Tested with Robots! (Wii U eShop)

Skrevet af Grauling - 08-01-2015 20:00

Normalt elsker jeg udfordrende spil – især platformspil som fx Mega Man, hvor øvelse og præcision er en nødvendighed for at kunne komme igennem banerne. Den belønnende følelse man får, når man endelig er kommet igennem et specielt sted i en bane, som man har haft svært ved, er netop, hvad der gør disse form for spil til noget helt specielt. Men kan Tested with Robots! så frembringe denne følelse eller er det blot ren frustration? Man kan ikke altid bedømme et spil blot på udseende, så lad os se på det.

Tested with Robots! handler i alt sin enkelthed om, at du er en robot, der er blevet bygget til at teste forskellige banedesign, der skal bruges til andre videospil. Banerne er så fyldte med dødbringende fælder, du ikke må ramme – ellers dør din robot, og den bliver udskiftet med en ny ved sidste check point. Idéen med at styre en robot, der tester baner til andre spil, er faktisk ret sjov, men den er bare ikke særlig godt eksekveret. De baner man spiller igennem er nemlig ikke særlig spændende – hverken visuelt eller når det kommer til banedesign. Grafisk er spillet nemlig bygget op på en hel grå baggrund, mens alle platformene, man kan stå på, er sorte kasser, og fælderne varierer fra lige fra skarpe trekanter til sure tændstikmænd, der er ude på at dræbe dig. Det er ikke just kønt at se på, og man kunne argumentere for, at udvikleren, M.R. Games, måske gik efter en eller form for minimalistisk stil, men så skulle det være udført på en måde, så det ikke så ud som om, at figurerne var lavet af en børnehaveklasse.

Der var så mange måder, udvikleren kunne have fået konceptet med at teste forskellige baner til videospil inkorporeret bedre i spillet – fx ved at have nogle kendte videospilreferencer med i spillet, som Retro City Rampage havde det. Hvis de forskellige levels i spillet var referencer til Mario, Sonic, Mega Man eller noget i den dur, så ville der være en vis charme over spillet, men nu er det blot et stort firkantet kaos af sort og gråt.

Desværre er det største problem ved spillet ikke den utroligt tamme visuelle del. Banedesignet og måden, man styrer spillet på, er endnu værre. Det er længe siden, jeg har spillet et spil, hvor jeg har haft så svært ved at lære at styre spillet. Man kan umiddelbart kun hoppe og løbe, men kontrollen over de to ting er simpelthen vanvigtig besværliggjort. Da jeg lige startede spillet kunne jeg slet ikke forstå, hvorfor figuren ikke gad rykke sig, men det er fordi, det er et krav, at man skal bruge D-Pad’et, hvilket er vildt frustrerende. Ofte skal man udføre utroligt præcise hop i spillets 22 baner, og en analogstik ville gøre det hele en hel del lettere.


Det andet kæmpe problem er måden man hopper på. For mig er det simpelthen det, der forandrer spillet fra et middelmodigt platformspil til et direkte mareridt. I stort set alle svære platformspil ved man præcis, hvor langt man kan hoppe, og varierer ganske lidt sit tryk alt efter om man vil lave et stort eller lille hop, men i Tested with Robots! er hoppe funktionen bare noget af det mærkeligste, jeg nogensinde har været ude for. Man kan ikke hoppe, hvis man står stille – eller det kan man godt, men man ryger bare op i luften og så ned igen, og det er altså ikke muligt at bevæge sig i luften. Man skal i stedet have et lille bitte tilløb, før man må bevæge sig i luften. Det sker godt nok ikke særlig tit, at man står stille og hopper, men når man endelig gør, så er det simpelthen bare så frustrerende, at man ikke bare lige kan lave et lille hop op til næste platform. Det er dogkun begyndelsen! Den måde, man faktisk skal komme forbi nogle ret snævre rum med en masse fælder, er ved at tage tilløb og lade dit hop op. Altså jo længere du har holdt din A-knap nede, jo længere hopper du. Dette gør spillet næsten uspilleligt. Det er simpelthen så svært bare at komme igennem de snævre gange, og når man endelig gør det, så er det mere held end forstand, så man får simpelthen ingen form for belønnende følelse af at klare et svært stykke, som man normalt ville få, hvis man havde spillet andre svære platformspil.

Skulle du have selvpinende tendenser, så kan du tilmed gøre spillet sværere ved et skift mellem spillets tre sværhedsgrader, hvor den sidste helt fjerner check points fra banerne. Umiddelbart vil de færreste nok forsøge sig med det lige med det samme, men det er selvfølgelig fint nok, at muligheden findes. Det samme kan man sige om muligheden for at gennemspille banerne på tid, men da spillet kun gemmer tiden og ikke giver mulighed for at knytte navne til highscores, ligesom de ikke kan deles med andre online, så er det ikke ligefrem interessant.


Konklusion:
Havde Tested with Robots! været billigt, så kunne det måske bruges til at udfordre sine venner, for at se hvor lang tid de kan holde spillet ud inde de kaster kontrolleren fra sig i ren og skær frustration, men til en pris på rungende 75 kr., bør man slet ikke komme i nærheden af denne titel. Der er absolut ingen form for underholdningsværdi i dette spil, og da spillet heller ikke imponerer på hverken grafik, gameplay eller lydside, hvor den samme 10 sekunder lydstump blot gentages igen og igen, så efterlader det os blot ønskende en form for kvalitetskontrol af udgivelserne på eShop fra Nintendos side.

Kommentarer: