Nintendo offentliggjorde i forgårs The Legend of Zelda: Skyward Sword samt The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D. Eiji Aonuma, den velkendte og -respekterede Zelda-producer, -udvikler og -guru, har nu udtalt sig om begge titler i et nyt interview.
Vedr. The Legend of Zelda: Skyward Sword:
• Den tidligere Capcom-designer, Hidemaro Fujibayashi (der har arbejdet på Zelda-titlerne The Legend of Zelda: The Minish Cap og de to Oracles-titler), er spildirektør for Skyward Sword.
• Holdet kunne oprindeligt ikke få nok ud af Wii MotionPlus, men med Wii Sports Resort, der havde en sværdduel-del, kunne den teknologi bruges i Skyward Sword for at gøre det meget bedre.
• Brugen af Wii MotionPlus har betydet rigtig meget for strategien i spillet. Før handlede det stort set kun om timing, hvor det nu mere handler om placering - se hvor fjenden blokerer, angriber fra, og angrib baseret på det. Wii MotionPlus havde også stor effekt på karaktererne samt de mange puzzles.
• Link er, indtil videre, højrehåndet i spillet. Eftersom spillets struktur er baseret så meget på placering og retning, skulle de lave et spejlvendt spil, hvis Link skulle være venstrehåndet - præcist ligesom i The Legend of Zelda: Twilight Princess, og det var åbenbart ikke muligt bare at sætte Links sværd i den anden hånd.
• I The Legend of Zelda: The Wind Waker, var Link meget ung, og derfor følte Aojuma at cel-shadingen var et perfekt match. Eftersom Link er ældre i dette spil, er den grafiske stil blevet lidt mere "moden" rent udtryksmæssigt.
• Musikken bliver højst sandsynligt lavet af et orkester, hvilket det også var i Super Mario Galaxy 2, hvorfor Miyamoto følte at det var nødvendigt. Det er dog som sagt ikke bekræftet.
Vedr. The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D:
• Holdet havde overvejet at remake spillet ved mange lejligheder, blandt andet til Wii, men Aonuma afviste. Han ville have en hel specifik grund til at genbesøge spillet, det skulle ikke bare være en simpel port.
• 3D gør at Hyrule vil føles helt anderledes, og være "unik på sin egen måde" og have en "mere dybdegående stemning."
• Der vil være helt nye måder at implementere 3D på, som vil tilføje friske nye elementer til klassikeren.
• "Så igen, ikke bare en port, men en genfortællelse af originalen, hjulpet på vej af nye teknologier for at forny den.
E@ Der er da screens fra spillet, rundt omkring på nettet... dem jeg fandt findes ikke mere åbenbart xD
Indeed, men for helvede hvor er jeg ked af at Skyward Sword bliver lavet med cell shading... TP var simpelthen bare sådan et flot spil og cell shading passer da slet ikke til voksen-Link...
PD@ Har nu set dem jeg kunne finde ^^
Det er rigtig at Twilight Princess var et flot spil, men jeg er bestemt ikke ked af cell shading, jeg nød virkelig wind waker, så jeg tror at det bliver rigtig godt. Så længe spillene holder standarten klager jeg ikke!
AND@ Vil sige at denne her form for cell shading er en mere fantasifuld form. Zelda universet er jo også fyldt med fantasi, så den her stil giver netop den følelse det har brug for :3
Hidemaro Fujibayashi? Win!
Oracle-spillene var fantastiske, hvilket jeg går ud fra han har haft noget med at gøre.
Jeg ser frem til den nye still. De demo området de viser frem, vil jeg dog indrømme ser lidt halvkedelige ud... Mens designet på himlen lader til at være super lækker. Håber det færdige spil får samme kærlighed som himlen, rent deignmæssigt.
se filmen over spillet her!!
http://www.neoseeker.com/news/14149-zelda-skyward-sword-ocarina-of-time-revealed-for-wii-3ds/
Cell Shading tror jeg nu kan blive rigtig flot, det jeg er nervøs for er at jeg i traileren ikke rigtig så noget nyt, samme items, samme puzzles... De kan altså ikke blive ved med den samme opskrift og så bare smide motionplus på...
Jeg har lidt de samme concerns som Kristian Mols, men ærligt talt ser det nye items system utroligt lækkert ud, og allerede nu har vi jo fået nye items som billen f.eks. De kan jo heller ikke bare skrotte de 3 b'er: Bue, bomber, boomerang. Selvom vi ikke har set en boomerang endnu, har vi?
anyway, såvidt jeg kan se på demoen er det bare en tech demo, og tvivler på at dette level overhovedet er at finde i det endelige produkt.
haha læste lige billen som bilen og gennemsøgte youtube i 10 min. ;p
lol, Kristian
Alt vil være nyt i spillet fordi alt i spillet vil være der for Wii Motionplus. Pisken er ny, bomben er ny, sværdet er nyt, spilstrukturen er ny, historien er ny, stilen er ny, grafikken er ny - hele spilfokuset er nyt, tildels pga. Wii Motionplus som er solen alt det andet drejer om og tildels pga. af den nye designformular, der gør Zelda til en mere livlig og farverig oplevelse for både nye og gamle spillere(pga. den er Spirit Tracks muligvis mit yndlings Zelda-spil til dato)
Spildirektøren arbejdede i øvrigt også på Phantom Hourglass, som jeg vil indrømme langt fra var fejlfrit(faktisk gad jeg ikke engang gennemføre det), men én ting gjorde det meget succesfuldt: Det gjorde Zelda til en lige ny og tilgængelig oplevelse, om spilleren end var noob eller veteran. Et fundament Spirit Tracks byggede videre på med stor succes.