Ok. Men selv NÅR man kan det, kan man ikke gøre sig klog på personlig smag, som du selv siger.

Bare lige for at få det på det rene: Min kritik af anmeldere bygger ikke på manglende objektivitet. De er ligeså subjektive og objektive som alle os andre. Min kritik bygger på, at spilanmeldere udgør et særligt community, hvis holdninger adskiller sig markant fra majoriteten af de, der køber spil i al almindelighed. Det er den samme kritik jeg har af "hardcore gamere". Deres holdning repræsenterer ikke det samlede marked. Det er jo netop derfor vi ser masser af hardcore gamere på nettet, der mener at Wii er noget værre lort, selvom det er en af de mest populære konsoller nogensinde.

Problemet med vurderingen af videospil er at der ikke findes nogen fast definition på hvad et videospil er eller hvilken funktion det skal tjene for samfundet eller individet.

Er det et problem? Det er da først et problem hvis der begynder at være faste definitioner for hvordan vi skal forholde os til spil, film og musik. Det burde da netop være individuelt hvad vi vil med det. Men det er jo netop det mange anmeldere prøver på. At slå fast at deres kritierer er dem andre skal bruge.

@Oni Nick - Rettet, der skulle naturligvis både stå subjektiv og objektiv da man ellers ikke ville være istand til at anmelde noget som helst uden subjektivitet

Når det er sagt, anmeldere er ikke gud. Og de skal ikke tages for mere end de er. Jeg holder stadig på at hvis 70 anmeldelser fra alle større og mindre sites anmelder til et gennemsnit på 90%+ så er der nok noget om at spillet har nogle kvaliteter.

Hvorfor spil sælger mere eller mindre er der jo ingen beviser for. Kun spekulationer...

Man kan jo ikke regne med det. Hvis 70 personer synes et spil er godt, kan der stadigvæk være mange flere, der synes det er dårligt. Selvfølgelig indikererer så mange høje karakterer, at spillet ikke lider af direkte programmeringsfejl, og at spillet virker som det er tiltænkt, men så kan man heller ikke sige meget mere end det.

Gradius >> Når du arbejder med statistik er et af de første spørgsmål, du skal stille dig selv: "de personer jeg kigger på, repræsenterer de hele samfundets holdninger og meninger"? Hvis du kigger på 70 spilanmedelere fra de de store "hardcore" spilsites, så repræsenterer de kun en meget lille gruppe, for de har alt andet lige de samme holdninger. Og det er jo netop min pointe - at spilanmeldere tilhøre et særligt community, der deler samme holdninger. Man kan derfor bruge spilanmeldelser til meget lidt - MED MINDRE man deler netop disse holdninger, hvilket mange hardcore gamere gør. Derfor er det også oftest hardcore gamere, der går op i at diskutere om et spil fortjener 96 eller 97 %. Vi andre er bare interesseret i at spille spil, der er sjove og underholder os.

@Jeppe Larsen
Ja, for at anmelde et produkt bliver man nødt til at fastsætte hvad produktet skal gøre. For ellers kan man ikke vurdere hvor godt det opfylder sin funktion.

Nogle anmelder spil som film, andre som legetøj, andre som en sportsgren, andre som et indlæringsværktøj og andre som et kunstværk.

Hvis man ikke anmelder ud fra samme kriterium, kan man ikke sammenligne to forskellige produkter. Hvilket netop burde være formålet med anmeldelser, at sætte produktet i forhold til de andre produkter på markedet.

At sammenligne Brain Age med Super Mario, ville være ligesom at sammenligne en matematikprøve med en Batman film. Det kan man ikke.

Edit:
Selvfølgeligt har anmelderne opfundet en række kriterier, som de analyserer spillet på. Men "Gameplay", "Grafik", "Lyd" og "Udfordring" er enormt abstrakte begræber. Som jeg ikke mener fungerer på tværs af alle spilgenrer.

Vel ikke som sådan SKAL gøre, men man kan jo godt stille sine præmisser for vurderingen op. Og det behøver jo ikke være den samme alle anmeldere igennem.

Og hvem siger at formålet med en anmeldelse skal være den samme? Det afhænger jo af hvad læseren af en anmelder søger af viden. Så som anmelder burde man først og fremmst være ærlig omkring sine præmisser, sit vurderingskriterier og udgangspunkt. Så kan man jo som læser forholde sig til om man kan bruge det til noget eller ej.

Hvorfor skulle anmeldere nødvendigvis gøre det på den samme måde?

Men man kan jo ikke spørge samtlige gamere verden over på én gang desværre. Men hvad er grænsen så for hvornår det er nok der har tilkendegivet deres mening... Fx. så har IGN også en average reader karakter som for fx. Mario Galaxy er på 9,3 i gennemsnit ud af 10442 anmeldere... Men vi skal måske op på en million?

Vi kan også alle blive enige om at der ikke findes nogen god måde at rate om et spil er god eller ej da dette er en 100% subjektiv holdning

Og for at vende tilbage til Zelda Topic.
Jeg er kun blevet skuffet over de 2 DS udspil fra Nintendo. Ellers har jeg været ganske godt tilfreds med samtlige udgivelser lige siden ALTTP til SNES med og uden irritationsmomenter. Jeg føler hver gang jeg sidder tilbage med gennemarbejdet produkt med en god stemning og en god oplevelse, ja gu er de lidt nemme og jeg håber på at sværhedsgraden sættes en smule op, men jeg er underholdt, om der så er en klovn imellem eller ej, det gør mig ikke til en hater
Og jeg er ret sikker på de ikke skuffer igen denne gang!!!

Fordi så får vi en universel standardiseret rangliste der holder. Imodsætning til metacritic, der bare viser holdningen hos 70 nørder og som intet viser om markedet eller håndværket og derfor næsten er ubrugelig.

Men det kan man ikke, hvilket er min pointe.
Videospil er forskellige, nogle spil prøver at være film, andre er legetøj, andre er som en sportsgren, andre er et indlæringsværktøj og andre er et kunstværk.

Derfor kan man ikke give et spil en universel karakter, der gælder på tværs af platforme og genre og som samtidigt bliver lagt sammen med de karakterer fra andre anmeldelser, med helt andre indgangsvinkler.

Det eneste anmeldelser reelt kan bruges til, er at vise den enkelte anmelders holdning til tingene, evt. ud fra en bestemt vinkel. Intet universelt objektivt. Det kan selvfølgeligt også være fint nok, hvis man deler smag med anmelderen og desuden får noget information om spillet gennem anmeldelsen. Men det var ikke min pointe.

(Jeg så lige at IGN i sin tid gav Kirby's Epic Yawn en højere karakter end New Super Mario Bros. Wii, lol
Det kommende Wii Kirby-spil med super grafik fik kun et 7.5, mens Epic Yarn fik et 9 )

Den holder vel kun på et vurderingskriterium, hvilket ikke nødvendigvis er noget som alle går lige meget op i, eller som giver lige meget mening for alle spil. Det vil da netop være trist hvis alle individuelle smagsforskelle skal skubbes til side, og vi alle sammen kun skal forholde os til det at spille på en måde, som et ekspertpanel har bestemt. Det bliver da smagsdommeri når det er værst.

Hvorfor skulle forskellige typer spil ikke stadig kunne vurderes med en karakter, men stadig være inde for sit eget felt? Man giver jo også de samme karakterer for forskellige fag i skolen, men indholdet og vurderingskriterierne er jo vidt forskellige alligevel. En god karakter til et sportsspil indikerer vel det er et godt sportsspil, en god karakter til et filmisk spil må vel betyde det er et godt spil af den slags. Mere kompliceret behøver det vel heller ikke være.

Hvad en anmeldelse kan bruges til afhænger vel i sidste ende hvor god anmelderen er til rent faktisk at skrive og argumentere for sin anmeldelse, og være åben om hvilke kritierer der er blevet brugt. Et rent tal kan man sjældent bruge til meget, men læser man en anmeldese kan den jo sagtens bruge til helt grundlæggende at finde ud af hvad spillet går ud på, måske noget om tekniske fejl hvis nogen, og hvad spillets gameplay fokuserer på. Om disse elementer så er godt eller skidt er så vurderingen, men det kan man jo som spiller også bruge lidt intelligent. Fx hvis flere anmeldere om et FPS spil skriver at historien er dårlig, gameplayet urealistisk og multiplayer kedelig, så er jeg ret sikker på at det kunne være et spil jeg fandt interessant, fordi jeg ved hvordan jeg står i forhold til de anmeldere.

Jeg kan slet ikke se noget behov for at gøre noget universielt. Det er snarere forsøget på det som gør at anmeldere og såkaldt hardcore-gamere bliver snobbede og elitære om "de eneste rigtige gode spil".

Efter internettet, web 2.0 og de sociale medier er brudt igennem, så bliver professionelle anmeldelser en mindre og mindre efterspurgt vare - se blot IGN og GameSpot, der slet ikke har samme status - eller antal af abonnementer - som tidligere. De store spilsites ved det godt og derfor ser vi ekstremt meget trolleri og LOL indhold fra deres side (i et forsøg på at skabe chok-journalistik og fordi, at de ved, at skibet er ved at synke, så 'what the hell'..)

Folk er interesseret i bekendte eller ligesindendes holdninger, når de skal købe noget. Selvfølgelig har eksperter også en betydning, men den er mindre vigtig end tidligere, fordi folk godt ved, hvor de skal søge sin egen information.

Hvis en mor ønsker at købe et spil til sin søn, så spørger hun venner eller bekendte om råd. Eller andre ligesindede (læs: andre møder, der står i samme situation eller allerede har gjort sig erfaringen). Hun spørger sikkert også ekspedienten til råds, men allerede der har hun som regel dannet sig en mening om, hvad hun søger.

Kvalitet handler i bund og grund om "at løse et problem". Alle produkter er problemløsere. En mor kan bruge anmeldelser til meget lidt, fordi de som regelt er udarbejdet af en person (læs: en hardcore gamer), der ikke søger at få løst det samme problem som hende (eller hendes søn). Moderen vil have et spil, der underholder hendes barn i form af interessant content (Mario, Ben 10 etc.) eller fordi barnet føler at det dyrker sport eller spiller musik (Wii Sports og Guitar Hero), mens den hardcore gamere som regel har snævre præferencer om, at spil skal være cinematiske og have mange forskellige lag af alt muligt.

Det er jo også derfor, at vi er uenige herinde. Alt uenigheden herinde stammer i bund og grund i, at vi mener at spil skal løse forskellige problemer/jobs for os. Nogle vil have stimuleret sine taktile sanser, andre vil stimulere noget psykologisk. Nogle går efter sjov, andre går efter indlevelse osv.

Hvad bygger du dit eksempel med mødre på?
Jeg stod i en Fona i tre år, og jeg vil mene at de fleste forældre køber et spil til deres barn, fordi barnet har skrevet det på en ønskeliste, snakket om det eller spillet forgængerene (fifa osv.).
Dog fik jeg indtryk af at flere fædre (ikke nogen specielt stor gruppe) tjekkede anmeldelser, før de købte spil. Hvilket nok havde noget at gøre med, at de selv gamede.
Hvis anmeldelser var mere tilgængelige ville flere forældre helt sikkert læse dem. Jeg tror da også at der er blevet gjort et spilkøb eller to på baggrund af en anmeldelse i avisen.
Jeg vil da mene at sønnen og anmelderen har det samme "problem" - de vil underholdes. At der er forskellige idéer om, hvad underholdning er afhænger mere at smag, som du selv kommer ind på til sidst i dit indlæg.

Det ville endenligt være interresant at lave et spørgeskema og spørger tilfældige foreældre om hvilke spil de køber til deres børn :b