Wii update kan betyde død Wii
Torsdag d. 1. oktober 2009
Nintendo bliver for tiden stormet med tonsvis af mails og opringninger, som følge af den nyeste opdatering, Wii System Menu 4.2. Denne opdatering har nemlig medført at en masse personers Wii konsol ikke længere fungerer.
De fik følgende svar fra Nintendo of America:
Følgende er frit oversat, det originale citat kan ses her.
Nogen af jer har rapporteret problemer med jeres Wii konsoller, efter at have opdateret den til Wii System Menu 4.2. De symptomer som de fleste folk beskriver, sker oftest som følge af at Wii'en er blevet modificeret. Der er dog også nogen af jer, der skriver at jeres konsol aldrig er blevet modificeret.
Vi vil gerne hjælpe dig med at få din konsol til at virke igen. Hvis du har problemer med din Wii konsol efter at have downloadet Wii System Menu 4.2, og du mener at din konsol ikke er blevet modificeret, så ring til os. Hvis vi kan se at du har en umodificeret konsol, og at det var opdateringen der gjorde at din Wii fungerede ukorrekt, vil vi reparere det kvit og frit.
- Nintendo of America
Til sidst i beskeden bliver der desuden nævnt et telefonnummer, men da det ikke hjælper så meget eftersom det er Nintendo of America, skal man i Danmark have fat i
Bergsala, hvis man har problemer med sin Wii efter at have opdateret til Wii System Menu 4.2.
Tak til Dingler_, der tippede os om nyheden.