Content er hvad spillet handler om, og hvilke interessante valg man som spiller kan træffe.

Det originale Super Mario Bros.'s content er Mushroom Kingdom og fjenderne. Det er muligheden for at hoppe fra platform til platform. Ønsker man at hoppe over en Gumba eller på en Gumba? Tager man den hemmelige udgang eller følger man banen slavisk? Gør man brug af power-ups eller fortsætter man som lille hele vejen igennem?

Det originale The Legend of Zelda's content er Hyrule og Ganon. Det er muligheden for at udforske en kæmpe verden på egen hånd. Ønsker man at tage den ene eller anden vej? Ønsker man at samle nye items eller gå direkte i krig med det sværeste dungeon?

Hvorfor spiller man Zelda? Er det på grund af Aonumas seneste gameplay-gimmick (wow, et tog... wow et skib... wow nu kan jeg flyve?) Nej! Er det for at se 3D-animationer? Nej! Er det for at blive overasket over et eller andet lame twist i historien? Nej! Det er for at dykke dybere i seriens content. Vi vil lære mere om Hyrule. Vi vil lære mere om spillets mytologi.

Hvorfor går så mange op i tidslinjen i serien, og laver alle mulige oversigter over de forskellige spil? Fordi de elsker spillets content. Men har Nintendo forstået det? Ikke hvis du spørger. Nintendo går mere op i at scripte en storyline (dvs. fratager os valg og muligheder) og tilføje gameplay-gimmicks fra spil til spil. "Nu skal Link flyve!" Hvorfor må vi ikke selv bestemme, spørger jeg. Hvad nu, hvis jeg bare gerne vil bekæmpe drager i en grotte? Må jeg så ikke det. "Nej, for så går du måske glip af nogle puzzles JEG gerne vil have du laver, eller en mellemsekvens, som er IH SÅ FLOT" siger Aonuma.

Med andre ord: Nintendo forstår ikke, at de befinder sig i underholdningsindustrien, og derfor er et "content"-firma. De tror, de er et firma, der skal lave gameplay-mechanics, 3D-grafik og give os "SURPRISES".

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du kan adskille content som i at hoppe på en gumba fra muligheden for at benytte flyvehatten og hvordan det igen kan adskilles fra muligheden for at opleve Mushroom Kingdom i tredimensionelt gameplay, Alexander.

Det er jo totalt subjektivt hvad man i givet fald vælger at karakterisere som content og hvad der er de onde Nintendo-bagmænds forfejlede forsøg på at lave nye spil.

Og subjektivitet er naturligvis fair nok - men ikke særlig faktuelt...

Jeg er ikke heeeelt enig i din definition af content, Alexander.

Meget af det, er hvad jeg vil mene vi i spiludviklingsindustrien vil kalde gameplay. Content for mig, er hvor meget gameplay der tilbydes; hvor stor er verdenen, som tilbyder en gameplay mechanic? Hvor mange forskellige power-ups findes der, som tilbyder mig en gameplay mechanic? Hvor mange fjender findes der, som tilbyder en gameplay mechanic?

AND >> Det er sådan set fair nok, at du ikke er enig i min definition af ordet "content", så længe du er enig i min præmis: At det jeg kalder for content, ikke er Nintendos stærkeste side.

Henrik >> Jeg er godt klar over, at folk i spilindustrien ikke er enige. Hvis de var, vil industrien nok ikke være i så stor nedgang.

Du skriver fx: "Content for mig, er hvor meget gameplay der tilbydes". Det vil sige, at hvis man satte 1000 puzzles og fede gameplay mechanics sammen til ét spil, så vil du synes, at sådan et spil havde bedre content end World of Warcraft, fordi det tilbød "mere gameplay"? Jeg er ikke enig, og det tror jeg heller ikke du er. Nu spiller jeg ikke selv WoW, men det der især er tiltrækkende i sådan et spil er da om noget mytologien og de mange interessante valg man kan foretage sig, når man spiller.

Et stort problem i spilindustrien er, at man forveksler "content" med hvad vi i marketingsverdenen kalder "value" - dvs. at jo flere modes og jo mere gameplay (som du skriver), der er proppet ned i en spiludgivelse, jo mere value og content har spillet. Det er bare ikke sådan det fungerer. Det er bl.a. derfor mange "hardcore gamere" ikke fatter, hvordan spil som Wii Sports eller NSMBW kan være så populære? "Jamen, der er jo ikke engang online" eller "der er ikke særlige game modes". De ser det hele som gameplay og modes, og forstår ikke, majoriteten af mennesker opfatter indhold helt anderledes.

Touche; lad os tage World of Warcraft som et eksempel, selvom du ikke er på hjemmebane Jeg har muligvis formuleret tidligere indlæg forkert.

Gameplay: Konceptet omkring at man kan have forskellige klasser, forskellige specialiseringer af klasser, konceptet omkring fjender, konceptet omkring raids -- alle de ting, kalder jeg gameplay.

Content: Realiseringen, af gameplay'et. Et konkret raid, med en historie, væsener, fjender -- det er content. Dette content bygger på en række game mechanics -- og danner dermed noget gameplay.

Lad os sammenholde det med dit eksempel omkring Super Mario Bros. (jeg prøver at kategorisere de elementer du nævner):

Gameplay: Muligheden for at hoppe fra platform til platform. Ønsker man at hoppe over en Gumba eller på en Gumba? Tager man den hemmelige udgang eller følger man banen slavisk? (også på under content -- i gameplay er det muligheden for at det kan lade sig gøre, som en game mechanic)

Content: Mushroom Kingdom og fjenderne, Tager man den hemmelige udgang eller følger man banen slavisk? (også på under gameplay -- i content er det en realisering, i en konkret bane)

Goomba. Det staves "Goomba".

Henrik >> Jeg tror, vi er ude i et spørgsmål om definitioner nu, som ikke rigtig bringer os videre.

Men som jeg forstår det, så ser du content, som en realisering af gameplay. Det mener jeg personligt er en lidt for rigid måde at anskue det på. Spilleren spiller en større rolle i forhold til den interaktion, der foregår, men det er en længere diskussion.

Jeg synes dog, at de seneste The Legend of Zelda-spil er gode eksempler på min pointe om, hvad content er. Nintendo tilføjer altid nogle nye former for gameplay-mechancis til serien. Senest fik vi tog'et i Spirit Tracks og diverse sidequest-ting man kunne gøre. Alligevel er mange folk utilfredse, fordi de synes, der mangler noget. Og det der mangler, er content, hvis du spørger mig.

P.S. Undskyld, Eagle.

Der er jeg helt enig, ift. Zelda. Jeg har intet imod nye Gameplay mechanics; i mine øjne, er det disse, som bringer udviklingen fremad, og gør spil mere modne -- det er den måde vi skaber nye spil på.
Men de nye mechanics er nødt til at blive bakket op af content, altså skal gameplay'et realiseres på en fornuftig måde. Der skal være masser spilleren kan gøre med de nye gimmicks. Og det er jeg enig om, mangler

Sorry mit sene svar. jeg har været en smut i udlandet i mellemtiden og så ikke der var svaret i denne tråd

Alexander: Du skriver direkte i dit inDlæg længere oppe: "MINI >> Nintendo var ved at gå nedenom og hjem på grund af Nintendo 64 og GameCuben."

Når jeg skriver det ikke er sandt så kommer du med svaret: "Ja, Nintendo havde penge i 2005. MEN! Du er nødt til at kigge på Nintendos markedsandele samt selve markeds vækstmuligheder for at kunne vurdere et firms sundhed. Det er BUSINESS STRATEGY 101"

fakta er, at du ikke skrev, om firmaets mulige fremtid var sund. Du skrev at de var ved at gå neden om og hjem, hvilket er lodret forkert, uanset hvordan du forsøger at sno dig ud af den påstand.

I mine øjne vidner dit svar her netop og manglende viden på området. Nintendo tjente penge fra dag 1 af på Gamecuben og havde samtidig stor succes med Gameboy Advance serien. De tabte på ingen måde penge på hverken den ene eller anden platform. De havde derfor også stor tiltro fra aktionærerne og lægger du dertil en stor solid egenkapital som konstant voksede sig større og større, så var der ikke tale om et firma i krise. GameCuben var ikke deres største succes til dato, men du er nødt til at vurdere et firmas samlede aktiver og tilbage i 2004/2005 der havde Nintendo omkring 90% af det håndholdte markedet hvis jeg husker rigtigt. Det alene var en cash cow som kunne sikre Nintendo mange år fremefter.

Der er ingen tvivl om, at de var nødt til, at finde en ny formular for fremtiden for at sikre sig fortsat, når det kommer til stationære konsoller. Det har jeg aldrig betvivlet. Men at påstår de var ved at gå neden om og hjem er simpelthen så forkert som noget kan være. Alle firmaer der ikke udvikler sig, vil i sidste ende miste endnu større markedsandele og det kan i sidste ende betyde, at de begynder at tabe penge.

Tag evt. et kig på den her artikel fra gamespot fra 2004 hvori de netop fortæller hvor godt det går økonomisk for Nintendo: http://www.gamespot.com/news/2004/07/28/news_6103609.html

Problemet med dine udtalelser herinde er sådan set ikke, at du har en mening om tingene. Det er kun super godt for debatterne og det er alti en gevinst for en side som denne. Du lægger bare ofte dine påstande i diskussioner ud som om, at det er endegyldige sandheder. Det ville pynte hvis du skrev "jeg tror at de var gået neden om om hjem"og andet i den stil, når du deltager i trådene herinde. Så ved folk det er din personlige mening og ikke nødvendigvis noget der bunder i fakta. Selvom du har egne holdninger, så må det trods alt formodes, at når du er redaktør, som bør du bygge dine udsagn ud fra fakta eller gør opmærksom på. at her er der tale om en personlig mening.

Esmun: Jeg misforstod det du skrev i første omgang så og du har helt ret i, at Xbox pt. klare sig bedre

Zøvnig >> Jeg mente, at Nintendo ville gå nedenom og hjem på konsolmarkedet, hvis de ikke havde udgivet en Wii med de nye værdier. Jeg troede, det var underforstået i mit oprindelige indlæg, men i de efterfølgende indlæg har jeg vist fået uddybet min pointe, så der er vist ikke så meget at misforstå.

Og i øvrigt. Du bliver ved med at snakke om fakta. Når man laver strategi - som er det vi snakker om p.t. - så laver man prognoser, der giver et bud på fremtiden. Prognoser bygger på fakta, men er ikke fakta, for man ved ikke om det sker, da man ikke kan spå om fremtiden.

Min prognose i retrospektiv var, at Nintendo ville være gået nedenom og hjem på hjemmekonsolmarkedet, hvis de havde konkurreret med en GameCube 2 mod PS3 og 360. Det bygger jeg bl.a. på, at spilmarkedet er blevet mindre og på Nintendos faldende markedsandele inden for det spilsegment ("hardcore gamere" ). Fx er der rigtig mange tredjepartsudgivere, der oplevede enorm stor succes under PS2-perioden, men som bløder nu og ikke er langt fra at dreje nøglen om. Det er fakta, og det forholder du dig slet ikke til. Du forholder dig kun til, at Nintendo HAR tjent penge tilbage i 2001-2005. Dvs for år tilbage. Men når man laver strategi, så handler det ikke om hvordan tingene var engang eller lige nu, men om i fremtiden. Derfor mener jeg, at det er meget mere relevant at kigge på markeds fremtidig udvikling.

Det sjoveste ved denne diskussion er, at vi diskuterer om valg der skulle tages i 2003-2005 om hvordan det vil se ud netop nu - altså i 2011. Og hvis man kigger på markedet nu, så tror jeg de fleste er enige i, at Nintendo med en GameCube 2 ville have tabt kampen.

Og nu tror jeg ikke, jeg har så meget mere at tilføje i denne diskussion om strategiske valg tilbage i 2005.

En af de grunde til at vi ser flere sekvenser er fordi filmindustrien er så pupolær, at nintendo (og stort set alle andre, f.eks. tegneserier, andersand er et strålende eksempel) vælger at bruge det. Det er med til at give et nemt kik, f.eks. hvor spænt er du når der falder sten ned fra bjerget i the legend of zelda, da du som normalt går ind på næste skærm? Men i f.eks. i twiligt princess stort set hele tiden får filsekvenser at se, er man generelt mere spændt på det der kommer. Og en struktur og en "tvunget" rækkefølge i spillet hjælper på holde styr på alt man ser og gør det nemere at diskuterre med andre (i den forstand at man har haft en ligende oplevelse). Hvad der så er bedst er en holdningssag.

Jeg nævte andersand som eks. på at filmindustrien har stor indfydelse på stort set alt. Se hvordan de i ældre andersand blade vinkler billederne i tegneserierne. Enkelt, hvor man ser det mest nødvendige. I de nyerre ser man først i et fule perspæktiv, derefter en frøperspektiv, hvorefter det godt kunne være med stær fokus på et objekt og med et yderligere skift på vinklingen.

Nu har jeg desværre været ude af samtalen et stykke tid og er vidst lidt of topic, men det er min pointe og svar på et par spørgsmål vil jeg tro, medmindre jeg ikke har læst hvad i andre har skrevet ordentligt...