Scribblenauts 2 er officielt i udvikling

Søndag d. 7. marts 2010
Skrevet af Lukas Pedersen
Scribblenauts 2 er officielt i udvikling

De første par detaljer om det kommende Scribblenauts 2 er nu blevet offentliggjort i det nyeste nummer af Nintendo Power, det amerikanske Nintendo-magasin.

Opfølgeren vil indeholde 10.000 flere ord end det oprindelige, men noget endnu mere spændende er, at der nu i spillet vil være adjektiver, som kommer til at spille en stor rolle. Det specificeres ikke nærmere, men man kunne nemt forestille sig at det ville komme til at betyde, at man for hver eneste genstand vil kunne lave adskillige variationer, i form af f.eks. andre farver.

Den noget kringlede kontrol skulle efter sigende også være blevet fikset. Leveleditioren bliver opgraderet, og der vil være 120 "nye og forbedrede" niveauer, samt et nyt hintsystem. Systemet hvor man bliver udfordret til at gennemføre en bane ved at indtaste et begrænset antal ord, er helt fjernet.

Scribblenauts 2 udkommer til efteråret 2010.

Kommentarer
Avatar
Moysen - 07/03-2010 klokken 20:07
Sjovt at de laver et nyt, når halvdelen af spillerne var utilfredse med det første. xD
Avatar
Navn - 07/03-2010 klokken 20:12
Det solgte vidst ret godt, og er helt sikkert en titel der har potentiale med noget forbedring.
Avatar
MegaGame - 07/03-2010 klokken 20:36
Scribblenauts var kun så sjovt som spillerne selv gjorde det, vist du var doven og/eller uden fantasi så var ret kedlige spil.
Avatar
Moysen - 07/03-2010 klokken 21:04
Ejer ikke spillet, men alle snakkede om hvor skuffende og kedeligt det var, da vi skulle stemme om spilkåringer her på N-club. Smiley
Avatar
Fentor - 07/03-2010 klokken 21:50
"Systemet hvor man bliver udfordret til at gennemføre en bane ved at indtaste et begrænset antal ord, er helt fjernet."
Er det Puzzle banerne der menes her?
Avatar
Lukas Pedersen - 07/03-2010 klokken 21:54
^ Det må det være, ja Smiley
Avatar
M60dk - 07/03-2010 klokken 22:10
Hvis styringen bliver fixet kunne det blive ret awesome.
Avatar
Asger Grau - 08/03-2010 klokken 12:11
I skal tænke at det bliver relativt nemt at lave denne titel de har jo allerede lavet alle stort set det meste af spillet ved at have animeret alle tingene fra ordbogen nu skal de bare lave lidt om på styringen og lave nye baner og så kan de bruge tid til at forbedre fejl fra første spil Smiley tror hvertfald det kan gå hen at blive rigtig godt Smiley
Avatar
Fentor - 08/03-2010 klokken 14:53
^ Nooo, det var mine yndlings baner Smiley
Avatar
Navn - 09/03-2010 klokken 00:49
Tror ikke det er banetypen der er droppet. Det er nok mere at de har droppet "begræns-dig-selv-for-achievements"-princippet, hvilket er er fint nok. Det var ret irriterende altid at gå efter det enkleste.
Avatar
Fentor - 09/03-2010 klokken 13:57
NååSmiley Det vil jeg så håbe det er Smiley
Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.