Det kommende Wario Ware-spil, WarioWare: D.I.Y. (Do It Yourself), må uden tvivl siges at være indbegrebet af brugergenereret indhold. De skøre mikrospil som du kender fra WarioWare-spillene skal du gøre kunsten efter, i WarioWare: D.I.Y. til Nintendo DS. og måske afspille dem i WarioWare: D.I.Y. Showcase til WiiWare.
Med stylussen tegne et billede af en hund, og sætte det ind i mikrospillet, eller du kan tegne din yndlings Nintendo-figur, og sætte den ind. Ja, faktisk er det kun fantasien der sætter grænser.
Herunder er traileren fra Nintendo of Europes Media Summit, der viser gameplay fra WarioWare: D.I.Y. til Nintendo DS.
Herunder er der også en trailer fra Nintendo of Europes Media Summit, denne er dog for WarioWare: D.I.Y. Showcase til WiiWare. Her kan du spille dine mikrospil på dit tv!
Spillet til Nintendo DS og WiiWare udkommer d. 30. april her i Europa.
Jeg vil godt lige sige at Animal Crossing kom med en fornyelse fra N64 til DS'en. Og den til Wii fortsatte på fornyelsen i DS'ens :3
LTWW >> Problemet med Wii Music var ikke "leg", men som du selv skriver for lidt indhold. Og det giver jo næsten sig selv, eftersom det er et spil, der bygger på brugergeneret indhold.
Da LittleBigPlanet i sin tid blev annonceret, var brugergenerede indhold "den helt store ting" hos udviklerne - selv Nintendo hoppede med på den. Hypen er der til dels stadig i dag. Men brugergeneret indhold har ikke været nogen succes, for den gængse forbruger er ikke interesseret i det. Når forbrugerne køber spil, er de interesseret i indhold (content). Det burde være åbenlyst, at når en forbruger køber et produkt af en udvikler, så skyldes det, at forbrugeren er interesseret i det indhold, som udvikleren og kun udvikleren kan lave. Forbrugeren er af gode grunde ikke i stand til at skabe indhold i samme høje kvalitet som udvikleren, der er eksperten i netop dette. Det er den samme mekanisme i andre dele af underholdningsindustrien. Folk køber et produkt, om det er litteratur, film, musik eller spil, på grund af kvaliteten af indholdet skabt af fagmanden/eksperten bag.
Lad os eksempelvis tage NSMBW. Jeg kan godt garantere for, at hvis NSMBW havde været et spil, der byggede på brugergeneret indhold, så havde det ikke solgt omkring 12 millioner eksemplarer nu. Jeg er godt klar over, at flere eksperter i industrien samt få hardcore fans netop beklagede sig over, at NSMBW ikke byggede på brugergeneret indhold. Men igen skyldes beklagelsen til dels den hype, der stadig er omkring brugergeneret indhold i ”den hårde kerne” af industrien, samt at selvsamme personer generelt kigger ned på indholdet i 2D Mario-spil. ”Det er casual og ikke sofistikeret” siges der om 2D Mario. Selv Nintendo gør det, hvilket vi kan se ved, at de fokuserer mere på 3D Mario-spil. Faktum er dog, at der er et stort marked for netop det indhold, som man kan finde i 2D Mario-spil.
I forhold til LittleBigPlanet var det spillet, der fik mig til at indse problemet med brugergeneret indhold. Jeg var ret begejstret, da det blev annonceret, men da jeg endelig fik det, spillede jeg det kun i få timer. Det gik op for mig, at min begejstring i høj grad gik på, at der var kommet et nyt 2D-platformsspil, som jeg savnede. Problemet med spillet var, at indholdet ikke var godt. Man skulle selv skabe sit indhold, og det var jeg ikke interesseret i, og det indhold, der var med fra starten, havde ikke en kvalitet, der var i nærheden af indholdet i eksempelvis et 2D Mario-spil.
Og jeg er ikke den eneste med den holdning. LittleBigPlanet blev spået til at blive en kæmpe succes, der ville sætte gang i salget af PS3-konsoller og nå ud til ”casual-publikummet” (jeg hader det udtryk). Det skete ikke, og derfor har spillet i dag solgt lidt over sølle 3 millioner eksemplarer i hele verden.
Bare fordi "den gængse forbruger" ikke er interesseret må spillet da godt eksistere.
Det lyder lidt som om du ønsker at niche-spil skal uddø fordi de ikke er for alle.
Jeg synes netop det er dejligt at se at Nintendo stadig har tid til niche-spil og ikke udelukkende udvikler for den gennemsnitlige ejer og den største profit.
Jeg er ganske enig, Alexander, selvom jeg nu ser LBP som en succes. De baner, som ligger på disken, er mine øjne rigtig gode, men det er så nemt og hurtigt at prøve andre folks hjemmestrikkede baner, og disse er ofte af meget høj kvalitet, så jeg har faktisk endnu ikke gennemført story mode.
Men den her snak skal ikke komme ud på LBP. Du har dog ret i, at hvis et spil udelukkende er baseret på brugergenereret indhold, bliver det svært for det at slå igennem. Både LBP og D.I.Y. har imidlertid en del professionelt skabt indhold, som man kan starte med og se, om udviklerværktøjet er noget for én.