9
okt
2009

Ugens downloads: Uge 41

Skrevet af Anders Larsen

Så blev det endelig weekend og for nogen ferie. Det er derfor blevet tid til at se på, hvilke nye titler man kan finde via sin Wii eller DSi.

Uge 41 byder på hele seks titler fordelt ligeligt mellem de tre kategorier, dog er to af titlerne blot applikationer. Men her kommer lidt info om de forskellige udgivelser.


Downloads i uge 41:


WiiWare:

Happy Holidays: Halloween 500 Wii Points
Inden vi får set os om, er det d. 31. oktober og dermed halloween. Derfor er 505 Games klar med denne WiiWare-titel, hvor du kan lave dine egne små e-postkort med halloween-temaer og sende dem til dine Wii-venner.

LostWinds: Winter of the Melodias 1000 Wii Points
Så er efterfølgeren til LostWinds, som i sin tid var med til at indvige WiiWare-afdelingen på Wii Shop Channel, ankommet. Frontier lader atter en gang drengen Toku og vindguden Enril drage ud på et eventyr. Denne gang er det Tokus mor og den gamle Melodia-befolkning, som skal redes. Spillet byder på nye venner og fjender og denne gang er spillet kun for en spiller.


Virtual Console:

Final Fight 2 800 Wii Points
Så skal der atter en gang slås på tæven med denne Super Nintendo-titel fra Capcom. I dette side-scrolling fighter-spil er The Mad Gear Gang vendt tilbage og er sultne efter hævn. Det er så din opgave som Hagger, Maki og Carlos at gøre en ende på The Mad Gear Gangs plagen. Spillet er for op til to spillere.

Wonder Boy III: The Dragon's Trap 500 Wii Points
Segas Wonder Boy er tilbage i denne Sega Master System-titel. Spillet starter der, hvor det forrige slap. Som Wonder Boy bliver du ramt af en forbandelse efter at have nedkæmpet en drage. Det bliver derfor din op gave at finde The Salamander Cross, som kan ophæve forbandelsen. Spillet er for en spiller.


DSiWare:

Dragon Quest Wars 500 DSi Points
Denne uges første DSiWare-titel er et strategispil fra Square Enix. Her skal du føre horder af monstre fra Dragon Quest-serien i krig. Lægger du den rette strategi er sejren din. Du kan spille mod dine venner lokalt eller hele verden via Wi-Fi Connection. Så er du til strategi og Dragon Quest er dette lige en titel for dig.

Photo Clock 200 DSi Points
Så er vi nået til sidste titel og jer som har matematikken i orden, har jo nok allerede regnet ud, at dette er den anden og sidste af ugens nye applikationer. Som man måske kan gennemskue ud fra titlen, er denne en kombination af billeder og ur. Så har du altid drømt om et ur, hvor du selv kunne bestemme baggrunden, er det nu du skal slå til, for her kan du importere dine billeder på DSi'en og indsætte dem som baggrund. Ydermere kan applikationen indstilles med tre forskellige alarmer.

Level 1
0 XP
#1:  Erik Madsen - 9. Oct 2009 19:17

Jeg venter stadig på noget, som er værd at downloade :/

citer indlæg

Level 2
1500 XP
#2:  Phazyck - 9. Oct 2009 19:19

Yay! LostWinds! Køber nogle point og downloader det med det samme! Smiley

citer indlæg

Level 1
0 XP
#3:  Nome® - 9. Oct 2009 19:20

Jeg tør ikke gå på shoppen. Selvom jeg kan dl lost winds så venter jeg til en ny update Smiley

citer indlæg

Level 1
0 XP
#4:  Erik Madsen - 9. Oct 2009 19:40

LostWinds er selvfølgelig et spændende emne ja Smiley

citer indlæg

Level 1
0 XP
#5:  Kristian Mols - 9. Oct 2009 21:47

der skulle ikke ske noget ved at gå på shoppen skulle der??? jeg har lige hentet wiiware idag...

citer indlæg

Level 2
1500 XP
#6:  Phazyck - 10. Oct 2009 15:17

Me too, skete ikke noget. Smiley
LostWinds WotM er forresten mega fedt! Downloadede og gennemførte fuldstændigt igår. Smiley
Det eneste dårlige ved LostWinds er at spillene er så korte... Smiley

citer indlæg

Level 21
224500 XP
#7:  Lukas Pedersen - 10. Oct 2009 15:48

Det er jo pga. den nyeste update der kan ødelægge ens Wii Smiley

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?