3
okt
2010

Eric Nofsinger fra High Voltage håber på Conduit 3

Skrevet af Lukas Pedersen

Eric Nofsinger fra High Voltage Software er blevet interviewet af den Conduit-dedikerede hjemmeside "Conduit-Portal", og det er der kommet en række spændende udtalelser ud af. Han kommer blandt andet ind på patch systemet der vil være i Conduit 2[/i], og håb om [i]Conduit 3.

Det er en kendsgerning, at langt de fleste Wii-spil overhovedet ikke har nogen patchingfunktion, hvilket betyder at hvis der er glitches, bugs, eller andre former for exploits, ja så er der desværre ikke noget at gøre ved det. I Conduit 2 vil der dog være et patchingsystem, hvilket betyder at disse ting kan fikses. Dog håber Nofsinger stærkt på at de kan få udryddet næsten alting i løbet af betafasen.

Mht. at kunne downloade nyt indhold til spillet, DLC, fortæller han at det afhænger stærkt at salget. De fokuserer lige nu udelukkende på selve spillet, men overvejer bestemt DLC i fremtiden.

Eric Nofsinger forklarer at selvom de lige nu er fokuserede på Wii, så er det på ingen måde en umulighed at spillet vil komme til en anden konsol i fremtiden. Ikke mindst Nintendo 3DS er noget der virkelig fanger deres interesse, som de også tidligere har givet udtryk for. En af grundene til at de fokuserer på Wii lige nu, er at Wii mangler shootere af en ordentlig kvalitet.

Eric Nofsinger håber helt klart at de laver et Conduit 3, og det vil blive en realitet hvis spillet klarer sig godt, og fansene vil have mere. De har dog lige nu gang i et andet spil kaldet The Grinder, så en 3'er i Conduit-serien vil først komme efter det.

Til slut fortæller Nofsinger at de ikke kan fortælle noget om nogen nye titler, men de fifler helt klart med en række ting.

Level 1
0 XP
#1:  PD - 3. Oct 2010 17:23

Det er ikke det bedste banner... man tror det har noget med Stitch at gøre XD

citer indlæg

Level 21
224500 XP
#2:  Lukas Pedersen - 3. Oct 2010 17:26

^ Hehe, kunne ikke finde et bedre billede Smiley

citer indlæg

Level 18
157500 XP
#3:  chessr - 3. Oct 2010 23:18

Jeg siger JA TAK gerne endnu en og gerne DLC fedt

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?