det passer ikke. Romerriget bestod kun fordi slaverne lagde fundamentet, men resten af byen havde det ganske udmærket, efter den tids standard - Især det højere borgerskab
[/citat]
åh ja, romerriget, hvor jeg dog hader når folk snakker godt om det sted, med verden mente jeg selvfølgelig mellemøsten+europa som jo er hvor kristendommen har haft sit indpas ved den periode jeg snakker om
Vil lige omformulere, der var ingen KLARE moralske linjer. Cicero har ofte modsagt sig selv. (Kan ikke huske de specifikke citater, så betragt denne sætning som ugyldig indtil jeg husker dem )
Men det er ikke vigtigt, i rommeriget var det at slå ihjel forkert, bortset fra slaver, bortset fra udlændinge, bortset fra de fattige, bortset fra kriminelle, bortset fra ærekrænkere
Homoseksualitet var meget, meget ilde set, medmindre du var rig og drengen du havde sex med var en slave, for "så talte det ikke"
og sådan var der så mange små "Medmindre altså lige"

Nu du siger mådehold, hvad med den romerske decadens? Den behøver jeg forhåbentligt ikke nævne.

Og sjovt som du sagde at det højere borgerskab havde det godt, Det er da klart, med 100 understrykte slaver per person >_>

Og det der med Nero er nu aldrig blevet bevist og er kun en sandsynlig teori. Mener stadig at selvom Nero var Psykopat ville han ikke brænde sin by ned, men det er alt sammen tabt i de historiske tåger og vi kan diskuterer beviser ind og ud dagen lang og ikke komme videre en at det er meget sandsynligt at han gjorde det

” […] folk tilbad forskellige guder og det skabte ufred.”

Romerne gik aldrig i krig for deres religion... diskussion afsluttet på dette punkt medmindre du kan finde et land som gik i krig for deres religion som bagefter behandlede folk ordentligt (Det arabiske styrer tæller ikke da vi ikke reelt ved hvordan de behandlede folk indtil korstogs tiden, hvor det eneste vi ved er at de i det mindste behandlede folk en fantastik masse bedere end de kristne)
Romerne var jo det første store rige hvor det at være ureligiøs, ja direkte gøre nar af guderne var måske ilde set, men ikke strafbart

”Hvis der kun var en gud ville folk ikke slås om hvilken gud var den rigtige. Hvis folk ikke misbrugte guds navn ville religiøse krige helt forsvinde, alt ufred vedrørende religion ville forsvinde helt”

At sige at ens måde at tolke gud på er den rigtige og at man er en synder hvis man ikke følger ens vej er at misbruge guds ord, og derfor er alle religiøse "infights" faktisk imod de ti bud .

her menes fredagen, den såkaldte Sabbat

Igen mener jeg europa (Jeg mener selvfølgelig det "Traditionelle" europa, altså de kristne lande)
og jeg sagde ikke noget om at alle kunne slå ihjel, jeg sagde bare at det ikke var moralsk forkert
det vil sige nogle gange, når det nogle gange er tilladt, og andre gange ikke, er det jo stadig i orden (Nogle gange)
Såvidt jeg husker var det fuldt ud iorden at slagte blasfemister ifølge de jødiske lærde (Ligesom det senere skete for kristendommen og alle andre religioner der åbenbart rådner når de når et bestemt niveau)

Jeg er enig i at mit ordvalg var meget, meget dårligt (Som sædvanligt) men i europa + mellemøsten var de generelt ikke ilde set at slå ihjel, så længe man havde en grund, der efter vore dages moralske målestok var totalt og helt og aldeles latterlig, Asien er meget interrasant men jeg synes ikke den har megen relevans om en teologisk diskussion af kristendommen på det nuværende stadie

Synes det er meget interessant at du siger at jeg ikke er en religiøs figur og at min pointe derfor er nul værd.
For det første var min pointe ikke specielt om religion, men simpelthen bare at en ting ikke blive rigtig bare fordi den forhindrer ufred.
Jeg kunne jo lige så godt have sagt det samme i en diskussion om politik, hvor jeg ikke kunne beskylder for "ikke at være en politisk figur"

Men for det andet forstår jeg ikke hvorfor du skelner imellem ikke-religiøse og religiøse figurer. Hvad skal der til for at være en religiøs figur i din forstand? Hvis nu jeg har nogle der tror på mig som en religion, bliver det jeg sagde så i orden? Hvorvidt lige præcis jeg er religiøs figur eller ej er jo (efter min mening) irrelavant.

For at gå ind efter dine "spilleregler" kan jeg jo sige at alle så skulle adlyde alle pavens ord (da han da er en religiøs figur?) og sprøge om det ville gøre verden til et bedre sted?


Dixie: er stadig nysgerrig for når du siger at man SKAL føle noget, hvad skal man så gøre hvis man ikke føler det?
og omvendt, hvis man ikke må føle misundelse, hvad skal man så gøre hvis man føler det?

Nej, for paven er et menneske

den var måske bedere , skulle nok have brugt den. Paven er ikke en overbevisning men en person, og det optimale er jo hvis der kun er en religion
EFTER DERES TANKEGANG

Hvis alle synes at, at slå ihjel er forkert, vil der jo være færre mord ikke?
Færre mord = en god ting
Hvis alle synes at det er en dum idé at stjæle, ja så sker det ikke så tit
Mindre tyveri = Bedre økonomi = En god ting
Hvis alle synes at det at det at være utro er en dårlig ting, så sker det knap så ofte
Mindre utroskab = Mere tillid = En god ting
Hvis alle er imod løgne, bliver der nok ikke løget så meget
Færre løgne = Mere tillid = en god ting

Husk at du igennen er et menneske, ikke et ideal
Tror du selv du ville nøjes med at sætte nogle helt og aldeles retfærdige moralske regler? Nej vel
Du er et menneske og er derfor "urent", du kan skifte mening, du kan ændre holdning, du kan blive korrupt du kan dø
Et ikon kan derimod ikke dø medmindre det bliver glemt, det kan ikke korruperes (Medmindre folk aktiv gør det og så er det jo ikke det samme ikon) og kan heller ikke ændre holdning (Igen, ikke længere samme ikon/ideal)

jeg prøver at forklare hvorfor de 10 bud opstod, og hvorfor de stadig kan "indordnes" under nutidens værdinormer
jeg siger ikke de er perfekte, da en religion ideen er totalitær og komformistisk noget jeg meget gerne vil undgå at vores samfund bliver. (Det sidste totallitære komformist samfund i verden var kina)

Bare fordi jeg er et menneske kan folk da godt tro på mig

Synes at dine tankerækker om buddene var gode, ville ønske at du ville fortsætte den med de andre bud.
btw, buddet er ikke at man ikke må være utro, men at man ikke må bryde ægteskabet, hvilket jeg ikke kna se nogen god konsekvens af.

Forresten synes jeg ikke, at en bedre økonomi er dne naturlige følge af intet tyveri. Hvis du ser på enkeltpersoner får tyven jo en "bedre økonomi" mens ofret får den dårligere. Ville nok nærmere bruge "mere tillid" som en følge af dette

Ja, det kan de. Men du er stadig en person. Du er ikke et ideal. Du kan ikke sammenlignes med en religion som kristendommen (det ideele kristendom menes der her, et der rent faktisk følger de 10 bud)

som sagt kan bryde forstås på så mange måder

Og man kan sige at de penge der blev brugt på at fremstille produktet forsvinder fra den handlendes hænder, og tro det eller lad være men de personer der flyder flest penge igennem hænderne på er dem, at ødelægge dem vil sende os tilbage til stenalderen økonomisk set

jeg synes de er latterlige og at man skal følge sin intuition og loven

der findes ikke guder og jeg synes det er fjollet at folk overhoved tror på den slags heh