2
mar
2011

De 25 bedste Nintendo DS-spil (1 ud af 3)

Skrevet af Kristian Mols

Den 25. marts kan min kære Nintendo DS gå på en velfortjent pension, mens min nye kammerat Nintendo 3DS vil overtage pladsen som min håndholdte. Det har ellers været nogle gode år, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at DS'en ikke alene er den bedste håndholdte på markedet, det er også den bedste nogensinde. Ja, PSP'en er flottere, og iPod'en er, ikke mindst pga. spillene, billigere. Men ingen af dem synes at kunne matche Nintendos konsol, når det kommer til spillene, som i min verden er det, der definerer en konsol. Og dette er netop en kærlighedserklæring til de spil du kan finde i det stadigt voksende DS-marked.

Jeg har de sidste mange år spillet et utal af DS-spil, nogle har været forfærdelige, mens andre har været fremragende. Denne liste huser de spil som jeg har udvalgt som de 25 bedste til maskinen. Artiklen er sat op af Lukas Pedersen og delt op i tre dele, således at vi her tager fra 25-16, dernæst 15-6, og så de sidste fem i den tredje del.



25: Chrono Trigger




Chrono Trigger er et fremragende RPG-spil. Spillet var banebrydende på så mange måder da det udkom til SNES i tidernes morgen, og det er stadigvæk et fantastisk spil. Spillet placerer dig som den unge Chrono der skal rejse gennem tiden og forhindre verdens undergang. Der er kort sagt utrolig meget at komme efter, for udover den store verden er der 13 forskellige slutninger, afhængigt af de valg du foretager undervejs i spillet. En sand klassiker som alle RPG-fans bør spille mindst én gang... og helst flere.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Chrono Trigger.



24: Kirby: Power Paintbrush




Power Paintbrush var et af de første spil der viste os, at det nok skulle gå, "det der" med en trykfølsom skærm. I spillet styrer du ikke Kirby, du bruger til gengæld din stylus til at ændre verdenen omkring ham. Du skal tegne, prikke og trække dig gennem banerne, og det er både intuitivt og supersjovt, og så ville det simpelthen ikke være muligt uden en trykfølsom skærm. Kirby: Power Paintbrush er et sublimt platform spil som de fleste vil nyde.



23: Castlevania: Order of Ecclesia




Glem det der tøsede kampspil til Wii, det her er ægte Castlevania. Order of Ecclesia er det tredje Castlevania-spil til DS'en, og det leverer virkelig varen. Smukt spil og hård action, og det er dét Castlevania handler om. Spillet er 2D action-platform som Castlevania- og de gamle Metroid-spil er kendt for. Spillet indeholder et hav af forskellige angrebsteknikker samt et stort fjendegalleri, og det er benhård action fra ende til anden.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Castlevania: Order of Ecclesia.



22: Guitar Hero: On Tour




En af denne generations større overraskelser. Hvordan kan det være så sjovt at spille Guitar Hero... uden guitar? Men det er det, Activision har succesfuldt formået at genskabe følelsen håndholdt, og selvom det stykke værktøj du propper i din GBA port ikke ligefrem er kønt, er det yderst fornøjeligt. Det er dog et problem hvis du ejer en DSi/DSi XL, der kommer uden GBA-port. Suk.



21: WarioWare D.I.Y




Et af de mere kreative spil på listen, WarioWare D.I.Y (Do It Yourself) lader dig lave dine egne spil, og det fungerer faktisk rigtig godt. Okay, det at tegne på DS'en er ikke det nemmeste i verden, men hvis du gider at bruge tid på det, kan du lave nogle gode små spilperler. Spillet indeholder også rigeligt med lummer humor, og det kan man aldrig få nok af. Jeg vil dog lige advare mod WiiWare-udvidelsen, da den intet tilfører til oplevelsen.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af WarioWare D.I.Y.



20: Pokemon HeartGold/Soulsilver




Ja okay, Pokemon serien trænger til at forny sig, det ved jeg godt. Men dette er stadigvæk remakes af de to spil, jeg ubestridt har allerflest gode minder med. Spillene lader dig genopleve din barndom gennem remakes af de originale ædelmetal-versioner, og det er nostalgi for fuld hammer. Har du aldrig spillet de gamle spil, er Johto dog stadig et besøg værd, men pas på! Du sipper måske ikke ud igen lige med det samme.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Pokémon HeartGold/SoulSilver.



19: Golden Sun: Dark Dawn




Det nyeste spil på listen, er et tidsløst RPG der på flotteste vis sluttede 2010 af. Dark Dawn fortsætter et par årtier efter de to første spil slap, og du styrer i spillet de gamle heltes børn. Gameplayet er meget tro mod både de tidligere spil, og de klassiske RPG-spil. Ja, det betyder de til tider alt for irriterende random encounters, men jeg er ligeglad. Det er et glimrende RPG-spil og forhåbentlig ikke seriens sidste.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Golden Sun: Dark Dawn.



18: Ace Attorney: Trials & Tribulations




Det sidste og næstbedste spil i Phoenix Wright-sagaen. Et fortræffeligt point'n'click spil, der på fornemmeste måde runder serien af. Oplevelsen af at træde i mesteradvokaten Phoenix Wrights sko, er måske ikke så ny længere, men den er stadig fantastisk. En god og intelligent historie binder de løse ender fra de forrige spil sammen i en storslået finalesag. De snedigt udtænkte gåder, kombineret med det, i mine øjne, bedste soundtrack til DS'en, skaber spilhistorie.



17: Advance Wars: Dual Strike




Den trykfølsomme skærm er skabt til turbaseret strategi! Det beviste Nintendo aldeles glimrende, med det første DS-spil i Advance Wars serien. Advance Wars er en moderne pendant til spil som Fire Emblem og Ogre Battle, og kan ses som Risk med RPG-elementer. De store slag er både velskabte og til tider virkelig udfordrende. Historien er dog en anelse nuttet, men alt i alt et fantastisk strategi-spil.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af dvance Wars: Dual Strike.



16: Professor Layton & The Curious Village




Jeg kom sent ind i Professor Layton-serien, og det skammer jeg mig over i dag. Det er nemlig en dejlig serie, og selvfølgelig har den en plads på listen. Spillet indeholder, udover nogle henrivende tegninger, omkring 150 gåder af forskellig sværhedsgrad. De skal løses for at hjælpe professoren og hans hjælper med at finde den farlige morder. Det passer rigtig godt til DS'en, og jeg nød hvert et minut. Så hvis du elsker gåder, er det her spillet for dig.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Professor Layton & The Curious Village.



Dette var altså de første 10 spil på listen over de 25 bedste DS-spil. Hold øje med forsiden i næste uge, hvor de næste 10, plads 15-6, bliver afsløret.

Læs anden del af de 25 bedste Nintendo DS-spil

Diskuter
35
Tilbage til forside
Level 18
165000 XP
#31:  Dead Cheese - 3. Mar 2011 22:45

Eagle; de spil jeg skrev skulle ikke repræsentere ds'ens udvalg af spil, men bare at jeg har haft dårlige oplevelser. Sådan som du har det med din wii har jeg det med min ds. Inside story har redet serien, men Mario og luigi PIT var en fail. Jeg har også hørt om Radiant Historia. Det ser lovende ud.
M60; Jeg forstår ikke de tal du har stillet op Smiley Er det nogle tal fra en side du har fundet hvor de andmelder eller hvad?
Glæder mig til del 2 af listen. Håber The worl ends with you bliver nævnt... Det er min favorit til ds. Eller tinkles rosy purple land! Det var også sejt på en anden måde.

citer indlæg

Level 17
143500 XP
#32:  M60dk - 3. Mar 2011 23:00

Metacritic samler en masse anmeldelser fra anerkendte sider og laver et gennemsnit af anmeldelseskaraktererne som så giver en score fra 1 til 100.

citer indlæg

Level 18
165000 XP
#33:  Dead Cheese - 4. Mar 2011 08:11

Nu giver det mening. Tak.

citer indlæg

Level 12
73000 XP
#34:  Pebling - 7. Mar 2011 19:29

Ja, men brug Gamerankings i stedet for Metacritic, da førstnævnte er langt mere dybtgående, hvad angår snit, anmeldelser og historik.

Maxio, det er klart, du har dårlige oplevelser, hvis du går i Fona for at kigge på DS-spil. Der står sikkert endnu et My Littlest Pet Shop på topsalgslisten. Der er kvalitet og så er der kvantitet, og PSP har måske ikke så mange skodspil, men den har heller ikke lige så mange originale spil, der ikke bare er håndholdte pendanter til PS2'ens serier. Jeg elsker både min PSP og min DS. Jeg har begge dele og får derved det bedste fra begge verdner. MGS/GOW med hestekræfterne til den ene og de kreative JRPGs/Simulations/gådespil til den anden.

Listen er lovende... HVIS man ser bort fra rækkefølgen/nummereringen og bare ser det som en tilfældig rækkefølge af gode og virkelig gode spil.

citer indlæg

Level 18
165000 XP
#35:  Dead Cheese - 7. Mar 2011 21:54

Liquidus Pebling; Det var kun et eksempel, men alle supermarkeder (her tænker jeg selfølig dem jeg besøger og som markedsfører ds spil), har liltles pet shop som top sælgere, hvis du ved hvad jeg mener... Fona burde være bedre. Bluckbuster er ikke bedre... Game liger ikke i næheden, så ingen komentar. Gamestop er ok hvad ds angår, men ikke engang tyske promarkt kan tilfredstille mig med gode spil... Det er blevet svære med tiden, at finde gode spil. Men du har ret med "pendanter" af ps2 spil til psp. Kunne ikke være mere enig i at man skal variere lidt med de 2 Smiley
Jeg ved jeg har brokket mig en del nu, men min RAGE!!!! er ovre nu. Smiley

citer indlæg

Side: 123Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?