Følgende er fra en pressemeddelelse udsted af Nintendo i Danmark:
Nintendo har indgået partnerskab med prisvindende Aardman Animations, skaberne af Flugten fra hønsegården og Walter og Trofast, om at tilbyde indehavere af Nintendo 3DS episoder med populære Shaun the Sheep - serien er også kendt som F for får i Danmark.
Fra den 7. marts vil der hver uge blive udsendt en episode via SpotPass med Shaun og vennerne. Foreløbig er der planlagt 15 eksklusive små episoder i fuld 3D.
Episoderne bliver tilgængelige gratis via SpotPass til Nintendo Video, hvis din Nintendo 3DS er tilsluttet trådløst internet. For at kunne se episoderne skal du altså have downloadet gratisprogrammet Nintendo Video fra Nintendo eShop.
Denne applikation gør det muligt at se musikvideoer, små 3D-tegnefilm og meget mere på Nintendo 3DS. Vær opmærksom på, at indholdet i Nintendo Video jævnligt udskiftes, vent derfor ikke for længe med at se det tilgængelige materiale, da det typisk udskiftes hver uge. I øjeblikket kan du se Kirby-tegnefilm i Nintendo Video.
De 15 små episoder med Shaun the Sheep bliver tilgængelige via Nintendo Video fra den 7. marts 2012.
YaY, Shaun er altid en go' griner! d: Men hvad blev der mon af deres planer med Ubisoft om at lave "Raving Rabbids" til en serie?!
Endelig kommer der noget spændende på den Nintendo Video.
Der er godt nok langt imellem de gode sager, men man kan vel heller ikke forvente for meget, af en gratis tjeneste.
Synes ikke jer uden en 3DS skal snydes for denne uges episode af Shaun the Sheep