29
jun
2010

Rygte: Tournament of Legends ikke Wii-eksklusivt

Skrevet af Lukas Pedersen

En ny trailer er landet for det kommende kampspil til Wii, Tournament of Legends. Det er folkene hos High Voltage Software, dem der gav os det berygtede The Conduit (og snart Conduit 2), der står bag spillet.

I den nye trailer ser vi endda endnu mere gameplay fra spillet, men det er ikke det eneste interessante der er dukket op vedrørende Tournament of Legends. Pat Dolan, lead designer for spillet, udtalte nemlig følgende, da han blev spurgt om det stadig var eksklusivt til Wii: "Lige nu er det!" efterfulgt af en nærmest manisk latter.

Noget kunne tyde på, at High Voltage Software har planer om at bringe Tournament Legends til Xbox 360 og PlayStation 3, udover blot Wii'en. Det siges samtidig også, at High Voltage Software lige nu kigger nærmere på Kinect og PlayStation Move, for at se hvordan de kan erstatte Wii Remoten. Den nye trailer kan desuden ses herunder.



Tournament of Legends udkom i USA d. 4. juli, mens vi endnu ikke har fået nogen udgivelsesdato her i Europa. Tournament of Legends hed originalt Gladiator A.D.

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?