1000 Cooking Recipes from ELLE à Table til DS

Onsdag d. 2. juni 2010
Skrevet af Lukas Pedersen
1000 Cooking Recipes from ELLE à Table til DS

Pressemeddelelse fra Nintendo DK:

Den 2. juli bliver Nintendo DS-spillet 1000 Cooking Recipes from ELLE à Table lanceret i de danske butikker. Dette spil bør egentlig kaldes for et madlavningsprogram for i 1000 Cooking Recipes from ELLE à Table får du 1000 madopskrifter med en guide, der forklarer, hvordan maden skal laves.

1000 Cooking Recipes from ELLE à Table er kommet til verden via et samarbejde mellem Nintendo og det luksuriøse livsstilsmagasin ELLE à Table. Det er perfekt, hvis du fx vil imponere vennerne ved at lave en tre-retters menu til dem. Du får også information om næringsindholdet i hver ret.

I spillet findes der - ud over de 1000 opskrifter - også en vinguide med gode råd fra vineksperten Jancis Robinson samt en guide til gode oste, hvor John Farrand, Guild of Fine Food, formidler sin viden om oste.

Spillet har indbygget stemmegenkendelse, så du praktisk kan finde frem til opskrifterne uden at bruge hænderne. Du kan også indtaste dine egne opskrifter i din egen virtuelle kogebog. Har du desuden en Nintendo DSi, kan du med kameraet tage billeder af maden og vedlægge dem opskrifterne i kogebogen. De opskrifter, som du lægger i din egen virtuelle kogebog, kan du dele med andre indehavere af 1000 Cooking Recipes from ELLE à Table og et Nintendo DS-system.

Kommentarer
Avatar
kahka - 02/06-2010 klokken 22:42
SmileySmileySmiley .. Lyder faktisk godt ! xP Håber det er rimelig pris Smiley
Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar.